Få Premium
Jeg synes egenligt altid at det er lidt akavet at gå på loppemarkeder og spørge til prisen på fx en vase, hvor der ikke er prisskilt på. Jeg ved jo godt at der er lagt op til, at man så handler på prisen, men jeg synes det kan være svært. Når jeg ikke er inde i rytmen med det, altså. For at handle – eller prutte – om priserne er nemmere jo mere man gør det, og her i Asien forventes det. Så efterhånden er vi blevet helt seje til det.
Det kan virke skørt, at stå og handle frem og tilbage om en tur med tuc tuc her på Koh Lanta skal koste 150 bath (ca 30 kr) chaufførens startpris – eller 40-50 bath (ca 8-10 kr). Når man nu tænker på, at vi derhjemme har hus, nyt tøj, mad nok og er ‘rige’ i den målestok vi kan sammenligne os med her. Så kan man godt blive grebet lidt af tanken om velgørenhed i stedet for at købe tingene til den rigtige pris. – og selv om vi handler, og føler os vældigt skrappe til det, så køber vi sandsynligvis alligevel til en højere pris end de lokale.
Jeg læste en ret fin engelsk artikel på et tidspunkt, som jeg desværre ikke kan huske, hvor jeg fandt. Men uanset, så handlede den om hvorfor det rent faktisk var vigtigt, at man som turist handlede om prisen her i Sydøstasien og i andre lande, hvor det er fremgangsmåden. For hvis man blot køber til den pris, der bliver forslået, så er presses priserne op til et niveau, hvor de lokale ikke selv kan være med. Jeg synes, det lyder rigtigt. Prisen fastsættes jo efter udbud og efterspørgsel, og hvis man som turist er med til at priserne ikke stiger for meget, så udvikles økonomien i et tempo, hvor færre bliver tabt.
Samtidig så strækkes sådan en backpackerfamilies økonomi væsentligt og giver plads til lidt flere luksus oplevelser indimellem, når man bliver god til at handle om priserne.
Lidt eksempler på hvordan vi har pruttet om priserne her på rejsen;
1) Hoteller, bungalows og lejligheder
I Can Tho, boede vi fire nætter på et rigtig dejligt nyt hotel, a la 4 stjernet niveau i Danmark. Her var to store dobbeltsenge, himmelseng på den ene, lækkert badeværelse med badekar osv. Ahh, det var skønt! Vi havde fået tippet om det, og mødte op og sagde, at vi var interesseret i at se et værelse til 4 personer. Det er altid (!) en god ide at se værelset inden man taler pris. Jeg kunne se på prisskiltet i receptionen at dette værelse kostede 1.300.000 dong (432kr) pr nat og deres billigste værelse kostede 600.000 (199 kr) til 2 pers.
Jeg spurgte efter prisen på det værelse vi havde set og manageren sagde at hun ville give os det til 1.000.000 dong. “Åhh, det er desværre alt for meget for os” sagde jeg. “Vi rejser på budget i 4 måneder og har et max på 600-700.000 dong. Kan du måske vise os et billigere værelse?”
Jeg fik så vist et andet værelse, som stadig var rigtig pænt, men mindre, med mindre senge og lidt mere skrabet. Hun sagde, at det kunne vi få for 800.000 dong.
Vi overvejede lidt (og trak tiden en smule …) og forslog så at vi tog det første og bedste værelse og betalte 850.000 dong (280 kr) pr nat, men så til gengæld bookede 4 nætter. Hvilket blev accepteret og alle var glade.
Måske kunne vi have fået det billigere endnu, men uanset, så kan det anbefales at handle om priserne og vi har på den måde sparet en hel del for vores overnatninger. Når vi rejser til et nyt sted hvor vi ankommer om aftenen, så booker vi indimellem en enkelt nat på forhånd, og går derefter på udkig efter et godt sted eller spørger til bedre priser på flere nætter.
2) Transport
I Vietnam kører de fleste taxaer med taxameter, og der handles kun om prisen med private chauffører. Men her på Koh Lanta handler vi snildt prisen på en tuc tuc eller en åben vogn ned til under 1/3 af prisen.
3) Varer i butikker, markeder osv
I rigtig mange butikker kan man lynhurtigt teste om prisen er til forhandling eller ej. Hvis jeg er interesseret i noget, så spørger jeg til prisen. Når jeg så hører den, ser jeg lidt overrasket og en smule ‘wow, det var dyrt’-agtig. Jeg smiler og siger måske bare ok, jeg tænker lige over det – eller åh, nej det er alt for dyrt. Hvis prisen er til forhandling, så sker der det at de enten beder mig om at komme med et prisforslag eller de kommer selv med et prisforslag. Og så handles der til prisen ofte lander på mellem 25 0g 75 % mindre end den oprindelige pris.
Jeg synes faktisk, at det er helt skægt efterhånden. Og med store smil og et ‘okay, okay’ – så får begge parter en helt god handel på plads. Måske jeg skal ud på en del danske loppemarkeder til sommer og prøve mine nye kundskaber af ;)
Hihihi:-) Du har det ligesom jeg…Jeg kunne også give alt væk, når andre mangler og jeg har så rigeligt, men sådan fungerer deres verden bare ikke, som du så rigtigt skriver. Det er en del af livet at tinge om priserne ude i verden. Jeg oplevede det samme mens jeg boede i Botswana og fik det lært!
