Vegetarisk brændende kærlighed
Smovset og lækker vegetarisk brændende kærlighed med luftig kartoffelmos, sprøde ovnbagte kikærter og løg der er karamelliserede og fyldt med sødme og smag. Toppet med syltede rødbeder og krydderurter.
Jeg runder saucen af med lidt piskefløde, det giver en god og fyldig smag og så kommer jeg små tern af gulerødder i, både for ekstra grønt og god smag.
Det er virkelig lækkert! Et hit hos både børn og voksne, og en dejlig ret til kødfrie dage, hvor man har brug for noget fyldigt, rart og mættende i maven.
Prøv også: bagt gnocchi i krydret tomatsauce >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vegetarisk brændende kærlighed
- Kartoffelmos
- 1,50 kg kartofler
- 100 g smør
- 1 dl mælk
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 drys muskatnød
- Ristede kikærter
- 1 dåse kikærter, drænet og skyllet
- 0,50 tsk røget paprika
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- Vegetarisk brændende Kærlighed Topping
- 4 løg, finthakket
- 2 gulerødder, i små tern
- 50 g smør
- 2 spsk soja
- 1 dl piskefløde
- 1,50 tsk røget paprika
- 1 tsk sriracha chilisauce
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Tilbehør
- 100 g syltede rødbeder, i tern
- 1 håndfuld purløg, finthakket
- 1 håndfuld persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kartoffelmos
Kog kartoflerne i rigeligt vand uden salt, til de er møre.
Hæld vandet fra og pisk de møre kartofler med smør, tilsat i små tern. Pisk med en håndmikser, til kartoffelmosen er lækker og luftig og pisk derefter mælk i til den rette konsistens.
Smag til med salt, peber og muskatnød.
Ristede kikærter
Skyl kikærterne og tør den i et rent klæde. Vend kikærterne godt i olie og derefter krydderier.
Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 min til de er lækre og sprøde – vend dem evt. en gang eller to undervejs.
Topping til brændende kærlighed
Sauter løg og gulerødder i smør ved lav-middelvarme i cirka 15-20 minutter, til løgene er bløde, søde og begynder at blive lidt karamelliserede. Tilsæt soja, piskefløde, røget paprika og lidt sriracha efter smag. Kog det op til det simrer i et par minutter og smag til med friskkværnet peber.
Server kartoffelmosen på tallerkener toppet med løg, sprøde kikærter, syltede rødbeder og friske krydderurter.
Waow, mums.
Lavede lidt om på opskriften. I stedet for løg og gulerødder, blev det til løg, porrer og brune champignoner – og blandede de ristede kikærter i blandingen. Nammenam, det var lækkert.
Uhm, det lyder også super lækkert :)
Kh Ann-Christine
Jeg kan varmt anbefale Brændende Kærlighed på vegetarisk vis. Den smager forygende og er supernem at lave. Herfra en hel masse Michelin stjerner.
Hanne
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Dejlig dag til dig ♡
Kh Ann-Christine
Et hit herhjemme for både vegetarer og (inkarnerede) kødspisere. Jeg har ikke tidligere formået at få kikærterne så lækre og sprøde, men det blev de på den her måde. Top lækkert!
Så dejligt at høre :)
Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine