Jeg har efterhånden stået for julemiddagen i en del gange herhjemme og jeg kan virkelig godt lide det!
Det er hyggeligt at være i køkkenet juleaften og tilberede netop denne traditionsrige middag, synes jeg. Men når det er sagt, så er julemiddagen er altså også en middag, hvor øvelse gør mester ift at få det hele til at klappe og være klar til tiden – vel at mærke uden, at man bliver helt stresset midt i rødkålen eller mister overblikket og glemmer noget vigtigt …
For at få det hele med OG ikke mindst for at have overskud til både at nyde, hygge og være sammen med børnene den dag også, så har jeg over tid udviklet min egen lille hjælpeliste til planlægningen af julemiddagen, som jeg følger nøje og justere lidt til år efter år. Gemmer den på computeren, så er den lige klar til at printe ud år efter år.
Det er helt simpelt – en liste med hvad skal laves hvornår og hvad der virker for mig.
Det er ikke nødvendigvis det samme der virker for alle, for vi har jo alle forskellige traditioner og måder at gøre tingene på. Men jeg tænkte, at jeg lige ville dele mit print, hvis det nu kunne hjælpe til at få lidt ro på juleaften – fx hvis det nu er første gang man står for julemiddagen.
Tip endelig i kommentarfeltet, hvis I har flere gode tilføjelser eller tips som glæder jer og gør tingene nemmere hos jer år efter år.
Et lille punkt der har givet mig en masse ekstra tid og overskud er ganske simpelt at tilberede andestegen (i år er det dog gåsestegen) den 23. december. Jeg havde længe undgået det, da jeg var betænktelig ved om det kunne gå ud over smagen af nystegt steg. Men hvis man følger anvisningen her i at varme meget skånsomt op, så kan vi herhjemme ikke smage forskel. Men det giver tilgengæld så meget overskud i forhold til at koncentere sig om at lave en lækker sauce (meget vigtigt til jul!) rødkål osv.
Først får I her min jule planlægningsseddel
Læs også: Endnu flere tips til at forberede julemiddagen uden stress
Her er min fremgangsmåde til opvarmning af andesteg juleaften:
- Efter tilberedning af andestegen (eller gås) den 23. december køles anden lidt ned, hvorefter den parteres.
- Alt fond og fedt mv fra andestegen tilberedning sies og sættes på køl i en beholder.
- Alle stykkerne lægges pænt i et ovnfastfad, der passer i størrelsen. Dæk over med folie og sæt på køl.
- 45 minutter før julemiddagen skal på anden ud af køleskabet. Pensl den grundigt med andefedt, fra beholderen med sky og fedt som blev stillet på køl i går.
- Alt fedtet skrabes nøje af og skyen bruges til at lave sauce af – dette kan evt gøres allerede om fredagen eller tidligere på dagen.
- Stil fadet med andesteg, som nu er penslet med andefedt og derefter dækket med staniol, ind i en kold ovn og sæt temperaturen på 100 grader. Efter 30-40 minutter tages staniolen af. Mærk på skindet – er det ikke sprødt, så giv anden 5-10 minutter på grill uden staniol over.
Opskrifter til julemiddagen:
Hej -:-)
Tak for en genialt god side. Jeg er nu i fuld gang med at prøve din opskrift på klassisk juleand med æbler til den store aften i morgen. Men ak -vi har ingen sølvpapir eller mulighed for at skaffe det. Hvad ville du så gøre med opvarmning juleaften? Bagepapir vil gøre den tør. Jeg har set en anden opskrift der anbefaler 250 grader i et kvarter uden at dække den -så skulle den blive sprød? Hvad tænker du?
God Jul
Tja, det er jo forsøget værd. Jeg tror jeg ville satse på det.
