Figenkugler
Efter hele forårets hurlumhej med flytning, skoldkopper, sommerhusferie og pakkerod, så er jeg nu kommet ind i en virkelig god træningsrutine igen. Det gør virkelig noget godt for mig, mere energi og endnu mere lyst til sundt mad (til gengæld knap så meget lyst til kage og chokolade). Det skaber en ret god spiral af gode ting!
Men derfor kan man jo godt blive lidt lækkersulten, midt på eftermiddagen og om aftenen, når børnene er puttet. Det kan en smoothie snildt klare, men igår fik jeg sådan lyst til at lave figenkugler med flot grøn pistacie.
Arbejdstid 10 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Figenkugler
- 6 dadel, uden sten
- 4 tørrede figner
- 1 spsk kokosmel
- 5 hasselnødder
- 1 tsk lakridsrodspulver
- 1 tsk honning, eller kokossmør, som bindingsmiddel
- Drys/krymmel
- 1 tsk rålakridspulver
- 5 pistaciekerner uden salt, finthakkede
- 3 hasselnødder, finthakkede
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Blend nødderne og kokosmel i en foodprocessor, så det bliver til nøddemel.
Tilsæt de andre ingredienser og kør til det er en ensartet masse.
Tril små mundrette stykker som vendes i det ønskede drys.
De smager bedst, når de har været i køleskabet i en times tid.
Ved du om man kan bruge friske figner i stedet for tørrede?
Friske figner vil ikke binde massen sammen på samme måde, men hvis du kommer en ekstra dadel eller to i, så går det helt sikkert glimrende.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Super blog du har! Ved du hvor mange kalorier, der er i en portion? :)
Mange tak :)
Nej det ved jeg desværre ikke. Har hørt om sider på nettet, hvor man kan taste ingredienslisten ind og så regner den kalorier mv ud.
Lækkert lyder det – har du prøvet at bruge kokosolie frem for honning eller kokossmør, eller er det bare det bedste?
Tak for inspirende blog.
Mange tak og det kan du sagtens bruge – jeg er sikker på at det også vil smage super dejligt :)
Jeg har testet disse, og især de, der rulles i lakridspulver hitter, men jeg ødelagde min blender undervejs trods for-hakning. Kan du anbefale en bedre en end den, som jeg havde?
Æv!
Jeg bruger selv en bamix stavblender, der har klaret den fint på 7 år nu.
Dem må jeg simpelthen prøve – wow de er både smukke og ser lækre ud!
Hvor kan man mon købe pistaciekernerne uden salt?
Spændende blog du har i øvrigt:-)
Denne opskrift må jeg prøve! Jeg har det på samme måde: træner en del og har ikke så meget lyst til usunde ting, men engang imellem bliver jeg vild lækkersulten, så dette er virkelig et godt alternativ til kage og chokolade :)
Hej Jasmina,
Og hvis man ruller dem i en god sukkerfri kakaopulver, så smager det ret meget som chokolade ;) Og jeg kan også blive vildt lækkersulten indimellem. Så hjælper de her små snacks ret godt
Kh Ann-Christine
Ja, men det er deres figner, jeg er utilfreds med, og de er bestemt ikke “soft”!
Måske har jeg været heldig eller måske har du været uheldig. mine smager skønt og er helt bestemt soft :) Jeg har dog kun prøvet dem én gang, så kender ikke den generelle kvalitet, men det lyder da ikke som om dine er helt i orden ..
Jeg køber de vidunderlige økologiske dadler i Superbrugsen. Men hvor kan man finde nogle ordentlige figner – mange af dem er helt hvidlige og læderagtige i skindet og næsten ikke til at bide i.
Hej Elisabeth,
De seneste jeg har købt er Coop´s eget mærke, økologiske og hedder Soft Dates. De er bløde, saftige og ret lækre.
Kh Ann-Christine
De ser så fine ud, altid en fornøjelse at spise noget der både ser godt ud OG er sundt :o)
De må prøves asap
Tak!
Det er nemlig en fornøjelse og jeg elsker kombinationen af smukt og sundt. Har du prøvet bananpandekagerne? De hitter herhjemme og kan sagtens spises som eftermiddagssnack eller dessert også :)
Det er mærkeligt, som man får lyst til at leve af alt det sunde, når man træner. Jeg har det på præcis samme måde: jo mere løb, jo mindre lyst til chokolade og kage.
Det er faktisk ret skønt at det fungere sådan! Jeg nyder også alt det søde meget mere når jeg dyrker motion og har løbet en tur om morgenen. Det giver en god balance :)
Mums…
:)
De skal altså prøves – de lyder så gode.
Vi er også stor fan af dadelkugler hjemme hos os :-)
Det er sådan en nem og lækker snack, og jeg elsker at de kan varieres uendeligt. Det er ret lækkert med figen i