Wok med kål og friterede spejlæg


Nem vegetarret på nulkommafem – prøv denne lækre wok med kål og friterede spejlæg. Det er virkelig lækkert og en super velsmagende ret, som jeg er vild med til både frokosten på hjemmekontoret og som en super nem aftensmad.
Det er en budgetvenlig opskrift og retten er fyldt med gode sager. Kål er en af de grøntsager der mætter bedst og længe. Særligt når det bliver tilberedt, for så er det nemt at spise og mætter dejligt og længe. De friterede spejlæg er gode til, det ser lækkert ud og den sprøde æggehvide med den cremede gule æggeblomme er så god sammen med kålen og woksaucen.
Prøv også: opskrift på vietnamesiske dips >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Wok med kål og friterede spejlæg
- Woksauce
- 2 spsk soja
- 4 spsk hoisin sauce
- 3 spsk sesamolie
- 2 spsk honning
- 0,50 lime, saften herfra
- 2 fed hvidløg, pressede
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- Æg, kål og grønt
- 4 æg
- 400 g spidskål, fintsnittet
- 100 g rødkål, fintsnittet
- 1 løg, i tynde ringe
- 300 g gulerødder, i strimler
- 2 spsk sesamolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 spsk chiliflager
- 2 stængler forårsløg, fintsnittet
- 25 g sesamfrø
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rør woksaucen sammen og vend den med kål, løg og gulerødder i en stor skål.
Varm en wok eller pande op med olie. Slå æggene ud på den brandvarme pande med olie, til spejlæg og friter ved høj varme til bunden af hviden er sprød og blommen stadig er blød. Tag af panden og sæt tilside et kort øjeblik på en tallerken.
Kom lidt ekstra olie på panden/wokken og kom kål, grønt og woksauce på den stadig brandvarme pande. Vend det hurtigt rundt i et minutstid til kålen falder sammen og det bliver mørt og lækkert.
Server på tallerkener, top med de sprøde friterede spejlæg, og drys med flagesalt, friskkværnet peber, chiliflager, fintsnittet forårsløg og sesamfrø.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.