Tatarsauce
Tatarsauce er en af mine absolut favorit dips og kolde saucer.
Den cremede sauce tatare er fyldt af god smag og er virkelig skøn til alt fra den klassiske fish n´chips til andre fisk, skaldyr, pommes frites og den er drøngod som dressing i en fiskeburger.
Den lækre dressing er nem at lave og holder sig glimrende 1-2 dage i køleskabet.
Prøv også: opskrift på hjemmelavede fiskefrikadeller >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tatarsauce
- 0,50 dl mayonnaise
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 2 spsk kapers, finthakkede
- 4 cornichoner, finthakkede
- 1 tsk dijon sennep
- 0,50 øko citron, fintrevet skal + saft
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 0,50 håndfuld purløg, finthakket
- salt
- sort peber
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør alle ingredienserne godt sammen og smag til.
Den kan da umuligt holde så længe i køleskabet 😋 det smager jo alt for godt
Det kender jeg godt ;)
Tak for din fine hilsen!
Kh Ann-Christine
Fik så meget lyst til fish and chips med tatarsauce og gik med din. Den var så skuffende, men det jo selvfølgelig en smags sag. Men det smagte ok i en kedelig købe remo så dem blev mere grov
Hej Didde
Det er selvfølgelig som du også skriver en smagssag! – men jeg har lidt svært ved at se hvordan denne opskrift skulle kunne gå galt, jeg synes selv den smager forrygende. Har du smagt den godt til?
Kh Ann-Christine
Hvor længe tror du man kan gemme den på køl?
Jeg tænker selv at holdbarheden på creme fraichen kunne være vejledende…
Du kan se minimum-holdbarhed i opskriften – sammen med tid, mængde osv. Men uanset holdbarheden på cremefraichen (som også er minimum) så endelig altid se, duft og smag om det virker friskt og lækkert. Det kan som regel holde sig lidt længere end skrevet.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan Tatar sauce fryses ?
Hilsen Peter
Jeg tror den vil blive grynet og vandet efter optøning.
Jeg har ikke testet det, så det kan evt komme an på en prøve :)
Kh Ann-Christine
Da min familie ikke er vilde med cornichoner har jeg forsøgt med hakkede syltede rødløg i stedet. Den går rent ind her hjemme
Hvor dejligt! Det er jo lige med at twiste en opskrift så den er et hit hos ens familie :)
God weekend
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Øj, det ku’ være man snart skulle prøve det der ‘hjemmelavet fish’n’chips’ – det ser bare godt ud, med det tartarsauce. Det smager jo SÅ godt.
Jeg kan virkelig varmt anbefale hjemmelavet fish n’ chips, det er SÅ lækkert :)
Kh AC
Ejjj, jeg havde helt glemt tatarsauce!
Fra i dag bliver den vist fast inventar i mit køleskab:-)
Den er også bare evig skøn ♡
Dejlig weekend til dig
Kh AC