Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vanilje-bodyscrub-med-honning/

Vanilje Bodyscrub med honning

Jeg synes virkelig, at denne årstid kalder på lidt ekstra selvforkælelse, lidt luksus og egenomsorg. I en mørk januar måned med skiftevis sne, slud og sjap, frost og tø og længslen efter lysere dage, mere solskin og forårsblomster.

Jeg forkæler mig lige nu med denne super skønne hjemmelavede bodyscrub, som både gennemfugter huden og efterlader en skøn duft af vanilje og honning. Lige til at blive i godt humør af!

Jeg bruger den også, når jeg har lavet retter med rødbede og rødkål. En håndvask med en god bodyscrub – og hænderne er både bløde og fine i farven igen.

Er man ikke lige til den parfumerede søde vaniljeduft, så har jeg mange flere opskrifter på forskellige bodyscrubs her

Ingredienser
2 spsk hjemmelavet vaniljesukker eller kornene fra 1/2 vaniljestang
2 dl sukker
1 dl mandelolie
1 spsk honning

Fremgangsmåde
Rør det hele godt sammen og scrub kroppen godt ind, som det sidste i badet (efter bodywash) – evt. mens balsammen i håret virker. Skyl med rent lunt vand.

41 kommentarer
  • Katja skrev:
    2. april 2020 kl. 12:17

    Kan man bruge rørsukker ?

    • Ann-Christine skrev:
      2. april 2020 kl. 21:41

      Sagtens :)

  • Mette skrev:
    26. juli 2017 kl. 10:40

    Hej :)
    Tak for dejlig opskrift: Jeg har med succes både lavet og brugt den – men, hvordan opbevarer du den, Ann – Christine ? :)
    (Udover i glasset selvfølgelig)

    • Ann-Christine skrev:
      28. juli 2017 kl. 18:28

      Tak for din fine hilsen, jeg opbevarer den blot ved alm rumtemperatur :)

      • Mette skrev:
        30. juli 2017 kl. 10:18

        Helt fint. Tak for svar :) Jeg opbevarer den på samme måde :)

  • Signe Hvid skrev:
    11. februar 2017 kl. 16:41

    Sikke en fin blog! Må man spørge hvor den fine ske er fra? :))

    • Ann-Christine skrev:
      12. februar 2017 kl. 17:33

      Tusind tak :)
      Jeg mener at skeen er købt i Søstrene Grenes … det er dog længe siden, men måske de stadig har dem :)

  • Therese skrev:
    6. december 2016 kl. 08:59

    Hej! Hvor længe kan sådan en scrub holde sig? :-)

    • Ann-Christine skrev:
      7. december 2016 kl. 21:31

      Omkring 1 måned – måske længere :)

  • Therese skrev:
    15. november 2016 kl. 21:39

    Er den oplagt til at opbevare i uger? måneder? :-)

    • Ann-Christine skrev:
      17. november 2016 kl. 08:36

      I uger kan den godt – jeg plejer at bruge den inden for 3 ugers tid

  • Sarah skrev:
    9. januar 2016 kl. 20:12

    Hvor meget er der til, hvis man benytter sig af opskriften?

    • Ann-Christine skrev:
      9. januar 2016 kl. 21:06

      Der bliver lidt over 3 dl bodyscrub, svarende til et stort glas.

  • Sarah skrev:
    9. januar 2016 kl. 20:10

    Hvilken type af honning bruger du?

    • Ann-Christine skrev:
      9. januar 2016 kl. 21:05

      Det er meget forskelligt og svinger efter årstid og hvad jeg lige falder for. Du kan fint bruge hvad du lige har i køkkenskuffen

      • Nanna skrev:
        30. november 2019 kl. 17:06

        Hvad med Akaciehonning? Eller skal det være en mere fast honning :)

        • Ann-Christine skrev:
          30. november 2019 kl. 17:14

          Du kan fint bruge akacie :)

  • Louise skrev:
    7. maj 2015 kl. 10:46

    Hejsa, jeg tænker at prøve denne scrub, og har et spørgsmål vedr. holdbarhed af salt/sukker. Bliver det ikke opløst?

    • Ann-Christine skrev:
      7. maj 2015 kl. 15:40

      Det var også min tanke inden jeg lavede, men jeg har ikke oplevet at det bliver opløst i olien.

  • Pilbsm skrev:
    8. december 2014 kl. 21:53

    Kan man bruge kokosolie??

    • Ann-Christine skrev:
      9. december 2014 kl. 09:48

      Ja, det kan man sagtens. Kokosolie er fantatisk til hudpleje.
      Personligt ville jeg vælge den fra cocosa uden duft, fordi jeg synes at kokosduften ellers overdøver vaniljen lidt – men det er helt sikkert en smagssag og hvis du elsker kokosduften, så bruge endelig bare din favorit.

  • Anita Nielsen skrev:
    5. december 2014 kl. 07:26

    Kan man lave denne bodyscrub og putte den på nogle glas og så den kan holde sig et par uger, eller skal man bruge den med det samme? Tænker om sukkeret bliver opløst, hvis det får lov til at stå? Har nemlig tænkt at lave det som hjemmelavet julegave til min mor og svigermor fra min datter af.

