I år har jeg alene nydt de julearrangementer, juleglæde og julehygge andre har sørget for. Der har ikke været meget peberkagebagende, julepyntende, gløggdrikkende, konfektfrembingende, julekortskrivende julehyggenisse over mig i år. Jeg har ikke et sekund følt, at jeg burde eller hellere måtte komme igang og forcere lidt juletryllerier. Ingen dårlig samvittighed her. Den store kasse med julepynt stod også helt inderst og nederst i kælderen, der fik den så lov at blive i år. Det har i den grad undret mig, men mon ikke så juleriet kommer retur med dobbelt kraft til næste år? Måske…
Min mor har lavet en super hyggelig pakkekalender til mig i år, bla med lidt julepynt. Det pyntede og julehyggede. I juledagene var vi på turne rundt hos familie og venner, her blev julehygget og jeg har i den grad nydt det.
Nu er julen ovre og i dag blev jeg grebet af rengørings- og pyntelyst…
Alle kvadratmeter herhjemme er nu endevendt og rengjort. Den smule julepynt der var, er pillet ned og kommet i kælderen. Jeg har været forbi blomsterpusheren, -den lokale fantastiske italienske specialitetforretning, som også har summerbird flødeboller, men som jeg ikke købte nogen af!
Alle pyntedimser, lys, vaser og andet nips blev samlet, rengjort og har fået nye pladser, suppleret med perlehyacinter, sart lilla hyacinter og fine lyserøde tulipaner.
Stearinlys er nu tændt, musikken spiller, og den hjemmelavede sauce til lasagne står og simrer på komfuret. -Spørg lige om jeg er tilfreds med denne søndag…
Sister Bonde, -også i den grad var jeg tilfrads ;-) Rigtig godt nytår og knus til dig også
Er du tilfreds med denne søndag?
Rigtig godt nytår og hvor bliver det spændende. Glæder mig så meget til at være barnepige. Knus til dig
Julia, mange, mange tak :-) Ja en lille medalje ville da være på sin plads, en Sarah Bernard kage kunne også godt gøre det ;-) Det må jeg have indført!
Madame, ja næste jul bliver noget helt særligt, det er helt sjovt at tænke på :-)
Jonna, Jeg er også klar til at få lidt forår ind i stuen, jeg trænger
Du fortjener blomster!
Og en medalje!
Synes det er så hårdt at tage sådan en tur – og nogle gange ville det være rart med en lille bitte medalje. Og en kage.
Og tillykke tillykke med din fine dejlige og livsbekræftende nyhed!
Kærligst J
Det lyder rigtig rart og nu har vi brug for forårs farver selv om det vare lidt inu, kan man jo godt starte inde.
Det lyder hyggeligt, Valdemarsro! Og godt at du passer på dig selv og sparer lidt på kræfterne. Næste jul bliver nok noget ganske særligt :o)
Anette, jeg var helt mast da jeg var færdig, så resten af dagen har vi tilbragt med film, bøger og total afslapning :-)
Turbanindehaveren, mega hygge og lasagnen var så god :-)
Olines, god fornøjelse i morgen og nyd det nu rigtig meget når det er gjort. PS. husk blomsterhandleren, det har man fortjent efter sådan en omgang, prikken over i´et ;-)
Hvor dejligt, jeg håber jeg kan gøre dig kunsten efter imorgen. Da skal vores julepynt ned og der skal gøre rent overalt. Rigtig god aften til dig.
Mega hyggeligt :)
Hvor hyggeligt med blomster at dufte til i hjemmet – eller bare se på. Sikke travlt du har haft med rengøring – mon ikke du skal slappe af resten af dagen ;)