Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/svampe-og-avocado/ Aftensmad Brunch, Frokost, Morgenmad

Svampe og avocado på surdejsbrød

Svampe og avocado på surdejsbrød med pocherede æg er en favorit – både til weekendens frokost eller brunch og til en let og lækker aftensmad.

Retten er dejligt hurtig at lave og de skønne pocherede æg er toppen på sådan en servering med cremede svampe og avocadomos. En dejlig caferet serveret hjemme ved eget spisebord.

Man kan nemt justere opskriften lidt med hvad man har, drysse lidt hampefrø over, eller chiliflager for lidt mere spicy smag.

Prøv også: Opskrift på lækre surdejsboller >>

Svampe og avocado på surdejsbrød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT25M4
Ingredienser
  • 4 brød, fx surdejsbrød
  • Svampe
  • 500 g champignon, eller blandede svampe, rensede
  • 0,50 dl piskefløde
  • 10 g smør, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Avocadomos
  • 4 avocado
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 knivspids røget paprika, eller chiliflager
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Pocherede æg
  • 4 æg
  • 1 tsk æblecidereddike
  • salt
  • Til servering
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Svampe
Rist svampene på en meget varm pande i olie og smør under konstant omrøring, til de har taget farve og fået stegeskorpe.

Kom lidt piskefløde på panden og lad det bruse af. Sluk for varmen og smag til med salt og friskkværnet peber.

Avocadomos
Mos avocado med en gaffel og smag til med citronsaft, paprika, salt og friskkværnet peber.

Pocheret æg
Bring en gryde med vand i kog. Slå hvert æg ud i en lille skål. Tilsæt æblecidereddike, når vandet koger og skrue lidt ned for varmen. Brug en ske eller piskeris til at lave en hvirvel rundt i vandet, så der kommer et hul i midten. Kom et æg i midten af hvirvlen og skrue op for varmen igen. Kog ægget i cirka 2 minutter, tag det forsigtigt op med en hulske og anret det på tallerkenen – fortsæt på samme måde med de andre æg.

Servering
Top hver skive ristet brød med avocado, champignon, porcheret æg og drys med persille og lidt salt og peber.