Spinattærte med laks
Spinattærte med laks er skøn og nem aftensmad!
Jeg er blevet helt vildt glad for at bage gode madtærter, efter jeg fandt på den grove tærtedej til Quiche Lorraine tærten. For mig er det nemlig langt fra tærtedejen der er omdrejningspunktet eller hovedrolleindehaveren, når det gælder madtærter. Det er derimod fyldet, som i denne tærte består af laks og spinat og som smager virkelig godt – tilmed er tærten ret så nem og enkel at lave og det skal man jo heller ikke kimse af. Og så synes jeg faktisk at den lidt anderledes og ret så sunde tærtebund, smager noget så dejligt og knasende sprødt, hvilket klæder en madtærte ret godt, efter min mening.
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spinattærte med laks
- Tærtedej
- 2 spsk hørfrø, knust
- 75 g fuldkornshvedemel
- 100 g hvedemel
- 100 g smør
- 3 spsk vand
- 1 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- Tærtefyld
- 2 laksefilet, skåret i grove tern
- 4 æg
- 2 dl mælk
- 1 drys muskatnød, friskrevet
- 150 g frossen spinat
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Tærtedej
Bland alle de tørre ingredienser og smuldr smør i den tørre blanding. Hvis nødvendigt, så tilføj lidt vand for at samle dejen.
Smør en tærteform og pres dejen ud i formen, så den er jævnt fordelt.
Bag tærtedejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter.
Fyld
Tø spinaten op i en gryde ved lav varme, giv et hurtigt opkog og smag til med muskatnød, salt og peber.
Bland æg og mælk og fordel det på tærtebunden. Fordel derefter spinat og laks.
Sæt tærten i ovnen og bag den ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter til æggemassen er stivnet.
Server gerne en god grøn salat til tærten med spinat og laks
Hej Anne-Christine.
Dine opskrifter er inspirerende, tak for det :)
Et generelt spørgsmål om tærter. Prikker dubdejen med gaffel inden du forbager?
Vh/Helle
Mange tak! Det er jeg glad for du synes :)
ja, det gør jeg og det hindre at dejen hæver op under bagningen
Kh Ann-Christine
Du skriver et sted man kan lave tærtedejen dagen før. Skal den også bages, eller skal man bare lave dejen og lægge den klar i tærteformen?
Hej Ruth
Man kan lave dejen, komme den i formen og opbevare på køl i 1-2 dage eller i fryseren 1 måned. Tærtebunden forbages direkte fra frost og fyldes derefter og bages færdig
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej jeg har lige et par spørgsmål – kan man bage uden hørfrø? (hvorfor skal de i? :-)) og kan man bruge frossen stuvet spinat fra supermarkedet i tærten?
Vh Nina
Du kan alternativt lave helt klassisk tærtedej til madtærter: https://www.valdemarsro.dk/taertedej/
– og du kan fint bruge frossen spinat, som du giver et opkog og derefter dræner for væde
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Mange tak for dine lækre og let tilgængelige opskrifter. Du er en stjerne. Man mærker tydeligt din varme og kærlige personlighed i det du skriver
Lige et spørgsmål Du skriver 3 laksefilet elle 2 laksefilet. hvormange gram/kg er det ca
mvh
Hanne C
Tusind tak for din søde hilsen, Hanne :) Det er virkelig sødt af dig!
Det er ved at være længe siden jeg har lavet denne skønne tærte, det må jeg snart gøre igen. Jeg vil nok bruge omkring 400-450 g laks i alt. Det måler jeg lige efter når jeg laver den igen næste gang.
Dejlig dag til dig
Kh Ann-Christine
Mums, det er en virkelig skøn tærte. Vi har her i familien lavet den utallige gange og bliver ALDRIG trætte af den.
Tak for opskriften❤
Så dejligt at høre! ♡
Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
hej
Tror du jeg kan udskifte laksen med kylling,? Jeg har 2 teenagedrenge, som ikke spiser fisk men er meget glad for kylling.
