Kikærter
Opskrifter med kikærter
Her har jeg samlet mine opskrifter med kikærter, som er lækker at lave mad med i køkkenet. Lige fra en cremet fyldig hummus til ristede kikærter på salater og brugt som fyld og protein i gode gryderetter.
Kikærter er hovedingrediensen i lækre hjemmelavede falafler og er meget brugte i det mellemøstlige køkken.
Om kikærter
Tørrede kikærter skal sættes i blød i 10-12 timer eller fx natten over, så er de klar til brug. Når de bruges til falafler skal de ikke koges først og til alle andre retter skal de koges efter anvisning på emballagen.
Mængde af tørrede kikærter
I de fleste opskrifter med kikærter bruges der 1 dåse kikærter eller 240 g kikærter, hvilket svarer til en dåse, drænet og skyllet og klar til brug.
Der er meget at spare ved at iblødsætte og koge selv, og du skal regne med at bruge ca. 100 g kikærter, som svarer til en dåse udblødte.
De klargjorte kikærter kan fryses ned i portioner.