Vaniljespecier med citron


I dag vil jeg dele min opskrift på sprøde vaniljespecier med citron med jer.
Vaniljespecier er en dejlig nem småkageopskrift, som giver de skønneste sprøde kager, som er perfekt til jul – men også andre tidspunkter på året, da de netop ikke som så mange andre småkager er spækket med julens karakteriske krydderier.
Smagen af smør og vanilje i en sprød småkage er uimodståelig lækker.
Prøv også: flere skønne opskrifter på julesmåkager her>>
Arbejdstid 10 min.
Antal 100 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vaniljespecier med citron
- 175 g smør
- 110 g flormelis
- 1 æg
- 1 knivspids hjortetaksalt
- 0,50 øko citron, 2 spsk saft og fintrevet skal herfra
- 220 g hvedemel
- 0,50 tsk vaniljepulver
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rør smør og flormelis sammen i en skål til det er lyst og blødt. Rør ægget i og opløs hjortetaksalt i citronsaft, og rør det i skålen.
Rør hvedemel, citronskal og vanilje i dejen og saml dejen i to stænger, og kom dem i fryseren i en time eller i køleskabet til næste dag.
Skær småkagerne ud i fine tynde skiver, læg dem på en bageplade med god afstand mellem og bag dem i en forvarmet ovn ved 160 grader varmluft i 8-10 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa. Jeg er lidt forvirret. Under ingredienser står der at man skal bruge 2 spsk citronsaft og revet citronskal. Men nede i beskrivelsen står der kun kun at man skal røre 1 knsp hjortetaksalt op i 1 spsk citronsaft. Hvad skal der ske med resten af citronsaften og med citronskallen? 🤔
Ellers fantastiske opskrifter. Det er ofte her jeg søger hen for ar finde inspiration og hjælp ❤️
Hej Jeanette
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
Fremgangsmåden er rettet, så det står mere klart nu
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Vi har lavet disse denne december. Jeg fik nok lavet dem for små, og muligvis også for tykke. De er slet ikke sprøde, som jeg havde forventet af en småkage.
De har en skøn syrlighed! De er virkelig lækre.
Dog udebliver jule-fornemmelsen og jeg synes de passer bedre til et sommer-kagebord.
Kan man evt smide lidt hvid chokolade i også?
Ja, det er også lækkert.
Eller du kan dryppe lidt streger af tempereret hvid chokolade over de færdige småkager.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine