Squashsuppe


Lækker cremet squashsuppe som er super nem at lave, smager vidunderligt og blot består af få dejlige råvarer, et skvæt fløde og gode krydderier.
Så nemt, super budgetvenligt og vildt lækkert!
Jeg topper den cremede squashsuppe med sprøde hjemmelavede røgede paprikamandler, basilikumolie og friske basilikumblade. Det smager dejligt til suppen, tager ikke lang til at lave og giver en ekstra luksuslækker smag og servering af den lækre suppe.
Prøv også: min opskrift på Spaghetti Bolognese >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Squashsuppe
- Squashsuppe
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 kg squash, i små tern
- 1 tsk sød paprika
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 9 dl grøntsagsbouillon
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Røgede saltede mandler
- 75 g mandler
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk flagesalt
- 0,50 dl vand
- Til servering
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 4 spsk olivenolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Saltede mandler
Rør vand, paprika og salt sammen og bland det med mandlerne. Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 150 grader i 15 minutter eller til vandet er dampet af og mandlerne er tørre og sprøde. Hak mandlerne groft.
Squashsuppe
Sauter løg og hvidløg i en gryde med olie, til løgene er bløde. Kom squash i gryden og sauter videre i et par minutter.
Tilsæt sød paprika, basilikum, grøntsagsbouillon og lad det simre i cirka 15 minutter.
Blend suppen med piskefløde og smag godt til med salt og peber.
Blend halvdelen af basilikum med olivenolie til en grøn urteolie. Server suppen i dybe tallerkener med grofthakkede saltede røgede mandler, basilikumolie og frisk basilikum.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Super lækker suppe – Mange tak for opskriften!
Jeg hakkede en jalapenos, som jeg kom i og svitsede sammen med squashene og serverede så suppen med en klat creme fraiche. Det blev også rigtig godt.
Hej Line
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding – og det lyder lækkert med jalapenos i.
Kh Ann-Christine
Kan suppen laves dagen før?
Ja, sagtens – den kan fint holde sig og kan også fryses
Kh Ann-Christine
Jeg tåler ikke noget fra natskyggefamilien. Hvad kan jeg erstatte paprika med?
Madmor
Du kan blot undlade paprika og smage til med ekstra basilikum.
Rigtig god fornøjelse :)
Kh Ann-Christine