Tak for gode opskrifter.
Kh Mette
Mange tak for din søde hilsen, tærten er også dejligt med kylling :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Det er et fantastisk sted du har lavet her. Og det er rigtigt, som andre også skriver, at dine opskrifter aldrig slår fejl! Masser af inspiration og en behagelig måde den bliver formuleret på. Tak.
Jeg knuste hørfrøene i en pose med en flad kødhammer og de dufter virkelig godt. Så puttede jeg lidt hytteost i i stedet for noget af mælken. Min mand, som ellers ikke spiser fisk, tog 2 gange af tærten :) vi lavede en spinatsalat med rødløg, fetaost og æblestykker til. Mums.
Jeg har fået en af dine kogebøger som jeg ser frem til at dykke ned i.
Mvh Betina
Tusind tak for din søde hilsen og skønne tilbagemelding på opskriften, hvor er det dejligt at høre du er glad for mine opskrifter.
Rigtig god fornøjelse med bogen også :)
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tærten skal bages på 175 grader varmluft!
Hej,
Tak for de bedste opskrifter – vi bruger dem dagligt og bruge appens indkøbsliste funktion, og min kæreste synes ligefrem livet er blevet nemmere!
Jeg er interesseret i at høre hvad størrelse tærtefad der skal bruges i denne opskrift?
Mvh.
Hvor er det skønt at høre! Det er jeg glad for :)
I denne tærte er det en størrelse 24 cm tærteform der bruges
God fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for din dejlige blog som jeg har haft glæden af at følge i et godt stykke tid (nærmere et par år).
Jeg ville høre om man lige så godt kunne bruge friske spinatblade til denne opskrift.
De bedste påske hilsener
Chinwe
Hej igen
Har lige set at du har svaret på det meget tidligere at det godt kan lade sig gøre. :-)
Godt at du fandt det :)
Den var virkelig god. Jeg pimpede den lidt op med soltørrede tomater og fetaost. Det kan godt anbefales!! ;)
Jeg kunne dog ikke få hørfrøene knust. Har ingen morter. Hvad er formålet med at de skal være knuste?
Vh Ditte
Hej Ditte,
Hvor lyder det skønt med tomat og feta i.
Jeg havde lige en ‘ting’ med knuste hørfrø kerner en overgang ;) – nu bruger jeg hellere fuldkornsmel, som jeg blander lidt hele hørfrøkerner i.
Kh AC
Hej!
Vil det være muligt at bruge soyamælk, i kombination med noget hytteost?
Jeg bruger aldrig soyamælk, men prøv det endelig bare :)
Hej
Har du en ca. vægt på mængden af laks?
Omkring 350-400 g
Kh AC
hej Ann-Christine,
vi har fået tærten til aftensmad, men jeg synes at jeg før har kommet olie i dejen og ikke vand i dejen ? Måske husker jeg forkert, men jeg kunne se i kommentarerne at der var en anden der skrev om olie og faktisk synes jeg at tærtedejen ikke blev som den plejer.
mange hilsner
Angelika :-)
Hej Angelika,
jeg har justeret opskriften på tærtedejen til siden, da jeg synes den bliver endnu bedre sådan :)
Men endelig bare ret til, hvis du synes det fungerede bedre med olie
Kh AC
tak for svar :-) Måske er det fordi mit mel (jeg bruger en kværn) arter sig bedre med lidt olie. Det er ihvertfald en favorit herhjemme. Jeg supplerer med en god feta og der er altid rift om resterne til madpakken :-)
Hej.
Du har ikke skrevet i opskriften hvad vandet skal bruges til… opdagede jeg først da jeg havde kommet den i formen
Det er fluks opdateret :)
Spinattærten er simpelthen forrygende velsmagende, jeg laver den altid til mine gæster!
Hvor er det dejligt at høre, mange tak for din søde tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Hej :)
Kan tærten fryses og tøes op og nydes, uden at varme den igen?
