Er I mon hoppet med på første bog i serien om De Syv Søstre, som jeg anbefalede i dette indlæg?
Måske I også har læst næste bog færdig? – eller kunne I ikke vente og er sprunget over på de engelske udgaver, hvor den tredje bog i serien allerede er udkommet?
Hvis I ikke har læst bøgerne, så er det et rigtig godt tip til skøn sommerferielæsning.
Jeg har selv netop læst den anden bog i serien færdig og den er simpelthen så god. Mindst lige så god som den første bog i serien og fortjener virkelig en anbefaling med på vejen også.
Serien om De Syv Søstre, handler om seks (??? se forklaring nedenfor) adoptiv søstre som er adopteret fra forskellige steder rundt i verden af samme adoptivfar millionæren Pa Salt. Alle søstre er vokset op sammen i trygge rammer og da Pa Salt falder bort efterlader han hver søster med et personligt brev og ledetråde der giver dem mulighed for at finde ud af deres oprindelse og hvor de kommer fra.
I hver bog følger man en af søstrene og i Stormsøsteren er det Ally, som blandt hendes særlige talent for både sejlsport og musik, bliver ført tilbage til hendes biologiske ophav.
I hver bog får man små glimt af de andre søstre og jeg er allerede nu så spændt på at læse de efterfølgende bøger og lære hver søster bedre at kende. En af de lidt mystiske og uafsluttede tråde i begge de nu udkomne bøger er den manglende søster. Kun 6 søstre er adopteret, men er navngivet efter stjernerne i stjernebilledet ‘de syv søstre’ – der er planlagt syv bøger i serien som allerede nu giver anledning til mange spørgsmål om hvem Pa Salt er, hvorfor har han adopteret de seks søstre, hvad med den sidste søster og hvorfor blev Pa Salt begravet så hurtigt til søs, uden nogle af søsternes tilstedeværelse og på lidt mystisk vis … jeg er nysgerrig på mere og glæder mig til næste bog i serien.
Jeg er i det hele taget vild med Lucinda Rileys stil med at flette fortælling fra nutiden ind i en sideløbende fortælling med fortiden. En fortællerform som går igen i alle hendes bøger – som der står på hendes hjemmeside: Unlocking the past, is the key to the future …
Jeg har læst flere af Lucinda Rileys bøger og I kan læse alle mine boganbefalinger her >>
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for dine boganbefalinger.
Jeg har med fornøjelse læst første bind af serien. Nu har jeg fået Skyggesøsteren på biblioteket – FØR jeg har fået Stormsøsteren. Går det an at læse nr. 3 før nr 2?
Jeg mødte en ægtepar på biblioteket. Han mente godt, det kunne gå an. Det mente hun ikke.
Så hvad siger du? Og I andre som måske læser med på tråden?
Uhh, det var et godt spørgsmål.
Jeg vil anbefale at vente og læse dem i rækkefølge, for selv om de på mange måder er selvstændige historier, så er der et par spoilers hist og her.
Kh AC
Tak for svar. Jeg stoler på dig :)
Rigtig god sommer og ferie til dig. Og mange tak for en inspirerende blog!
Tak for din søde hilsen, Tina og rigtig skøn sommer til dig (håber den anden bog lige snart lander hjemme hos dig til sommerlæsning)
Hej Ann-Christine.
Mange tak for alle dine dejlige ideer.
Jeg læser lige nu ” Nattergalen” , og den er bare rigtig spændende.
Også dine gode madopskrifter falder lige i min smag.
Tusind tak.
Annette Essemann
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen ♡ Det er jeg glad for
Kh AC
Læste somsøsteren lige efter påske. Slugte den på meget kort tid. Den er bare så god. Kunne simpelthen ikke ligge den fra mig. Synes plottet med de 7 søstre er genialt. Så spændende hvad der sker fremadrettet. Venter nu i åndeløs spænding på skyggesøsteren. Jeg er iøvrigt vild med Lucinda riley og har netop læst Midnatsrosen som du også tidligere har anbefalet.
Jeg er helt enig med dig! Det er virkelig genialt – og jeg bliver så imponeret over det store arbejde der er bag sådan et forfatterskab og at skrive sådanne 7 bøger! Der gad jeg virkelig godt være en flue på væggen ift at at se hvordan sådan en proces foregår :)