Topping til suppe og salat


Sprød topping på både suppe og salater er ofte der der lige et prikken over i´et og der skal så lidt til for lige at fuldende et måltid på den måde.
Indimellem laver jeg en større portion suppe og salat topping. Den kan varieres med andre nødder, frø og kerner og den smager vildt lækkert! En saltet granola, kan man næsten kalde det.
En sprød sag til cremede supper og som et lille drys over den grønne salat, vendt i en lækker dressing. Nemt og godt!
Prøv også: skønne opskrifter på suppe >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Topping til salat og suppe
- 1 dl græskarkerner
- 2 spsk pinjekerner
- 1 dl sesamfrø
- 2 spsk solsikkekerner
- 0,50 tsk honning
- 2 tsk soja
- 0,50 tsk stødt spidskommen
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom alle kerner og frø på en tør pande og rist under omrøring, til græskarkernerne begynder at poppe en smule, og det hele bliver lettere gyldent.
Tag panden af varmen, tilsæt honning og soja og rør godt rundt.
Drys med en smule spidskommen og friskkværnet peber.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Ann-Christine, tak for mange gode opskrifter. Denne er bare super, det er sprødt og holder sig sprødt i en lukket beholder i lang tid. Er begyndt at starte med de “store” kerner på panden, og tilsætte de “små” undervejs (efter en rum tid). Soya giver det salte tvist og honning det den søde strejf af forår :-)
Hej Christian
mange tak for din fine hilsen og gode inputs og tilbagemelding på opskriften. Det er dejligt at høre!
Kh Ann-Christine
Det ser rigtig rigtig godt ud! Er der mulighed for at tilføje tørret frugt, eller bliver dette kedeligt i ovnen? Jeg plejer selv at bruge frugt da det giver lidt flere forskellige konsistenser :)
Lone & Niko
Tak for tippet til en salt granola. Det skal jeg helt sikkert have lavet til supper og salater.
Skønt at tippet kan bruges :)