Sticky rice med mango


Sticky Rice med mango er en af min yndlingsdesserter fra det asiatiske køkken – skarpt efterfulgt af de sprøde thailandske pandekager med chokolade og banan. Jeg havde fornøjelsen af at nyde den adskillige gange på vores 4 måneders lange rejse rundt i Asien, hvor både Vietnam og Thailand er eminente til den dejlige dessert.
Sticky rice er nemt at tilberede i eget køkken og jeg har med respekt for den asiatiske version tilpasset min opskrift til det danske køkken og de danske råvarer. og jeg synes denne version smagte lige så dejligt som de allerbedste versioner af retten, vi spiste på rejsen.
Prøv også: flere dejlige asiasiske opskrifter her >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sticky Rice med Mango
- 90 g grødris
- 3 dl vand
- 200 ml kokosmælk
- 30 g sukker
- 0,50 tsk salt
- 2 mango, moden, skåret i skiver
- frisk mynte, til servering
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skyl risene grundigt i rindende vand til vandet bliver helt klart. Lad risene stå tildækket i en skål med koldt vand i 5 timer. Hæld vandet fra og skyl risene grundigt igen.
Kom ris og vand i en lille gryde og kog op, læg låg på og skrue ned for varmen til det simre ved lav varme i cirka 30 minutter. Rør indimellem og tag af varmen, når risene har absorberet vandet.
Tag gryden af varmen, men behold låget på.
Kom kokosmælk, sukker og salt i en ren gryde. Kog det op til sukkeret er opløst og hæld den varme kokosmælk over risene i gryden. Lad det stå ved laveste varme i 10 minutter på kogepladen, uden at røre det igennem, tag det derefter af varmen og lad det trække i yderligere 15 minutter.
Server de klistrede kokosris med skiver af mango og pynt med mynteblade.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg har fået lyst til sticky rice i dag, men blev overraket over at risen skal stå i vand i 6-10 timer. Er det nødvendigt med 6-10 timer, eller kan man nøjes med måske 4 timer?
Mvh. Frederikke
Er det meningen at retten skal være lun ved servering, eller når den at blive kold på den time den står og trækker?
Jeg plejer oftest at servere den som stuetempereret, hvilket den bliver af at trække på køkkenbordet.
Desserten kan dog også serveres med lidt lun kokosmælk til, så du kan evt holde lidt tilbage og lune lige inden servering.
vinvalg til sticky rice ?
Ser utrolig lækker ud og nem at lave til sammenskudsparty i mad& vinklubben ” Ganefryd ”
Vh. Ejvind Holm
Jeg ville servere en muscat eller sauternes -tror de begge passer rigtig dejlig til :)
God fornøjelse
Kh AC