    Vh. Anita

    • Ann-Christine skrev:
      5. december 2014 kl. 18:34

      Den kan sagtens opbevares i 3-4 uger – og nok også længere. Men det er det jeg selv har testet :)
      Og det lyder som en dejlig gave ide
      Kh AC

  • Heidi skrev:
    17. november 2014 kl. 06:26

    Hej Ann-Christine. Jeg har i weekenden prøvet og lave din vanille scrub. Og jeg har bare fået det blødest hud af den så lækkert tusind tak.

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:32

      Dét er vist lige hvad jeg trænger til at forkæle mig selv med og nu mindede du mig lige om den :) Tak og dejligt at du også kunne lide den :)
      Kh AC

  • josephine skrev:
    26. oktober 2014 kl. 15:29

    Hvor lang tid kan den holde sig? (Opbevaring)

    • Ann-Christine skrev:
      27. oktober 2014 kl. 09:38

      Jeg vil tro den sagtens kan holde sig 1-2 måneder. Mindst :)

  • Eva skrev:
    31. januar 2014 kl. 11:17

    Uhmm, ser så lækkert ud! Har lige lavet og glæder mig til at prøve – lavede faktisk ekstra glas til et par veninder, er jo perfekt til en sød personlig værtindegave <3
    Hav en dejlig weekend og tak for alle dine skønne inputs og idéer :o)

    • Ann-Christine skrev:
      2. februar 2014 kl. 20:46

      Det var da en god ide – jeg håber de blev glade for de lækre scrubs :)
      Tusind tak for din søde hilsen, det er jo en sand fornøjelse at dele <3
      Rigtig god søndag til dig

  • Sara skrev:
    23. januar 2014 kl. 14:26

    Hej!
    Jeg har et spørgsmål jeg ikke har kunnet få svar på andre steder: bliver du ikke vildt klistret af at bruge sådan en sukkerbaseret scrub? Jeg har prøvet den og synes at det føldes som om man har smurt huden ind i kagecreme, fedtet of klistret og meget ubehagligt. Er ellers også flittig bruger af mandelolie i stedet for creme og andre naturlige løsninger, men jeg forstår simpelhen ikke hvordan konceptet sukker+olie+varmt vand virker for jer andre, for mig er det totalt kikset :(
    Ellers tak for dejlig inspirerende blog :)

    • Ann-Christine skrev:
      23. januar 2014 kl. 16:29

      Hmm, det er da egentlig et super godt spørgsmål! Og faktisk helt logisk at det godt kan give en klæbrig klistret sukker feeling … Men det har jeg bare aldrig oplevet selv, men tværtimod blød, glat og ren hud – så derfor har jeg ikke tænkt videre over det.
      Jeg aner ikke om det mon har noget med sukkertypen at gøre? Jeg bruger en øko rørsukker, men aner ikke om det har noget at skulle have sagt.
      Men prøv evt med salt i stedet :)

  • Line skrev:
    22. januar 2014 kl. 08:57

    Den lyder så dejlig! Tak for inspiration!
    Hvordan opbevarer du den? – og hvor længe?
    Glæder mig i øvrigt til din bog <3

    • Ann-Christine skrev:
      22. januar 2014 kl. 09:04

      Tak <3 Jeg glæder mig også meget :)
      Jeg bruger som regel mine scrubs i løbet af en måneds tid og det holder de fint til. Afhængig af hvilken olie jeg bruger, så opbevarer jeg dem enten bare på badeværelset eller i køleskabet. Mandelolie kan fint opbevares på badeværelset.

  • 21. januar 2014 kl. 19:35

    Hvor ser det lækkert ud!

    Tror jeg lige jeg skal prøve at lave – jeg har noget økologisk abrikosolie, som jeg ikke får brugt, men det kan jeg da sikkert godt brugt til en bodyscrub :-)

    Hilsen Nina

    • Ann-Christine skrev:
      22. januar 2014 kl. 07:56

      Ja, det vil da være den lækreste luksus. Jeg køber indimellem ren abrikosolie og bruger i stedet for bodylotion. Oftest er det mandelolie jeg bruger, men elsker at variere lidt også
      Kh Ann-Christine

  • Camilla skrev:
    21. januar 2014 kl. 14:17

    Ej, hvor lyder det lækkert! Lige hvad jeg har gået og ledt efter – kroppen trænger nemlig sådan til lidt forkælelse her i vinterhalvåret :)
    Og der er ikke noget så lækkert som vanilieduft!

    Tak for inspiration!

    Camilla

    • Ann-Christine skrev:
      22. januar 2014 kl. 07:52

      jeg elsker også duften af vanilje og kom på ideen da jeg i julen bagte kager og efterfølgende nød den lækre vaniljeduft på hænderne længe efter ;)
      Glad for at du kan bruge tippet :)

  • 21. januar 2014 kl. 13:39

    Og så siger man, at sukker ikke er godt for kroppen! :) Det ser herligt ud – det må prøves. Jeg så faktisk lige, at min Matas havde mandelolie i går, så det er jo let at få fat på.

    • Ann-Christine skrev:
      22. januar 2014 kl. 07:51

      Ha ha, præcis ;-)
      Det er også der jeg plejer at købe det. Jeg køber den store flaske og bruger det dagligt i stedet for bodylotion. Det giver den blødeste hud :)

  • 21. januar 2014 kl. 11:56

    Hvor lyder det bare lækkert :)

    • Ann-Christine skrev:
      22. januar 2014 kl. 07:42

      :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.