Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/torsk-risotto/ Aftensmad Efterår, Festmad, Fisk & Skaldyr, Forår, Nytår, Sommer, Vinter

Torsk med risotto og italiensk rasp

Denne opskrift på torsk med risotto og italiensk rasp, serveret med spidskål er virkelig lækker både til weekenden, gæstemiddage og til en luksusskøn hverdagsaften.

Den knasende sprøde og krydrede italienske rasp – pangrattato – er nemt at lave selv af daggammelt brød og udgør et super krydderi og modspil til den saftige og milde torsk.

Den cremede risotto, den sprøde rasp og den smørmøre fisk. Det smager virkelig vidunderligt!

Prøv også: opskrift på ovnbagte grøntsager  >>

Torsk med risotto og italiensk rasp
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M4
Ingredienser
  • Risotto
  • 1 løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 400 g risotto ris
  • 1 dl hvidvin
  • 9 dl grøntsagsbouillon
  • 50 g parmesan
  • salt
  • sort peber
  • Bagt spidskål
  • 1 spidskål, skåret i kvarte
  • 25 g parmesan, friskrevet
  • 40 g smør
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Torsk med italiensk rasp
  • 150 g brød
  • 1 håndfuld frisk basilikum, finthakket
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • 2 spsk frisk timian, finthakket
  • 1 spsk frisk rosmarin, finthakket
  • 1 tsk flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 600 g torskefilet
  • Til servering
  • 50 g parmesan
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Risotto
Sauter løg og hvidløg i en gryde med olie, til løgene er bløde.

Tilsæt ris og rør det godt igennem. Hæld hvidvin i gryden og rør, til risene har ab­sorberet væden.

Kom grøntsagsbouillon i gryden, kog op til det simre svagt og læg låg på. Lad det simre svagt i cirka 25-30 minutter, til risene er møre. Rør risotto sammen med friskrevet parmesan. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Bagt spidskål
Læg de kvarte spidskål i et ovnfast fad. Pensl dem med smeltet smør og drys parmesan, timian, salt og peber over.

Bag spidskålen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 15­-20 minutter.

Torsk med italiensk rasp
Smuldr brødet og kom det på en bageplade med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 8-10 minutter. Vend et par gange undervejs.  Lad brødkrummerne køle af og kom dem i en minihakker med krydderurter og lidt salt. Kør til det er findelt til en lækker krydret rasp.

Skær torsken i passende størrelser. Sæt fisken på en bradepande med bagepapir og dup den med køkkenrulle. Fordel den krydrede rasp over laksen, pres det lidt ind i fisken, så det sidder godt fast. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter til kødet er perfekt mørt.

Servering
Anret risotto på tallerkener med torsk og et kvart spidskål. Drys med parmesan og finthakket persille.