Toast
Hjemmelavet toast er et evigt hit.
Godt brød, en god ost som smelter og smager godt, lidt dijonsennep og et lille drys timian, kogt skinke og så kan jeg også godt lide at komme et par tynde skiver tomat i toasten også.
Det er nemt, det er hverdagsvenligt og det kan snildt gå til en nem omgang aftensmad på en travl hverdag – så kan man blot servere lidt agurk, gulerodsstave, dampet broccoli eller lign til for at få lidt af det grønne og så hygge med en god frisklavet lækker toast.
Prøv også: opskrift på clubsandwich >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Toast
- 8 skiver brød
- 4 skiver skinke
- 4 skiver ost
- 2 tomat, i skiver
- 1 tsk tørret timian
- 1 spsk dijon sennep
- 1 tsk smør
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Smør begge stykker brød med dijonsennep.
Kom skinke, tomat, timian og ost på den ene skive brød. Læg den anden skive på og smør lidt smør på ydersiden.
Tilbered til osten smelter og brødet er sprødt. Enten i et panini-maskine, bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter, eller på begge sider på en grillpande med lidt smør.
Hvor kommer flødeosten ind i kabalen? Sammen med den anden ost?
Bruger også kartoffeltoast. Det bedste toastbrød længe.
Mvh
Claus
Hej Claus,
Den var lige smuttet ud af opskriften og er med igen nu.
Tak for din fine hilsen og skøn sommer til dig
Kh AC
Hej!
Virkelig lækker toast 😊
Vi har lavet den ofte herhjemme, men opdager nu at flødeosten er forsvundet fra opskriften… Er det fordi den er bedre uden?
Mvh Lotte
Hej Lotte
Tusind tak, det er jeg glad for at høre!
Du kan sagtens lave den med flødeost, det smager dejligt både med og uden :)
Kh Ann-Christine
Jeg synes opskriften lyder spændende, men hvor bruger du flødeosten?
Det kan bruges til at smøre toasten med :)
Hej Ann Christine
Jeg vil lave din toast i dag, og vil selv bage en af dine brød så jeg vil høre hvilket af dine brød egner sig bedst til og lave toast med?
Hej Lidia,
Hvis du har en støbejernsgryde, så vil jeg varmt anbefale grydebrød.
Og alternativt dette grove franskbrød
God fornøjelse :)
Kh AC
Hej igen,
Nej det har desværre ikke men hvis jeg skal købe en gryde, e det så bedst fra Le crueset?
Kh Lidia
Det behøver det ikke at være. Jeg synes de laver nogle lækre gryder – men til grydebrød er en støbejernsgryde fra Ikea akkurat lige så glimrende :)
Man kan osse svøbe den ind i toast brødet, med lidt tør hed skinke og hjemmelavet ost, mmm, det er min kæreste helt vild med, også mig, mmm lækkert :)
Jeg er jo vokset op med “hvidt toastbrød, skinke, ost, ketchup og hvidt toastbrød”-versionen og så i en toastmaskine – hold fast en forskel… Den er altså god!
Lidt kompliceret – men god og mættende!
Dejligt at høre at denne lidt udvidede udgave hitter hos dig også!
Dejligt med toast til det lette måltid.
I aften showet, for nogen tid siden, var der forskellige gode tip til, hvad man også kan bruge sin toastmaskine til.. Et af dem var at bruge wrap- tortillabrød, som skæres til i den rette størrelse. Det kan godt anbefales! Det tynde brød giver bedre plads til fyldet.
Nårh ja, god ide, det må vi prøve på jeres toaster næste gang – Vi elsker jo godt fyld, ik´ ;)
Det er virkelig også en skøn spise. Vi er begyndt at lave dem herhjemme igen, men bruger så rugbrød i stedet for lyst brød. Så er de faktisk rigtig gode til aftensmaden, og ungerne elsker dem.
Jeg elsker ristet rugbrød, så det må jeg prøve. Lyder lækkert og sundere ;)
Åh, intet bedre end old school toast. Jeg har også været der i dag. Tilsat valnødde/peberfrugt pesto var det helt perfekt.
Uhm, uhm, uhm – det lyder også virkelig godt!
Hehe – det lyder lidt som den kost, jeg levede af, da jeg var studerende. Nu er toast blevet til ‘alene hjemme’ mad – mmmm – elsker toast – og når man spiser toast helt alene hjemme, må man godt sidde og læse imens. Heller ikke et ondt ord om det :-)
God weekend!
Ja, det må man ihvertfald. Jeg elsker også mine stille frokoster med computeren eller magasiner som dejligt selskab herhjemme ;)
Lækkert med sådan en toast god gammel toast – de slår nu aldrig fejl! Jeg er i stedet for toastmaskinen, gået over til at lave dem på panden. For det første fordi vi har en retarderet toastmaskine og for det andet, synes jeg resultatet bliver mere lækkert på panden :-)
Det har jeg ikke prøvet. Tørsteger du, eller bruger lidt smør/olie?
Jeg tørsteger, men har smurt brødet med smør inden :-)
Jeg ELSKER old-school toasts. Da jeg stadig boede hjemme hos mine forældre, spiste jeg uforholdsmæssigt mange toasts sammen med mine veninder – ikke underligt, at jeg vejede væsentligt mere dengang, end jeg gør nu :-)
Jeg kan bedst lide dem helt klassisk med ost, skinke (gerne parma, men hamburgerryg i helt tynde skiver kan også bruges i en snæver vending), sennep og tomat, men jeg vil da helt sikkert prøve med lidt flødeost også. Vi har en toastmaskine, og der er det lidt svært at få plads til andet brød end det kedelige toastbrød. Er dog faldet for Kohbergs kartoffel-sandwichbrød, der smager godt – ikke mindst i toasts :-)
Det er bare altid så lækkert – jeg fatter til gengæld ikke at jeg ikke var større dengang … må have danset det hele af i weekenderne ;) Må prøve parma, det lyder ret lækkert!