Lige præcis. Og det er ret underholdende og giver nogle gode snakke, når man først får det lært :)
Du skal da så meget få afprøvet dine nyerhvervede skills hjemme i Danmark! :)
Helt klart – jeg er så meget klar til sommerens loppemarkeder ;)
Ja, der skal handles. Det er en del af kulturen.
Men en gang i mellem bliver man prøvet af: Den handlende giver sig ned til en pris som er rigtig god, og prøver man så yderligere prisnedsættelse er man afsløret som uvidende om prisniveauet.
God tur!
Haha, ja – det bliver man nemlig nogle gange ;)
Hihi, det der med at prutte om prisen er jo en helt kunstart i sig selv. Personligt så er jeg vild med det, og selv herhjemme betaler jeg sjældent fuld pris for noget på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Selv i private små butikker kan jeg finde på det.
Derfor faldt det mig ganske naturligt de gange jeg har været ude at rejse. Min kæreste derimod hader det. Det er nok et spørgsmål om temperament. Vi skiftedes til at prutte om prisen fx. når vi skulle med rickshaw i Indien, og min kæreste var SÅ dårlig til det, så når vi skulle langt, så var det mig, der skulle forhandle om prisen. Jeg husker tydeligt, hvordan han fik pruttet prisen ned fra 120 – 100 rumpers, hvor chaufføren bare grinte højt og sagde “god bargain”. Jeg har en enkelt gang presset citronen for meget, hvor vi stod ude på en øde landevej, hvor chaufføren simpelthen kørte fra os, fordi han ikke gad handle. Min kæreste blev chokeret og knotten på mig, men to minutter senere kom chaufføren tilbage og ville gerne køre ovenfor det dobbelte af hans startpris. Der havde jegf ået nok og nægtede at køre med ham. Så stod vi der i bagende hede. Min kæreste var ikke særlig stolt af mig der. Men efter en Ti minutter på fod kom der endnu en rickshaw og der fik vi turen til det halve af af snydetampens pris. Så det handler om at have is i maven.
Kan også huske hvordan vi i Vietnam kunne få så meget billigere hotelværelser ved at forhandle. Nogle gange sagde jeg, at jeg lige ville se hvad naboen tager for et værelse, og så fik vi det altid til en god pris.
Ligesom på markeder, hvor jeg ofte spørger prisen på en vare jeg ikke vil have helt så meget (fx et gult tørklæde, hvor jeg hellere vil have det grønne), og når de så kommer med en pris, får jeg nævnt at det er for dyrt. En en del handlen frem og tilbage, løfter jeg så den vare jeg hellere vil have, og siger at så nøjes jeg så med den til en lavere pris end hvad vi er nået frem til. Og den går så hjem. Eller også ender jeg med at få begge til en’s pris.
Nu lyder jeg måske hård, men alle ovenstående eksempler bliver altid gjort med et smil og jeg har altid tjekket priserne på forhånd, så jeg ikke fornærmer nogen, ligesom en handel jo handler om at begge parter skal være tilfredse. Både sælger og køber.
Hvor er du sej til det!
Og jeg synes helt sikkert også at så lang tid at man bevarer en god stemning, smil og godt humør, så bliver det en god oplevelse for begge parter – og man kan jo som du siger altid takke nej tak, hvis man ikke vil sælge til prisen :)
Hej
Jeg skal til Vietnam her om 2 ugers tid, og tænkte på hvad der er bedst mht. valuta?
Skal man hæve dernede, eller have dollars, euro eller dong med derned? :)
Hej Trine,
Hvor skønt! Du skal hæve dollar til Visum i lufthavnen, jeg kan ikke huske helt hvor meget, men det tror jeg du kan se på den vietnamesiske ambassade eller prøv at google ‘dollars visum vietnam’.
Vi har haft et tremåneders visum. Det er nemt at hæve dong i alle ATM automaterne dernede – også i lufthavnen, så det har vi ikke haft med hjemmefra.
Rigtig god tur
Kh AC
Hej AC
Jeg planlægger en tur til Vietnam sammen med familien, der indbefatter børn på 7,8 år.
Vil du sige, at man kun skal booke et par dage og så finde noget andet, ved bare at gå rundt?
Vi skal kun være væk et par uger og manden vil helst bare blive samme sted (Phu Quoc) fordi der ellers går meget tid med at rejse.
Hej Camilla,
Det er jo meget et spørgsmål om temperament, eventyrlyst og convenience, så det skal man mest af alt mærke efter hvad man synes er spændende og rart ift rejsen.
Vi var jo afsted i 4 måneder samlet set, så der oplevede vi at det var nemmere være mere fleksibel og acceptere at havne et sted der er noget juks i nogle dage for derefter at drage videre på rejsen.
God planlægning med de skønne rejsedrømmee
Kh AC
At prutte om prisen i Asien er nærmest en national sport. Jeg har fornøjelsen af tilbringe en stor del at min tid i Thailand, og har langsomt forstået udviklet min egen moral om tanker om konceptet. Rige bør ikke ikke prutte, da det du betaler ekstra er det som en den handlende har råd til at give discount når en gammel fattig bestemor komer og skal have sine varer. De tjener ikke alverden, så de 25ører du betaler ekstra overlever du nok, men den lokale pensionist der kun lever af de 700 kr hun modtager i pension, der rækker dine håndører langt :-)