Vegetar ristaffel med grøntsager
Opskrift på en lækker vegetar ristaffel med grøntsager – masser af grøntsager, for den cremede karrysacuce er netop baseret på grøntsager og den smager så skønt. Man kan også kalde den en grøntsagssuppe med ris og toppings, men den minder nu mest om en ristaffel, synes jeg,
Man kan frit vælge at servere retten med ris eller med ris og/eller blomkålsris. Min favorit er, at mikse ris og finthakket blomkål 50/50 på de dage, jeg har lyst til lidt ekstra grøntsager i maden.
Prøv også: opskrift på vegetar bolognese >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vegetar ristaffel med grøntsager
- 1 spsk mediumstærk karry
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk rød karrypasta
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 250 g blomkål, i små buketter
- 75 g gulerødder, groftrevet
- 250 g squash, groftrevet
- 1 æble, groftrevet
- 4 dl grøntsagsbouillon
- 0,50 dl piskefløde
- 0,50 citron, saften herfra
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på emballagen
- 30 g kokosflager, eller kokosmel
- 30 g rosiner
- 2 banan, skåret i skiver
- 50 g saltede peanuts
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Karrysauce med grøntsager
Rist karry, spidskommen og koriander i en tør gryde ved middelvarme til det dufter skønt. Tilsæt løg, hvidløg og olie og sauter til løgene er bløde.
Kom karrypaste, gurkemeje, blomkål, gulerod, squash, æble og grøntsagsboullion i gryden og rør det godt igennem. Læg låg på og lad det simre i cirka 5 minutter til blomkålen er mør.
Kom det i en blender og blend til en cremet sauce. Kom tilbage i en ren gryde og smag godt til med piskefløde, citronsaft, salt og peber. Juster konsistensen med ekstra grøntsagsboullion, hvis saucen er for tyk.
Servering
Server ris, karrysauce i skåle med alle topping på et fad til at forsyne sig ved bordet.
Der står 2 hvidløg i opskriften. Menes der ikke 2 fed?
Jo, præcis! Er rettet nu :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kæmpe hit!
Det var nemt og hurtigt og fyldt med masser af grøntsager. Og ungerne på 4 og 7 år spiste to portioner hver!! Husk nu Kims peanuts – de smager jo bare bedst ;-)
Hvor er det dejligt at høre, der er ikke noget bedre end at finde gode livretter til ens børn
Mange tak for din søde hilsen og rigtig god weekend til jer
Kh Ann-Christine