Smør den godt med andefedt, så krydser vi fingre for en god og saftigt and til julemiddagen, det skal nok gå ♡
Mange tak for din søde hilsen og rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej
Kæmpe fan af din blog og håber dine kogebøger ligger under træet til mig i år😀 vi står for julen i år og skal både have and og flæskesteg. De andre år har vi lavet anden i ovnen på dagen og grisen på grillen. Jeg kunne bare så godt tænke mig at prøve at lave anden i ovnen dagen før, så flæskestegen kan langtidssteges i ovnen (jeg ved bare ikke om jeg tør). Jeg forstår dog ikke helt din liste. Hvis du langtidssteger din flæskesteg og samtidig vil varme anden ca 1 time før i en kold ov, bliver flæskestegen så ikke kold? Jeg kan ikke lige lure hvordan de 2 ting kan komme til at passe sammen. Jeg er mega ande elsker, så jeg frygter at ødelægge anden😅
Mvh Diana og god jul til jer
Hej Diana
Mange tak for din søde hilsen, hvor er det dejligt at høre du har glæde af det jeg laver og af mine opskrifter.
Tilberedning af and og flæskesteg til samme middag har jeg beskrevet nærmere her: https://www.valdemarsro.dk/andesteg/ i tips under opskriften.
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tusind tak for din liste! Den gjorde lige jule så meget mere overskuelige! :)
Jeg har dog ét spørgsmål til den. Hvad tid plejer i at spise i forhold til den plan?
Hej Sabrina,
Dejligt at høre! jeg lavede dette indlæg da Johan og Julie var 5-6 år, så vi startede gerne julemiddagen omkring kl 18 på det tidspunkt, hvilket planen er lavet ud fra.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg steger også anden d.23.12. Jeg kommer svedsker og æbler i mine ænder, når jeg steger dem. Når ænderne er kølet ned og parteret, lægger jeg andestykkerne ovenpå æble/svedskeblandingen. Jeg syntes det giver god smag og er med til at holde på fugten.
herligt med alle dine opskrifter og din planlægningsliste. Din lille rist du bruger til anden er vildt smart hvor er den fra? Vi skal være 6 personer til en 3.5 kg and, så jeg har tænkt mig at lægge 2 ferske andelår ved – hvor lang tid tror du de skal have? Jeg vil lave din klassiske opskrift på and med brystsiden ned i 1-1.5 time og tænker at jeg lægger de xtra lår ind når jeg vender fuglen og kommer væde ved? Hvordan ved jeg om fuglen har fået nok – tilberedningstiden afhænger vel af størrelsen?
Håber du når at svare
glædelig jul til dig og dine
Risten til anden hører sammen med et ovnfast fad, som jeg har fået i gave af min mor for nogle år siden. Hvis du googler “ovnfast fad med rist” kommer der en del tilsvarende frem – jeg synes det er meget anvendeligt til alle slags stege.
Hvis du er i tvivl mht tiden kan du evt bruge et stegetermometer, hvor den skal op på de 68 grader for at være klar. Lyder dejligt med andelårene sammen med andestegen – det skal nok blive dejligt.
Rigtig glædelig jul :)
Kh Ann-Christine
Tusind tak for svar og rigtig glædelig jul til dig og dine❤️
Hej Ann-Christine.
Et lidt specielt spørgsmål, og måske ikke din spidskompetance ;) Min mand og jeg skal for en gangs skyld være alene juleaften. Men vi vil gerne have en “rigtig” jul, også spisemæssigt. Det gør selvfølgelig ikke noget, at der er noget til 1.juledag. Det er et af mine bedste barndomsminder, at stå op julemorgen og pille lidt i resterne fra aftenen før. Men altså: Vi er begge to til flæskesteg og risalament. Men har du et par fif til, at det ikke bliver en “erstatningsjul”? Jeg tænker, at vi vi ikke er de eneste.
Hej Hanne,
Det lyder da så hyggeligt ♡ Jeg vil anbefale at finde en god lille flæskesteg og planlægge flæskestegssandwich dagen derpå.
Derudover ville jeg også lave lidt varm rødkål, brunede kartofler, alm kartofler og en enkelt salat – alt efter hvad I foretrækker og har lyst til. Det kan fint skaleres ned i en portion til to.
