Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tex-mex-salat/ Aftensmad Mad på budget, Mexicansk, Salat, Vegetar

Tex Mex Salat

Denne lækre tex mex salat er den perfekt kombination af sprødhed og sundhed og samtidig en rigtig smovselækker ret.

Tex Mex salat er virkelig nem at tilberede og en ideel ret til restedage, hvor man rigtig kan få ryddet ud i grøntskuffen og diverse skønne rester i køleskabet.

Her er salaten en vegetarudgave med lækker bønnemix, men den kan sagtens suppleres af en rest kylling eller oksekød. Og så kan det i øvrigt varmt anbefales at lave dobbelt portion og komme resten af fyldet i tortillas dagen efter. Så er der ekstra nem aftensmad i morgen!

Prøv også: opskrift på lækre majskolber>>

Tex Mex Salat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT20M4
Ingredienser
  • Bønnemix
  • 1 dåse kidneybønner, skyllet
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk røget paprika
  • 0,50 tsk cayenne peber
  • Guacamole
  • 2 avocado
  • 1 rødløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 lime, saften herfra
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til salaten
  • 125 g salat, efter eget valg
  • 2 håndfulde frisk koriander
  • 10 cherrytomater, skåret i kvarte
  • 2 majskolbe
  • 0,50 agurk, i tern
  • 100 g cheddar ost
  • 50 g nachos
  • 2 spsk cremefraiche 18 %
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kog majs i en gryde med letsaltet vand i 25 minutter

Bønnemix
Sauter løg og hvidløg i olie under omrøring i en lille gryde.

Tilsæt krydderier og når det dufter, så kom de hakkede tomater i. Lad det simre i 20 minutter, uden låg så væsken skal fordampe. Gør resten af salaten klar imens.

Vend tilsidst bønnerne i og lad dem simre med i 2-3 minutter. Brug en stavblender til at at lave bønnerne til en grov mos.

Guacamole
Kom avocado uden skræl og kerne, løg, krydderier, limesaft mv i en blenderskål og blend helt cremet og lækkert

Anret
Anret det hele i små portioner på tallerkenen.

Drys revet ost på bønnemix og grofthakket koriander over hele tallerkenen, kom en spsk rørt cremefraiche i midten og så er den klar til servering.