Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vegetar-pirogger/ Boller Brød og Boller, Buffet, Frokost, Madpakker, Nem Hverdagsmad, Studenterfester og studenterkørsel

Vegetar Pirogger

Vegetar pirogger er et hit i madpakken, de er skønne at have med i en picnickurv på cykelturen ud i det blå. Og til skovture, strandture eller bare til at spise med grøntsager til i haven på en solskinsdag.

Ja, og så er de naturligvis også lækre at have med i madpakken.

Sådan en lille brødpakke som gemmer på dejligt smovset fyld er nu skøn og fyldet sikre, at de er saftige og lækre – også i madpakken og også dagen efter de er lavet.

Prøv også: min opskrift på pølsehorn >>

Vegetar pirogger
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT3HPT45M14
Ingredienser
  • Fyld
  • 1 løg, finthakket
  • 150 g champignon, meget finthakkede
  • 2 gulerødder, groftrevet
  • 0,50 squash, groftrevet
  • 1 stængler bladselleri, groftrevet
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 100 g koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Dej
  • 3 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 475 g hvedemel
  • 50 g smør
  • Derudover
  • 1 æg, sammenpisket til pensling
  • 0,50 tsk flagesalt, til drys
  • 0,50 tsk tørret timian, til drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Fyld
Sauter løg med olie i en sauterpande nogle minutter ved middelvarme og under omrøring, til de er bløde.

Tilsæt svampe, bladselleri, gulerødder og squash og finthakket hvidløg, tomatpure samt spidskommen og paprika. Lad det simre ved middel varme i 30 minutter uden låg. Rør indimellem og skrue op hvis der er overskydende væde i dejen.

Smag til med salt og peber . Hvis der er meget væde i fyldet, så kom fyldet i en sigte lagt over en ren skål. Væden der sigtes fra kan bruges til grøntsagsboullion. Sæt fyldet i køleskabet, så det kan køle helt af, mens dejen laves og inden piroggerne samles.

Dej
Rør gæren ud i en skål med stuetempereret mælk.

Rør sukker, salt og tilsidst hvedemel lidt af gangen, indtil dejen kan æltes til en blød og smidig dej. Rør den gerne på røremaskine i 5 minutter ved lav hastighed. Skær smørret i små tern og kom det i dejen og rør dejen videre i 10 minutter ved middelhastighed.

Lad dejen hæve i en skål under et klæde på køkkenbordet i 1 time.

Saml pirogger
Del dejen i 14 lige store stykker.

Rul dem ud i runde cirkler med en kagerulle, kom det afkølede fyld på midten og luk cirklen til en halvcirkel. Pensl kanten med en anelse vand og klem ned hele vejen rundt i åbningen med en gaffel.

Sæt de samlede pirogger på en bageplade og lad dem efterhæve hæve i 15 minutter.

Pensl med sammenpisket æg, drys med flagesalt og timian og bag i ovnen ved 175 grader varmluft i cirka 16-20 minutter minutter.