Rørt torskerognssalat
Rørt torskerognssalat er så lækkert til madpakkerne, til sprødt ristet rugbrød, en bagel fyldt med salat og sprøde grøntsager.
Langt oftest når vi spiser torskerogn, så er det stegt på panden, med en lækker rørt remoulade, citronskiver, flagesalt og friskkværnet peber. Serveret på godt rugbrød. Uhm, det er så lækkert jo!
Men torskerogn kan meget mere end det og den rørte torskerognssalat er et virkelig godt bud på en skøn opskrift med torskerogn.
Prøv også: opskrift på frisk stegt torskerogn >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rørt torskerognssalat
- 200 g torskerogn
- 2 spsk mayonnaise
- 1 spsk cremefraiche 38%
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 1 håndfuld purløg, finthakket
- 1 spsk kapers, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom torskerogn, mayonnaise, cremefraiche, citronsaft og lidt revet citronskal i en skål og rør det godt sammen til konsistensen er ensartet og lækker cremet.
Smag til med purløg, kapers, salt, peber og evt ekstra citronskal eller cremefraiche efter smag og behag.
Hvor længe vil du tro den kan holde sig på køl ?
Hej Sarah
Du kan se minimumsholdbarhed i opskriften, samme sted som tid, mængde osv.
Kh Ann-Christine
Lækker og Go’ opskrift! Smagte til med citronsaft til sidst, og kom frem til at en halv citron var nok til min smag :)
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Dejlig dag til dig
Kh Ann-Christine
Er der noget andet man kan bruge i stedet for cremefraiche, da jeg er i Spanien og ikke kan købe det der.
Mvh
Du kan bruge mayonnaise og græsk yoghurt.
Kh Ann-Christine
skrubberogn skulle være noget af det bedste rogn. jeg fik en gang en opskrift af en fisker, hvori skrubberogn og bl.a benfri sild indgik.’jeg har desværre forlagt opskriften, som var noget af det bedste jeg har smagt. Er det noget, der ringer for nogen? vh. ole.
Kan den evt fryses?
Jeg har ikke testet det, så skal ikke helt kunne sige hvordan den bliver efter optøning.
Kh AC
har du prøvet med røget torskerogn? Den er bare go’
Lisse
God ide! Det må prøves :)
Jeg er vokset op med torskerognssalat. Altid et hit, -også i dag hos mine børn. Men vores udgave var uden citron, purløg og kapers. I stedet var der karry i og et lille drys paprika ovenpå. Jeg skal helt klart prøve din variant. ;-)
Altid skønt med lidt inspiration til variation :) Må prøve med paprika og karry
Kh AC
Hej
Er det med dåsetorskerogn du laver det??
Hej Karin,
Ja, det står i introteksten over opskriften :)
Frisk torskerogn i sæson, (jan-feb) og ellers ja, fra dåse eller lign
Kh AC
Super lækker variation af torkerogn, som ellers godt kan blive lidt ensformige:-)
♡ tak for din søde hilsen
Kh AC