Syltede rødløg
Syltede rødløg smager helt vildt fantastisk.
De er nemme at lave og og fremragende som tilbehør i alt fra hjemmelavede hotdogs og burgere til sandwich, salater og kebab.
De sød syrlige løg bliver efter et par dage i glasset bløde og får den fineste pink farve.
Vil du gerne have dem bløde med det samme, så kan du komme dem i den kogende eddikelage i et halvt minut inden det hele hældes på glas.
Prøv også: min bedste opskrift på hummus >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 8 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Syltede rødløg
- 4 rødløg
- 4 dl æblecidereddike
- 1 dl vand
- 1 dl sukker
- 1 tsk peberkorn
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skær løgene i tynde ringe og kom dem i et rent skoldet patentglas. Kog eddike, vand og sukker op i en gryde sammen med peberkorn og eventuelt krydderier til sukkerkornene er smeltet.
Hæld den kogende varme eddikeblanding over løgene, luk glasset og opbevar køligt.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor lang tid skal det ligge i glaset, ved køligt opbevares
Mener du hvor længe det kan holde sig?
Man kan bruge af rødløgene allerede efter en halv times tid, og de kan holde sig i minimum 4 uger på køl
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Jeg er en flittig bruger af dine mange opskrifter.
Nu vil jeg lave noget så enkelt som syltede rødløg.
Jeg er aktuelt lidt sukkerforskrækket og er endvidere modstander af kunstige sødemidler, men har du en ide til at hvordan man kan undlade sukker uden det endelige produkt bliver piv-surt.
Jeg er med på at sødme fra frugt ej heller er godt i for store mængder – men dog bedre en raffineret sukker.
Hvad med eksempelvis honning – kunne det være et bud, eller har du de vise sten 😉
Hej John
Mange tak for din fine hilsen, jeg er glad for du har glæde af mine opskrifter.
jeg har ikke testet de syltede rødløg med honning, men det tror jeg kan blive godt. Du må prøve dig lidt frem med hvor meget der skal bruges. Smag lidt til med mængden til balancen mellem sødt og syrligt er fin.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg er helt grøn i syltning. Gør du noget ved glasset inden ud kommer dit sylt i? Og hvor længe kan de syltede løg holde sig efter åbning?
Hej Louise,
Disse rødløg spiser jeg inden for nogle dage, så det er blot et rengjort og evt skoldet glas + opbevaring på køl.
Holdbarheden er en måneds tid, måske længere.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine