Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tryllekartofler/ Buffet Familiefavoritter, Festmad, Nytår, Påskefrokost, Tilbehør Aftensmad

Tryllekartofler

Min opskrift på tryllekartofler må I prøve. Cremet lækker rørt kartoffel med gode sager, det er et evigt hit!

Kartoflerne smager vildt dejligt og så er de nemme at lave og kan sagtens serveret som tilbehør til en festlig middag med salater, et stykke godt kød og et godt glas rødvin på bordet.

Første gang Martin tilberedte en middag til mig for over 12 år siden, serverede han disse tryllekartofler, som han kaldte dem. Jeg var allerede på det tidspunkt forelsket, og at han kunne lave mad var blot endnu et stort plus ♡

Prøv også: min opskrift på knuste kartofler >>

Tryllekartofler
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT15M4
Ingredienser
  • 4 bagekartoffel
  • 300 g hvidløgsflødeost
  • 4 skiver bacon
  • 1 løg, finthakket
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld frisk timian, til pynt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kartoflerne skrubbes rene og skylles grundigt, hvorefter de prikkes gennem skrællen med en gaffel og derefter bages hele i ovnen ved 175 grader varmluft i 1 – 1 1/2 time. Mærk efter med en kødnål, hvornår kartoflerne er møre og klar.

Steg bacon på en pande ved mellemhøj varme på en pande til det er sprødt og læg det derefter på et stykke køkkenrulle.

Kom løgtern på panden og steg løgene bløde sammen med olivenolie.

Skær bacon i små tern og bland bacon og løg. Halver kartoflerne og udhul dem, så der kun er skallen tilbage.

Kom ‘kartoffelkødet’ i en skål og mos det godt sammen med hvidløgsosten, så det bliver lækkert cremet.

Rør bacon og løg i, og fordel det hele tilbage i de halve kartoffelskaller.

Drys med tørret timian og sæt kartoflerne i ovnen igen, og bag dem 10-15 minutter ved 175 grader varmluft. Pynt med frisk timian inden servering.