Hvis der også gerne skal and på bordet, så kan jeg varmt anbefale at prøve confiteret andelår, det kan man også købe hos en god slagter og man kan evt dele et.
Risalamande ville jeg anbefale at lave i en 1/4 portion.
Rigtig god fornøjelse til jer og rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg er vild med din liste, kommer til at følge den slavisk i pr:
Jeg skal holde jul Hjemme for min familie for første gang og dermed tilberede min første julemiddag i år. Har du et godt tip til at vælge hvilken and du tilbereder til juleaften?
Hej Tenna,
Hvor lyder det hyggeligt! Jeg håber du får det så hyggeligt med forberedelserne.
Jeg køber altid helst økologisk dansk and, og gerne fra frost. De sidste mange år har vi købt juleanden fra Gothenborg og det er virkelig godt økologiske ænder. I år overvejer jeg lidt at købe fra websitet rigtigmad.dk da de også har en masse andre skønne udskæringer og lækkerier jeg godt kunne tænke mig at prøve.
Når anden tøes op, skal den endelig have god tid til at tø, så beregn gerne to hele dage i køleskabet
Rigtig god fornøjelse med julemiddagen.
Kh Ann-Christine
Tusind tak!
Jeg glæder mig, din liste er flittigt i brug og jeg nærlæser opskrifter :)
Jeg er så heldig at jeg er på barsel i år, så der er god tid til forberedelserne.
Glædelig jul <3 og tak for din skønne blog :)
♡ Så hyggeligt med barsel og god til til juleforberedelserne
Glædelig jul til jer og tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej Ann-Christine
Faldt over din udmærkede huskeseddel til juleaften. Andet steds har du skrevet, du laver karamel til de brune kartofler dagen før. Jeg har aldrig prøvet det, men det er da en fabelagtig ide, som skal prøves af INDEN JUL:) Det vil da hjælpe mange, så synes da, du skal ha’ det på din huskeseddel.
I spiser aldrig æbler med gele til anden ??????
Mange december hilsener Grete
Godt input! Jeg har lige linket over til denne side, hvor der er endnu flere tips – så får man det med der.
-æbler med gele er ikke en del af vores faste juletradition, men jeg synes det smager dejligt :)
Dejlig dag til dig og rigtig skøn julemåned
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Nu skriver du julebrunch – er det noget specielt? eller bare røræg, bacon mm?
Ved ikke om du ser kommentarer på gamle indlæg – men det håber jeg :)
KH Camilla.
Ja, det kan du tro jeg gør – gør mit bedste for at komme omkring alle kommentarer her :)
Til vores julebrunch herhjemme, der hører meget af det traditionelle med hjemmebagte boller, æg, bacon – og dertil de julede lækkerier som klatkager, julesirup på yoghurt med granola og måske risengrødsvafler
Kh AC
Kære Ann-Christine
Jeg hører til dem, der elsker sol og sommer, men som hvert år her hen i sensommeren går og drømmer lidt om december og jul.
Derfor et ønske herfra – skulle du komme til at kede dig og mangle ideer til blogindlæg og/eller videoopskrifter, så vil jeg bestemt ikke klage, hvis der kommer opskrift på tranebærsyltetæj (har allerede din ribsgelé på glas til julemiddagen og ribs i fryseren til rysteribs). Det samme gælder ideer til en lille snack + drink inden julemiddagen.
Tak for en altid inspirerende blog med hjertevarme og positiv tilgang :)
P.s Mindes at have læst et indlæg med billeder fra jeres julemiddag sidste år, men nu kan jeg ikke finde det. Ved du, hvor/om det kan findes? Der var fin inspiration til servering :)
Åh, hvor hyggeligt!
Det er jo også indimellem lidt efterårsstemning udenfor, så jeg kan sagtens følge dig ;)
Måske det er denne liste du tænker på og ellers er alle mine juleopskrifter og indlæg her
Jeg satser på at vi får tranebær i haven i år, og så skal jeg gerne lave en opskrift med dem inden jul.
Rigtig dejlig weekend til dig og god fornøjelse med juledrømmene :)
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for god inspiration og ikke mindst motivation.
