Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vegetar-taco/ Aftensmad Efterår, Forår, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Vegetar, Vinter

Vegetar taco med blomkål og mangosalsa

Disse lækre vegetar taco med krydret bagt blomkål og mangosalsa smager SÅ godt!

Denne opskrift fandt jeg på, da jeg fornyligt kiggede min kogebog ‘Grøn Aftensmad‘ igennem. Jeg blev mindet om, hvor fantastisk salaten med røget paprikablomkål er, bryggede lidt videre på den og fluks var det ud i køkkenet og prøve en ny opskrift af, for vi havde heldigvis det hele i køkkenet i forvejen. Uhm, denne opskrift er et hit!

Krydret, mættende, smækfyldt med smag og ja, ganske enkelt fremragende.

Prøv: Valdemarsro madplaner (inkl ugentlig vegetar madplan) >>

Vegetar taco med blomkål
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Krydret blomkål
  • 300 g blomkål, i små buketter
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk sød paprika
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Mangosalsa
  • 1 mango, skåret i små tern
  • 5 cherrytomater, skåret i både
  • 1 forårsløg, finthakket
  • 75 g agurk, skåret i små tern
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • 1 øko lime, saft og fintrevet skal
  • Til servering
  • 8 tortillas pandekager, små
  • 60 g baby spinat
  • 2 avocado, skåret i tern
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 spsk sesamfrø, ristet på en tør pande
  • 1 lime, i både til at dryppe over
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Krydret blomkål
Vend blomkål med olivenolie og derefter med røget paprika, sød paprika, salt og peber.
Fordel blomkålsbuketter­ne på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 20-22 minutter.

Mangosalsa
Vend mangotern, tomatbåde, forårsløg og chilipeber godt sammen med finthakket koriander. Smag til med limesaft, fintrevet limeskal, samt salt og peber.

Server
Lun tortillapandekager på en varm tør pande eller i ovnen. Server med blomkål, mangosalsa, babyspinat, avocado og et drys koriander, samt lidt ristet sesam.