Vores forhave forandring og nyt spiseligt surbundsbed

Ih, hvor har der godt nok været gang i den hele store husforbedring denne sommer. Som sidste led i istandsættelsesprojektet har vi, sideløbende med køkkenprojektet, også lavet vores forhave fin og hyggelig.

Da vi besluttede at lave vores have om i foråret var vi lidt i tvivl, om vi havde budget til at tage forhaven med i samme ombæring – men så kom kommunen os ”til undsætning” eller de gjorde beslutningen nem, og sendte en meddelelse ud om at der skulle graves op og lægges nye fjernvarmerør i hele nabolaget og graves ud i forhaven helt op til vores hoveddør i perioden fra april – juni. Vupti – så var den beslutning jo nem og vi udskød derfor projektet med forhaven til efteråret.

Først vil jeg lige vise jer et billede af hvordan vores forhave så ud før …

Hvidt mosbelagt stakit, porøse fliser og ja, vi kunne måske godt have gjort mere ud af at gøre det hyggeligt med udgangspunkt i hvad vi havde at gøre med – men nåede aldrig rigtig til det … før nu.

Vi startede med at reparere vores stakit og male det med udendørstræbeskyttelse i en mørk gråblå farve, som er samme farve som vores gavle mv. Det giver sådan en varm hyggelig stemning og indhegner ’rummet’ i forhaven på en rar måde.

Forhaven er syd/øst vendt – så det er et perfekt sted til morgenkaffen og til at sidde i skyggen på en varm sommerdag. En ugenert lille plet, som vi gerne ville have det optimale ud af.

Vi fik lagt de samme 60×60 fliser, som vi har i vores baghave – jeg elsker de rene og rolige linjer og så er det jo bare enormt praktisk at der ikke kan samle sig samme mængde ukrudt mellem dem som ved små fliser.

Derudover fik vi bygget et højbed i en vinkel langs stakittet – og her ville vi lave et rent surbundsbed, af den slags, hvor der primært vokser spiselige afgrøder fra.

Jeg tænker typisk rhododendron og blå hortensia, når jeg hører om surbundsplanter – og blåbær, når det kommer til det man kan spise. Lige netop sidstnævnte var den primære grund til at jeg drømte om surbundsbed –da jeg har en svaghed for hortensia og drømte om en blå af slagsen, skulle den naturligvis med. Det ville næsten være ærgerligt ikke at snuppe en enkelt rhodrondron med i samme ombæring, så vi har valgt en der ikke bliver så høj og som blomstre i hvide farver i maj måned.

Dernæst gik min research på flere gode surbundsplanter – og jeg blev noget så begejstret over at både tyttebær og tranebær også er surbundsplanter, som oven i købet er fine til bunddække.
En anden ide kunne være skovjordbær som bunddække og kilde til søde sunde havesnacks

At etablere et surbundsbed

Jeg har læst og læst om surbundsbede – og om jord, kompost, gødning og sammensætning i det hele taget. Nørdede lidt i det sidste efterår og ved godt at det ikke er sådan lige helt enkelt at bare etablere et surbundsbed, medmindre man bruger en specialjord der er perfekt sat sammen til det.

Efter bedet er etableret kan jeg blot toppe bedet med ny rhodrondronmuld hvert år – en sæk muld er rigeligt fint til mit bed, og så vil der altid blive frigivet ny gødning derfra.

Inden planterne skal ud af potten og i ny muld er det en god ide at sænke dem i en spand vand, så de rigtig kan suge væske til sig og så den jord de står i bliver blød og rødderne får nemmere betingelser for at indtage den nye muld og brede sig.

Hjemmelavet surbundsbed

I forbindelse med min have- og jord research har jeg læst en del om muligheden for at etablere sit eget surbundsbed, hvilket man kan gøre af en special kompost lavet af fint savsmuld, rigelige mængder grannåle, formuldede kviste og den slags – og dertil en en god portion tålmodighed på et par år, for det skal først formulde og komposteres.

Udover at det tager tid at skabe et surbundsbed hvis man selv vil lave sin egen surbundsjord, så er det heller ikke super nemt at lave den helt rigtige sammensætning til surbundsplanter, da pH værdien hurtigt vil stige, så snart blandingen begynder at kompostere og sætte mikroorganismer i gang. Hvis det skal være helt perfekt, så skal man i stedet bruge ren skovjord – hvilket jeg bestemt ikke vil anbefale – For der skal alligevel bruges en del muld til sådan et bed og vi kunne hurtigt få ødelagt de fine skove, hvis vi alle hver især kørte afsted med skovle og trailere for at hente skovmuld.

Så hvis man som jeg er lidt utålmodig og gerne vil igang nu + har en lille rækkehushave, så er en færdigblandet rhododendronmuld en virkelig god løsning, som sikre gode planter i trivsel.

I vores surbundsbed har vi plantet: 

♡ Blåbær, flere slags

• Sunshine Blue – dværg blåbær
• Pink Lemonade – giver lyserøde blåbær
• Duke – amerikansk blåbær
• Elisabeth – amerikansk blåbær
• Blue Crop – amerikansk blåbær
• Blåbær ‘Vaccinium myrtillus’ alm dansk blåbær, gennemfarvet

♡ Tyttebær – ‘red pearl’ og ‘Koralle’

♡ Tranebær – ‘Stevens’

♡ Blå hortensia

♡ Rhododendron – yakushimanum, schneekrone

Et skønt DIY tip til nyanlagte bede – og til sæsonplanter

En af de sværeste ting at overholde, når jeg planter og etablere nye bede er afstand mellem de enkelte planter. Vil jo så gerne have et fint og færdigt bed – her kommer min utålmodighed igen lidt til udtryk ;) og det kommer jo hurtigt til at se så bart ud mellem planterne – men det har jeg fundet det fineste tricks til.
Et tricks som tilmed er helt genialt, når nu jeg gerne vil have årstidsplanter i mit nye bed (lyng til efteråret, løgplanter og stedmoderblomster i vinteren og foråret, sommerfugle lavendel til sommer osv). Disse planter er ikke alle super vilde med surbundsjord, og desuden er jeg ved disse planter gladest for det der er over jorden – men har heller ikke brug for at planterne etablere sig med kæmpe rodnet som laver store huller, når jeg vil skifte dem ud.

Så det har jeg løst ved at grave en engangsurtepotteskjuler med huller ned i bedet. Deri kan jeg kan sætte mine årstidsplanter lige ned i – i deres medfølgende potte, så de er nemme at skifte ud efter årstiden. Jeg dækker dem lige til med muld, så man ikke kan se potten og så slipper jeg for at plante dem ned, de kan godt stå i surbundsbedet i deres eget muld og de laver ikke et stort rodnet, der bliver sværere at fjerne igen. Tilmed hjælper de fine planter til at bedet ser mere ’færdigt’ ud og jeg kan bedre holde mig til en god afstand mellem de nyetablerede varige planter.

Hov, og så dukkede der pludselig en aften lige et lille sødt fe hus op på bedet.
Gad godt vide hvem der mon gemmer sig derinde … det er da lidt magisk. Vi har spekuleret lidt i, om det er en troldefamilie, minimoysere, sommernisser eller nogle små feer – uanset er der enighed om at det må være nogle små rare og nuttede væsener.