Vegetar Panang karry
Her får I en dejlig grøntsagsspækket opskrift på vegetar Panang Karry med kikærter og masser smovs – en skøn, skøn ret, som også er med i min Grøn Aftensmad kogebog.
Det asiatiske køkken er jo virkelig skønt, fyldt med smag, farver, sprødhed og varme. En rigtig humørbooster og sundt for både krop og sjæl. Jeg har efterhånden lavet en del asiatisk inspirerede retter og når man er herhjemme i sit danske køkken med danske råvarer, så kan jeg godt lide at tilpasse dem en anelse så de smager allerbedst, med de råvarer, vi nu har tilgængeligt tæt på.
Prøv også: min lækre opskrift på grøntsagswok >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vegetar Panang karry
- 2 løg, finthakkede
- 4 fed hvidløg, finthakkede
- 20 g ingefær, friskrevet
- 2 spsk rød karrypasta, panang
- 3 gulerødder, skåret i strimler
- 200 g broccoli, delt i buketter
- 100 g edamamebønner
- 400 ml kokosmælk
- 2 rød peberfrugt, skåret i strimler
- 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
- 2 spsk peanutbutter
- 1 tsk sukker
- 1 spsk soja
- 1 øko lime, fintrevet skal og saft
- 1 spsk sesamolie, eller anden olie til stegning
- Til servering
- 3 dl brune ris, eller basmati
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 dl saltede peanuts
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog risene efter anvisning på emballagen.
Sauter løg og hvidløg i olie ved middelvarme på en pande, til de er bløde.
Tilsæt ingefær og karrypasta og rør godt sammen. Tilsæt gulerødder, broccoli, edamamebønner og kokosmælk og varm det godt igennem under omrøring.
Lad retten simre under låg i 15 minutter.
Tilsæt peberfrugt, kikærter og peanutbutter. Rør godt igennem og smag til med sukker, sojasauce, fintrevet limeskal og saft.
Server i skåle med ris, frisk koriander og saltede peanuts.
Kan kokosmælk erstattes med noget? Fx. Fløde?
Ja, den vil også blive lækker med piskefløde.
Kh Ann-Christine
Hej:) kan det frysses ned?❤️
Jeg har ikke testet frysning af denne ret, så det må komme an på en prøve
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan jeg erstatte peanutbutter med noget? Tahin måske?
Eller skal jeg bare udelade det, hvis jeg ikke har det på lager?
Kh
Anna
Hej Anna
Jeg ville i så fald blot smage til med lidt tahin, alt efter smag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det er primært pga. dine opskrifter, at jeg lever mere og mere vegetarisk til aftensmad. 😊 Selv manden er hooked på mindre kød.
Ej, hvor dejligt! Det er jeg glad for at høre
Tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hvilken karrypasta bruger du? Eller laver du den selv? Jeg har virkelig svært ved at finde en, der smager godt.
Mvh
Pernille
Hej Pernille,
jeg køber det hos asiatiske købmænd og de seneste gange har de haft en god økologisk rød karry i føtex, som vi har brugt.
Kh AC
Kan retten fryses? :)
Ja, det vil jeg tro – men det er endnu ikke testet :)
Super lækker ret.
Dejligt med nogle kødfrie ideer til bunken :-)
Vi kommer dog nok til at komme komme extra kokosmælk i, så der bliver mere væske.
Dejligt at høre! – og skønt I justere til så væden passer bedre til jeres smag :)
Tak for din fine tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Stort hit! Utroligt velsmagende og kikærter og peanuts giver en skøn ‘fasthed’ til retten…
Dejligt at høre! Mange tak :)
Kh AC
Hvis du er Saxo kunde kan du se den som E-bog :)
Hej Martin,
Det kan man ihvertfald med Valdemarsro Aftensmad, men jeg er ikke helt sikker på hvornår ebogen af Grøn Aftensmad (den nye kommende bog) udgives.
Kh AC
Glæder mig til at prøve denne opskrift. – Jeg er veganer og bruger tit dine opskrifter, da mange af dem er veganske (heriblandt denne), eller er meget nemme at ‘veganisere’. Dog ville jeg synes at det ville være fantastisk, hvis du skrev i dine opskrifter at de er veganske, så de dukker op i søgefunktionen, hvis man søger på dette. Fx kalde denne opskrift vegatarisk/vegansk eller blot nævne i opskriften at den udover at være vegetarisk også er vegansk. :-)
Hej Johanne,
hvor er det skønt at høre! Det vil jeg overveje om der skal være label på vegansk på et tidspunkt.
Tak for din søde hilsen og feedback
Kh AC
Den opskift vil jeg gerne prøve! Dog bruger helst ikke noget som kommer fra en dåse, i min kamp mod tilsætningsstoffer/ E-numre/giftstoffer i maden. Kunne du angive hvor mange gram tørre kikærter jeg skal opbløde og koge til din ret.
Ellers skal jeg ned og studere dåserne i mit supermarked.
Den nye kogebog lyder spændende, sælger du den som PDF? Kogebogshylderne er fyldte allerede.
Du kan altid som tommelfingerregel bruge 100 g tørrede kikærter (og bønner) som efter de er iblødsat og kogte svarer til en dåse :)
Jeg sælger ikke kogebogen som PDF, men du kan jo tjekke den i boghandlen og se om det er sagen, når den udkommer :)
Skøn dag til dig
Kh AC