Mvh Stine
Jeg har ikke prøvet det, så det må blive et forsøg værd :)
Kh AC
Jeg vil gerne høre om du plejer at bruge helbladet frossen spinat eller hakket frossen spinat? Jeg brugte den hakkede i går, og det sprædte sig ud over det hele, ikke ligesom på dine fine billeder hvor det ligger i klumper.
Den smagte forøvrigt skønt :)
Hilsen Anne
Det er lidt efter hvad vi lige har – jeg synes begge dele fungere glimrende, men ja, den helbladede spinat bliver mere i klumper, hvor den anden fordeler sig i fadet.
jeg kan lige godt lide begge dele :)
Kh AC
Jeg skal lave tærten i aften og overvejer at putte enten friske eller soltørrede tomater i, for at løfte den lidt. Men jeg tænker om det vil gøre den for våd?! Hvad tror du?
Knus AG
Jeg tror det vil være lækkert. Hvis du bruger friske tomater, så læg dem med den skårede side op, så de ‘tørre’ lidt under bagningen.
Kh AC
Hey! Tak for en masse dejlige opskrifter :o)
Er det rå laks du putter i tærten?
Ja, det er det, den bliver tilberedt sammen med tærten
– og mange tak for din søde hilsen.
Kh AC
Hej Ann-Christine,
for det første vil jeg gerne lige takke for en masse fantastisk mad-inspiration! Dernæst vil jeg høre, om du tror, at jeg kan erstattet både rugmel og fuldkorns hvedemel i denne opskrift med fuldkorns speltmel? Eller har du en anden god idé til en tærtedej på fuldkorns speltmel?
Mvh. Rikke
Tusind tak, Rikke – hvor er det dejligt at høre :)
Du kan sagtens erstatte al mel med fuldkornsspeltmel i opskriften her – det skal nok blive lækkert :)
Kh AC
Hej,
Tak for dejlig blog.
Jeg planlægger en overraskelses primitiv-romantisk getaway med min nye kæreste om et par uger. Vi skal overnatte i en hytte uden vand og køkken (men med brændeovn ?). DERFOR skal jeg planlægge noget mad vi skal nyde om aftenen sammen med rødvin. Dvs noget jeg kan lave fortiden, eks dagen før. Jeg tænkte lidt madtærte – men har du andre strålende ideer?
Kh
Hvor lyder det bare hyggeligt!
Jeg synes også madtærte lyder skønt! – og ellers er noget hapsemad, man kan sidde længe med ala tapas med ost, pølse, pestoer, godt brød osv også altid dejligt.
Små blinis kunne også tilberedes i forvejen og er lækre med sæsonens skønne stenbiderrogn.
rigtig god tur til jer, håber det bliver en fantastisk oplevelse ♡
Kh AC
Kan jeg lave spinattærten dagen før? Måske bage den mindre i dag, og bage den færdig i morgen? Den er eg kæmpehit herhjemme
Ja, det kan du fint. Jeg vil anbefale at bage den næsten færdig, så æggemassen hæver ordentligt op og derefter blot lune den inden servering.
Kh AC
Hej
Kan man fryse disse tærter? Hvis jeg laver dem til en familie komsammen og der er noget i overskud tænker jeg på om de kan fryses og spises senere?
Jeg har ikke prøvet det, med tænker fint at det kan lade sig gøre :)
Hej,
Har du nogle forslag til tilbehør. Pt får vi den med en simpel salat til, hovedsageligt bestående af peberfrugt og det.
Denne grønne salat går man aldrig galt af og ellers er der mange flere forslag til tilbehør til aftensmad her
Kh AC
Har du nogle alternativer til muskatnød og fuldkornshvedemelen?
Fuldkornshvedemel erstatter du blot med en hvilken som helst anden type mel og muskatnød kan undlades :)
Hej Ann-Christine
Fantastisk tærteopskrift! Har lige kreeret en rigtig juletærte på basis af din opskrift. Jeg har erstattet laks og spinat med resterne af juleskinken, og blancheret grønkål (de fine blade øverst på grønkålsstokken). Jeg har endvidere tilsat grønne peberkorn fordelt i æggemassen. Det passer også fantastisk til laksetærten.
