Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tom-yum-suppe/ Aftensmad Asiatisk, Bålmad, Suppe

Tom Yum suppe

Tom Yum suppe er en af mine favorit supper i det thailandske køkken. Jeg spiste min første Tom Yum suppe i Thailand på backpackerrejse gennem landet sammen med Martin, før vi fik børn. Det var pudsigt at opleve og smage, hvor forskellig den suppe er fra by til by og i de forskellige områder.

I Chang Mai fik jeg en en skål Tom Yum suppe der var så pivstærk at tårerne trillende ned ad kinderne på mig og jeg kan ellers godt lide mad med et chilikick. – siden har vi altid takket ja tak, når vi blev spurgt, om suppen skulle være “turist stærk”.

Prøv også: opskrift på asiatisk kyllingesuppe >>

Tom Yum Suppe
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT40MPT30M4
Ingredienser
  • 150 g rejer, store
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 spsk tom yum pasta
  • 150 g champignon
  • 5 skalotteløg, i tynde både
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 stængel citrongræs, banket på langs
  • 3 kaffirblade
  • 1 spsk galangarod, finthakket (kan undlades)
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk fishsauce
  • 2 rød chili
  • 5 cherrytomater, skåret i kvarte
  • 2 spsk kokosmælk, evt
  • Til servering
  • 1 lime, saften herfra
  • 1 rød chili, skåret i ringe
  • 2 håndfulde frisk koriander
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Fjern skallerne (undtagen halespidsen) på rejerne og skær et lille rids på undersiden af dem og fjern den lille sorte tarmstreng. Sæt rejerne til side og klargør alle ingredienserne til suppen.

Varm grøntsagsbouillon op i en gryde til kogepunktet og rør tom yum-pastaen i. Tilsæt rejer, champignoner, skalotteløg, hvidløg, citrongræs, kaffirlimeblade, galangarod, ingefær, sukker, chili og fishsauce. Lad suppen koge i 5 minutter og tilsæt tomaterne.

Smag til med limesaft, fishsauce, sukker og evt. kokosmælk – hvis du ønsker den afrundet med en blødere cremet smag.

Anret suppen i skåle og drys med friskhakket koriander, revet limeskal, samt chili.

Som et alternativ til at komme chili i retten, kan man blot finthakke en almindelig rød chili og drysse den over til sidst alt efter smag, så kan alle være med.