I en travl tid hvor arbejde og og nu juleforberedelserne skal forenes, er det virkelig dejligt at læse din blogg. Din tilgang og din begejstring for madlavningen gør, at jeg får lyst og overskud til at både at gøre mig umage og gøre noget ekstra ud af vores måltider.
Når vi taler om forberedelse til julemiddagen, har jeg også lært at forbede det meste i god tid, så jeg ikke står med kogekonekinder og stress, men har tid til at hygge med familien. Da det er forbudt med skrællekartofler juleaften i vores familie, så koger og piller jeg en stor gryde gode asparges kartofler d. 24. om morgenen, stiller dem koldt, og varmer dem i min Tupperware stegeso i mikroen lige inden servering. Det er en stor hjælp og de smager som friskkogte. Blot et tip. Ha’ en dejlig december og jul.
Hvor er det dejligt at høre, Conny ♡ Tusind tak for din søde hilsen og jeg er så glad for at jeg kan bidrage med lidt hyggelig juleinspiration også i en lidt travl periode.
Godt tip med kartoflerne! Dejligt at du deler.
Rigtig glædelig jul til dig
Kh Ann-Christine
Super fint og overskueligt med sådan en liste. Vil jeg helt sikker bruge, når jeg skal stå for julemiddagen. Tak for tippet!
Dejligt at høre :)
Glædelig jul
Hej Ann-Christine
Ved lige hvordan du har det. ELSKER lister.
Er kun hjemme hvert andre år. Ellers er vi hos mine forældre hvor de sørger for maden og min søster og jeg kommer med konfekt og småkager. Har netop i dag lavet brunkager og dit nougatbrud.
Når vi er hjemme til jul laver jeg rødkålen 3-4 dage før jul.og gemmer på køl. Desuden dækker jeg også gerne jule-borderet d. 22 el. 23.
Altid godt med inspiration. Har f.eks ikke tænkt på at tilsætte sukker og vanille til risengrøden så den bare lige er til at putte flødeskum i. Smart.
I år er der mere tid til hygge d. 24 da vi ikke er hjemmetelefon jul. Vi laver let morgenmad gerne æg og bacon juice og kaffe og lidt frugt. Efter morgenmaden tager vi en tur på stranden eller i skoven og traver et par timer. ( det er en kærkommen tradition som alle elsker ) Hjemme igen tid til lidt hygge med lidt varmt at drikke. Gløgg, kaffe eller kakao. Resten af eftermiddagen går med hygge og afslapning samt de sidste forberedelser til aftenen. Ca kl 17.30 drager vi afsted til uovertruffen jule hygge i familiens skød ??
God jul til dig og din familie.
Nicoline
Det lyder bare så hyggeligt! ♥
Rigtig glædelig jul til jer
Kh Ann-Christine
Kære AC og Valdemarsro-læsere!
Håber, at I kan hjælpe mig med disse 2 spørgsmål:
Hvis man steger anden den 23. og opvarmer den den 24., kan man så godt varme anden endnu engang den 25., hvis der er rester?
Kan man fryse resterne af den stegte flæskesteg i skiver til en senere omgang flæskestegssandwich?
Glædelig jul og velbekomme!
Anne W.
Hej AC
Mit bedste trick til en rolig juleaften, er at uddelegere så meget som mulgit til gæsterne. Så de medbringer både and og steg og dessert.
Flere efterspørger en opskrift på varm rødkål – jeg ved ikke om det er upassende at ligge en opskrift op på din blog? så må du fjerne den hvis det er!!
Denne opskrift har jeg fra min mor og har brug dent i flere år og den er nem og smager dejligt (og kan sagtens laves et par dage før, og opbevares i køleskabet).
1 rødkålshoved (ca 1,5 kg)
0,5 l eddike
1 spsk salt
ca 350 g sukker
3 dl rød ribs saft (du ville nok lave din egen, men jeg køber en fra Rynkeby :-))
et par lauerbærblade
et stykke kanel ca. 5cm
evt lidt ribsgele
Kålet snittes fint og dampes under låg i eddike i ca 1 time. Smages til med resten – hold lidt af sukkeret tilbage, så det kan tilsættes efter smag. Koges videre i 20-30 min.
