Wraps med peberfrugt og pølse


Jeg har tænkt mig at lave lidt forskellige nye opskrifter til madpakker her i sidste halvdel af dette skoleår – og målet er at minimum to gange om måneden, vil jeg komme med nye madpakke opskrifter, inspiration og ideer. Nu har jeg sagt det højt og så har jeg jo det at holde mig selv oppe på ;)
I denne omgang har jeg lavet nogle lækre wraps med pølse, peberfrugt og purløg, som vi så godt nok spiste i haven i vintertøj på en mild dag i juleferien – men de er super gode til madpakken.
Prøv også: Min opskrift på de bedste pølsehorn >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 2 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Wraps med pølse og peberfrugt
- 2 tortillas pandekager
- 40 g chorizo, finthakket
- 0,50 rød peberfrugt, finthakket
- 2 spsk purløg, finthakket
- 40 g baby spinat, finthakket
- 3 spsk mayonnaise
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Bland alt fyldet sammen i en skål.
Fordel fyldet i hver sin wrap. Fyld kun på 2/3 af wrappen og rul dem så sammen med start fra den side hvor alt fyldet sidder og afslut med den ‘tomme’ side af wrappen.
Pak den hele wrap ind i madpakkepapir, hvor enderne lukkes tæt om bunden, som var det en gave man pakker ind. Skær over på midten og så er de klar til madkassen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej :)
Når du skriver mayonnaise i opskriften, er det så alm. mayonnaise som vi bruger til æg eller er det en sandwich mayo, der er tale om? #nyikøkkenet
God weekend :)
PS. Der er da bare for mange lækre opskrifter på din blog! Jeg er mega fan :)
Jeg bruger som regel Hellmanns mayo eller hjemmelavet :)
Tusind tak for din søde hilsen, det er virkelig dejligt at høre
Rigtig god weekend
Kh AC
Super, tusind tak for svaret :)
Hej AC. Hvilke grøntsager/andet serverer du til wraps’ne?
Det variere … gulerødder, tomater, agurkeskiver, peberfrugt er blandt mine børn favoritter :)
Hej.
Hvilken pølse bruger du? Jeg synes det er én stor pølse-jungle derude og jeg er ret sippet når det gælder pølser ?
Tak for skøn inspiration!
Kh. Anne
Hej Anne,
Det er jeg også selv ;) Jeg bruger wienerpølser fra Hanegal, og skærer dem blot i passende stykker. Den smager dejligt i en ret som denne. Chorizo pølsen er den økologiske fra Aalbæk.
Tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine