Butter chicken


Krydret og cremet butter chicken er virkelig en skøn ret og en af mine favoritter fra det indiske køkken.
Selv om butter chicken måske umiddelbart tager lidt tid, så er det mest af alt tiden hvor kyllingen skal marinere, for selve arbejdstiden er hverdagsvenlig. Sæt gerne kyllingen i marinade allerede aftenen før eller fra morgenstunden – det bliver den blot bedre af.
Det er også en herlig weekendret og god til gæster, hvor man kan servere flere skål med lækkert indisk mad at samles om.
Prøv også: min bedste opskrift på lækkert naan brød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Butter chicken
- 100 g græsk yoghurt 10 %
- 0,50 tsk chiliflager, *se note til opskrift
- 0,50 tsk stødt nellike
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt kardemomme
- 2 tsk garam masala
- 2 fed hvidløg, finthakkede
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 1 spsk ingefær, friskrevet
- 1 dåse hakkede tomater
- 500 g kyllingebryst, skåret i tern
- 1 løg, skåret i ringe
- 0,50 dl piskefløde
- 50 g smør
- 2 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Tilbehør
- 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på emballagen
- 2 håndfulde frisk koriander
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Blend yoghurt, chili, nellike, spidskommen, kardemomme, garam masala, gurkemeje, ingefær, hvidløg og hakkede tomater sammen til en lind sauce.
Hæld den over kyllingestykkerne, dæk dem til og lad dem trække i min. 30 minutter i køleskabet og gerne natten over eller fra morgenstund til aftensmadstid.
Smelt smør og olie i en sauterpande. Sautér løgene, til de bliver bløde og blanke.
Tilsæt kylling, sauce og fløde.
Lad det simre ved lav varme i 30-35 minutter, eller til kyllingen er mør. Server med ris og et drys frisk koriander
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg har læst et sted man kan komme maizena i den græske yoghurt
Har du nogen erfaring med det?
Tak for gode opskrifter
Hej Laila
Tak for din søde hilsen.
Det vil tykne saucen yderligere, så hvis man gerne vil have det, så er det et rigtig fint trick.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan den stå på køl 30 timer tid og så opvarmes umiddelbart inden servering
Hej Tove
Ja, det kan den fint
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej!
Kan man føje ekstra kylling til hvis man ikke synes der helt nok? Jo ikke marinereret, I know. Vh Nina
Hej Nina
Ja, gør endelig bare det :)
Kh Ann-Christine