Internetforbindelsen her i Thailand fungere ikke helt som jeg er forvænt med, hverken derhjemme eller i skønne Vietnam, så måske vil der indimellem opstå lidt luft på en dag eller to mellem indlæg eller kommentarbesvarelser. Jeg er ikke meget online her på Koh Lanta eller på rejsen i det hele taget, blogger om aftenen, og snupper en halv dag indimellem til at svare mails, redigere billeder osv – og jeg når fint alt det jeg gerne vil og som jeg nyder, når bare internettet ikke spiller mig et puds. Det meste af dagene går helt som forventet med familiehygge, oplevelser, svømmeture, strandliv og så får jeg læst en hel del også.
Bla. har jeg haft murstensromanen Stillidsen med på rejsen og har stornydt hver en sætning og hele fortællingen i det hele taget.
Jeg har ikke tidligere læst noget af Donna Tart, men skal helt sikkert læse både ‘Den Hemmelige Historie’ og ‘Den Lille Ven’ som hun har skrevet med 10 års mellemrum. Forhåbentlig flere skønne læseoplevelser i løbet af sommeren, i en liggestol i haven. For hun skriver fantastisk og jeg har smag for mere ordtrylleri og historiefortælling fra denne fantastiske forfatter.
Måske har I allerede læst Stillidsen? Jeg købte den til mig selv i juleferie-gave i 2014, men nåede den ikke og gemte den til rejsen.
Jeg vil ikke gå i dybden med handlingen eller en større beskrivelse af Stillidsen. Men blot lige knytte et par enkelte linjer til, hvordan og hvorfor den fangede mig.
Jeg blev så berørt af historien om Theo, som mister sin mor i et bombeangreb på et kunstmuseum. Åh, hvor det rammer mit mor-hjerte. Det er jo slet ikke til at holde ud at skulle miste sine børn eller at ens børn skal miste en forælder. Sådanne historier rammer altid der hvor jeg som mor, er allermest sårbar. Derudover så rummer hele historien, hvor man følger Theo og det lille fine maleri (Stillidsen) i løbet af en 10 årige periode, så mange skæbnefortællinger og personlighedsskildringer, som alle er beskrevet mesterligt – og hvad jeg fanges allermest af er hvordan historien glimrende beskriver, at alle personerne er så nuanceret beskrevet, så ingen er rent gode eller rent onde. Jeg elsker kunsten i både sætningerne og så er jeg helt rørt over slutningen og beskrivelserne af kunst og hvad kunst gør ved os.
Bogens sprog falder meget naturligt og letlæseligt, så historien flyder uden at man forundres over eller irriteres over skriveformen. Indimellem er der nogle helt fantastiske linjer, som man lige stopper op ved, og må læse en enkelt gang eller to ekstra – fordi de bare er helt særlige. Jeg elsker fx sætninger som denne;
Og lige som musikken er området mellem noderne, lige som stjernerne er smukke på grund af mellemrummet imellem dem, ligesom solen rammer regndråber i en vis vinkel og kaster en prisme af farver hen over himlen …
Har I læst den? Og har I mon læst de andre bøger af Donna Tart? Så vil jeg elske at høre om jeres oplevelse. Hvis I endnu har bogen til gode, så er der en varm anbefaling herfra.
Tak for en dejlig blog!
Jeg er indbegrebet af en bogorm – men denne var en af de meget få, som jeg virkelig overvejede at droppe. Det er så klart fra starten at det ender skidt (for hovedpersonen, ikke billedet)
Men da jeg trods alt føler langt mere for hovedpersonen end er lille billede af en fugl, som er med til at ødelægge hans liv, så var det en alt for dyster falling-down-historie for mig.
Men den kan tydeligvis føre til forskellige oplevelser!
Måske det er en af de bøger der lidt skiller vandene :)
Har været i gang i et par uger – har desværre ikke lige en ferie med ekstra læsetid på programmet lige nu, men er fanget af hendes fantastiske detaljer i hendes mange og lange beskrivelser. Noget jeg, som selv skriver bøger, suger råt til mig. Den kommer der helt sikkert også en anbefaling fra mig på om lidt tid ;O) Fortsat skøn tur til jer alle 4!
Tusind tak og jeg synes også på mange måder at det er en bog, som egner sig glimrende til at blive nydt langsomt. Dejligt at høre at du også er vild med den
Er for en gangs skyld ikke enig med dig! Jeg har simpelthen måtte opgive…. Og jeg ER kommet forbi bomben… Og ja, det er hjerteskærende, men ….. nu orker jeg bare ikke mere, jeg synes den er tung…. Plejer ellers at gå efter dine boganbefalinger, men her kom jeg så først selv ;-) Fortsat god tur…. Bare det var mig !
Åh, hvor ærgeligt.
Jeg synes aelv at det er så op af bakke at glæde sig til en bog og så ikke få sine forventninger indfriet, men bare finde den tung og besværlig.
Og tusind tak :)
Har allerede bestilt bogen (e-book), da jeg synes den SKAL læses:-)
Hvor skønt, rigtig god fornøjelse med den og rigtig god læselyst
Jeg har faktisk lige bestilt den på biblioteket (på engelsk ganske vist, så jeg ikke bliver irriteret over danske sprogfejl), og det var da rigtig rart at blive bekræftet i min tro på, at det er en bog, der er værd at læse. Nu glæder jeg mig endnu mere, til den kommer.
Hyggeligt at se, som I nyder det derude i det fjerne :-)
vh/Karen
Jeg håber du vil synes om den, rigtig god fornøjelse og god læselyst
– og det kan du tro vi gør. Her er så fantastisk :)
Kh AC
Fantastisk bog. 5 stjerner herfra.
skønt at høre at du også havde en god læseoplevelse :)
Det er netop sådan en storslået og bombastisk bog, der er hver eneste linje værd. Jeg elsker den, og jeg elsker Donna Tartt, for alt hvad hun skriver har sådan en grundig kvalitet. Det er sjovt at tænke på, at hun egentligt er digter og arbejder med hver linje af gangen. Det skinner igennem, synes jeg.
Du skal afgjort læse ‘Den hemmelige historie’ næste gang, du er i Tartt-humør. Det er sådan en iskold og spændende psykologisk roman om alt det, som mennesket kan rumme og gøre i en ekstrem situation. Den er SÅ god. Og SÅ knugende på en eller anden måde.
Uhh, den lyder fantastisk spændende. Tak for rådet og jeg glæder mig meget til endnu mere fortryllende fortælling fra hende. Synes også at det er lidt vildt (og ret fedt) at der er 10 år mellem hendes bøger, det vidner for mig om at når der er en bog, så er den virkelig gennemarbejdet.
Jeg har slugt dem alle tre, og glæder mig til, at der kommer en ny om 10 års tid :-) Den hemmelige historie er også helt fantastisk, mens den lille ven ikke er helt på niveau med de andre – dog stadig meget anbefalelsesværdig. Jeg er vild med, at forfatteren er så vidende og grundig i sin research. Det er altså lidt af en sjældenhed. Dog er jeg lidt ærgerlig over de mange sproglige fejl i oversættelsen. Dem burde en korrekturlæser have snuppet.
Den lille ven bør du nok vente lidt med, hvis ikke dit moderhjerte skal udfordres yderligere, men kast dig hellere over den hemmelige historie, mens du har masser af dase-tid. Den er nemlig ikke lige til at lægge fra sig.
Tak for anbefalingerne, og jeg vil følge dit råd og starte med den hemmelige historie. Det bliver måske først i løbet af sommeren, når vi er hjemme igen – men ellers pr ebog :)