Svinekæber a la Bourguignon
Svinekæber a la Bourguignon er en lækker simreret og en dejlig variant af den franske klassiker Boeuf Bourguignon.
Her bruger jeg svinekæber, som også smager vidunderligt og bliver møre som smør, når de får tid til at simre længe i den dejlige rødvinssauce, og til sidst får prikken over i´et af de karamelliserede perleløg, som runder retten af til perfektion og får smagen til at blive helt uimodståelig lækker.
Perfekt til dejlige søndagsmiddage og gæstemiddage i vinterhalvåret.
Prøv også: opskrift på svinekæber braiserede med øl>>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Svinekæber a la Bourguignon
- 750 g svinekæber
- 20 g hvedemel
- 100 g bacon, i skiver
- 2 løg, finthakkede
- 3 gulerødder, i tern
- 5 dl rødvin, gerne Pinot Noir
- 1 spsk tørret timian
- 4 laurbærblade
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 250 g champignon, skåret i halve
- 150 g perleløg
- 25 g sukker
- 20 g smør
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Kartoffelmos
- 1,50 kg kartofler
- 75 g smør
- 1,50 dl mælk
- 1 knivspids muskatnød
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 bredbladet persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
4 timer før servering
Rens svinekæberne, dup dem med køkkenrulle og vend dem i hvedemel, vendt med friskkværnet peber og salt.
Steg baconskiverne sprøde i lidt olie på en varm pande. Lad bacon dryppe af på et stykke køkkenrulle og hak det groft.
Varm en stegegryde op med olie. Kom smør på og lad det bruse af. Brun svinekæberne godt af på alle sider. Skru lidt ned for varmen og sauter løg og gulerødder i gryden med kødet, til løgene er bløde. Kom bacon i gryden sammen med rødvin, timian, laurbærblade og bouillon, bring langsomt i kog. Skru ned for varmen, læg låg på og lad retten simre ved lav varme i 3-3 1/2 time.
En time før servering
Varm en pande op ved høj varme med olie. Kom smør på, lad smørret bruse af og rist champignon til de får en flot gyldenbrun stegeskorpe.
Smelt sukker og smør på en anden pande og lad det karamellisere. Kom perleløg på og vend dem i sukkerlagen i 15-30 minutter til de er lækre gyldne og karamelliserede.
Rør champignoner og karamelliserede perleløg i gryderetten med svinekæber og smag godt til med salt og friskkværnet peber. Server svinekæber a la Bourguignon med kartoffelmos og et drys finthakket persille.
Kartoffelmos
Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre. Lun mælken i en kasserolle til den er ca. 50 grader varm.
Mos de varme nykogte kartofler let med smør og pisk derefter kartoffelmosen med en håndmikser, tilsæt imens den varme mælk lidt efter lidt, til konsistensen af kartoffelmosen er cremet, luftig og fløjlsblød.
Smag til med salt og friskkværnet peber, samt friskrevet muskatnød.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.