Sættes på køl og varmes enten i gryde eller microovn lige inden julemiddagen er klar til servering.
Julehilsner, Bettina
Hej Bettina,
Tusind tak for din dejlige opskrift! Den lyder skøn og det er sødt af dig at dele den, måske den lige kunne inspirere nogen til julens rødkål i aften :)
Rigtig glædelig jul til dig
Kh Ann-Christine
Glæder mig hver dag til at besøge din blog. Bliver inspireret af både opskrifter, bøger, smukke billeder mm.
Rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Kh Ulla
Tusind tak, Ulla. Det er jeg rigtig glad for :)
Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig
Kh AC
Hej kunne man lave anden som i opskriften i ovn,men bare i en stegeso så man undgår ovn bliver så beskidt af alt det dejlig ande fedt
Mvh Camilla
Det kan man sagtens gøre – en rigtig god ide faktisk! Resultatet vil give en mør, saftig og god juleand.
Min stegeso er bare ikke helt stor nok ;)
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul
Kh AC
Hej!
Hvor er den fine fyrfadslyseholder med guldprikkerne fra og også julekuglen?
Jeg vil gemme og printe din plan til næste år….i år er jeg nemlig taget til de varme lande, så næste år skal der bare skrues max op for julehyggen.
God jul!
Venlig hilsen Johanne
Åh, hvor lyder det også dejligt med en jul i de varme lande :)
Rigtig dejlig jul til jer
Kh AC
P.S julekuglen er fra Anne Black og fyrfadsstagen fra H&M
Hvor er du god! :) jeg glæder mig til engang at skulle holde jul hos mig selv. Det er skønt at være hos mine forældre også, men der er en brist: Min kæreste er der ikke. Har hverken lyst til at undvære ham eller min familie, så det bliver dejligt :)
Åh, ja altså det kan jeg virkelig godt forstå! Det er så hyggeligt når man skal holde jul sammen og samle familien hos sig selv :)
Rigtig glædelig jul til dig
Kh Ann-Christine
Jeg laver også langt det meste af maden d. 23. Det er kun tredje gang, jeg står for det selv og jeg nyder det mere og mere. Du tip, jeg har brugt er at koge de hvide kartofler dagen før, stille dem på køl og så hælde kogende vand over dem og lade dem stå i det i 5 minutter før servering. Det virker! Jeg kan ikke åbne din planlægningsliste, så jeg ved ikke om det allerede er med. Desto færre ting, der skal times d. 24. desto bedre efter min mening.
Ej, hvor fint et tip. Rigtig god ide :)
Jeg ved ikke hvorfor den driller hos dig, jeg har lige testet og kan åbne den både på computer, iPhone og iPad her.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Vi kører efter samme koncept – det giver mere tid til hygge den 24. december.
Har du en opskrift på en god brun jule sauce, det er altid den jeg synes er sværest.
God jul til dig og din familie :-)
Hej Louise,
Jeg er vild med den sauce, som jeg laver efter denne opskrift: http://www.valdemarsro.dk/den-ultimative-andesteg-med-appelsin-timian-og-vanille/
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Gås!
Vi skal også have gås i år. For første gang.
Vil du dele din opskrift?
Og jeg er også sådan én, der laver tidslister. Synes det tager stressen :-).
Tak fordi du deler alle dine gode tips.
Mvh
Gitte
Hej Gitte,
Så spændende med gås! Jeg har ikke lavet en opskrift eller besluttet mig for hvordan vi tilbereder den endnu, så den når ikke at være klar til julen.
Tak for din søde hilsen og rigtig god fornøjelse med julemiddagen og gåsestegen :)
Glædelig jul
Kh Ann-Christine
Ville du mon dele opskriften på varm rødkålssalat? ?
Jeg har tidligere brugt denne; http://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-rodkal-med-et-strejf-af-appelsin/ men den bliver nok lidt anderledes i år, har endnu ikke besluttet mig for hvordan :)
Glædelig jul :)
Jeg skal holde jul for første gang, og vil helt sikkert prøve tricket med at stege anden dagen før. Vi skal også have en flæskesteg, men den laver jeg d. 24. Men hvordan gør du ift at have flæskesteg i ovnen og at anden skal varmes op?
Hej Lene,
Hvor hyggeligt med den første julemiddag hos jer :)
Jeg tilbereder flæskestegen til den er næsten færdig – plejer lige at give den grill eller skrue op for varmen til sidst, men det undlader jeg og tager flæskestegen ud. Så lukker jeg så vidt muligt varmen ud af ovnen (ikke så miljøvenligt, men mon ikke det går denne ene gang om året – hvis nogen har andre tip, så modtages de meget gerne) Sætter anden ind og tilsidst giver både and og flæskesteg lidt grill.
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul
Kh AC
Hej
Vi har holdt juleaften i mange år og har med succes stegt and dagen før og varmet den juleaften. I år kommer min søster og hendes familie også og så skal der også flæskesteg på bordet. Men flæskesteg er jeg ikke specielt god til at tilberede. Kan du pensle ud hvordan du langtidssteger flæskestegen, så den kan tilberedes samtidig med at anden varmes i ovnen….
God weekend.
Kh Rikke
Hej Rikke,
Jeg laver oftest denne opskrift på flæskesteg – for den er bare så mega god! Du kan også sagtens undlade trinet med at fylde den, og ellers bruge fremgangsmåden til langtidsstegning.
Spørg bare hvis du er i tvivl om noget
Rigtig god søndag til dig
Kh AC
Kære Ann-Christine
1000 tak for liste. Jeg elsker også lister, hvor der kan streges.
Min juleaften er travl, da jeg er kirkesanger. 4 gudstjenester skal der synges til og så er den dag gået. Så vores julemad bliver også tilberedt d. 23. Jeg har efterhånden prøvet det mange gange så stregelisten er i hovedet. Og det er gået fint indtil videre.
Tak for en dejlig blog, fine fotos og fortællinger fra jeres hverdag og ferieture.
I ønskes en god og en hlædelig jul.
Mange hilsner
Jette, Korup, Odense NV
Kære Jette,
Hvor må det være en god julestart at synge julen ind.
Rigtig glædelig jul til dig og dine og tusind tak for den søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Hvor fedt, tak for det. Jeg har kun lagt hus til denne højtid en gang, nemlig sidste år. Min familie kom, og det var sammenskudsgilde, da min familie er vegetare og vi spiser kød. Det fungerede rigtig godt.
Før alle store selskaber laver jeg altid lister, overblik over menuen, to-do (mht rengøring, indkøb, madlavning osv) og indkøbsseddel. De bliver tit revideret og skrevet om dagene op til.
Genbrug er alt for smart. Printer straks, måske vi lægger hus til igen til næste år? I år skal vi nyde min svigerfamilie. Der er tre børn i år. Vores to på 5 og 2 og så har min mands nevø fået en lille pige i august – det bliver så hyggeligt.
Tak for god inspiration – og rigtig god jul, Caroline
Vi er vist fælles om at være vild med listeskrivning :)
Rigtig glædelig jul til dig og tak for den søde hilsen
Kh Ann-Christine
Genialt med sådan en liste. Den er god at have ved hånden. Hvilken opskrift bruger du til den varme rødkål og hvordan opbevarer du den til dagen efter? :-)
Rigtig god jul!
Hej Johanne,
I bloggens spæde start havde jeg denne opskrift på: http://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-rodkal-med-et-strejf-af-appelsin/ det er nogenlunde ala det jeg laver. Men måske jeg skal få lavet en mere detaljeret opskrift – den når dog ikke at komme på inden jul i år.
Den kan fint opbevares i en bøtte på køl og så lunes inden julemiddagen
Rigtig glædelig jul til dig
Kh AC