Ovennævnte juletærte bliver standard på familiens julefrokostbord.
Tak for alle de fine opskrifter.
Uhm! Hvor lyder det som en god opskrift på en juletærte – virkelig lækkert!
Mange tak for at dele den gode inspiration og tak for din fine hilsen
Rigtig godt nytår
Kh AC
Hej
Den ser lækker ud, har du prøvet at fryse den?
Skal lave nogle forskellige til en stor fødselsdag.
Fortsat god søndag.
Mvh Lotte
Hej Lotte,
Det har jeg ikke, men kan næsten forestille mig at det sagtens kan gå fint at gøre det
God fornøjelse med det
Kh AC
Fantastisk smagfuld og sprød tærtebund. Brugte sesamfrø i stedet for hørfrø og lavede den som broccoli-tomattærte. Dine opskrifter fungerer bare altid!
Dejligt at høre :) Tak for din søde hilsen
Hej Ann-Christine,
Jeg lavede tærte i går aftes, og den blev virkelig lækker! Fantastisk god bund. Vi skal snart fejre min mands halvtredsårs fødselsdag og denne gode tærte bliver forretten. Tak for endnu en opskrift, som helt sikkert kommer til at følge vores familie fremover ?. Dine opskrifter er supergode generelt, jeg købte din bog sidste år, fyldt med dejlige opskrifter, så den vil jeg gerne anbefale til alle der læser dette – Og TAK for din gode opskrift på hindbærsnitter fra bogen ?. De er fantastiske?.
Kærlig hilsen
Inge Christine
Hej Inge,
Hvor er det bare dejligt at høre! Det gør mig rigtig glad at få så sød en tilbagemelding på mine opskrifter – og er virkelig motiverende for at finde på endnu flere :)
Rigtig dejlig dag til dig og god fornøjelse med fødselsdagsfejring af din mand
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg får virkelig prøvet en masse af dine opskrifter af lige for tiden.
Min familie og jeg er lige flyttet til Norge og jeg har endnu ikke fået et job. Så der er rigtig tid til hjemlig hygge og specielt hygge og forkælelse omkring vores mad;-)
Lavede denne tærte i går, og ejjj hvor er den altså vildt lækker og SÅ nem at lave. Mine børn på 5 og 7 år, var lidt tilbageholdne omkring denne “grønne tærte” men de endte med de fik spist et ret stort stykke hver.
Jeg selv spiste resterne kolde i dag til frokost. Mums.
Endnu engang – tusinde tak for ALLE de lækre opskrifter. Vi nyder dem.
Mange hilsner Sarah :-)
hej Sarah,
Hvor er det bare rigtig, rigtig dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og dejlige ord, det er jeg virkelig glad for :)
Kh AC
Hej,
kan man bruge noget andet end laks, jeg elsker laks, men det gör käresten ikke.
Hvad vil du forslär?
Mange tak for en fantastisk blog :)
Knus Maria
Hej Maria,
Måske med tun eller lave en lækker tærte med spinat, bacon og æg – det kunne også være godt :)
Og tak, det er jeg glad for at du synes
Kh AC
Hej -jeg tænker på at lave din tærte på søndag når vi får gæster(da alt fra din blog har været fantastiske hit)..jeg har dog ikke meget tid på dagen…har du nogen erfaring med hvad man kan forberede tidligere på dagen eller dagen før? Så det bliver så let som muligt? Skal den serveres varm el kold? Kh.Celeste
Hej Celeste,
Du kan sagtens lave dejen dagen før og komme den i en frostpose og opbevarer den i køleskabet – det gør det lidt nemmere.
Alternativt, så smager tærten også dejligt kold, hvis du laver den dagen før.
Kan fint spises både kold og varm
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for en super blog! Jeg er ikke det store madøre, men når jeg engang imellem skal finde en lækker opskrift, så er det som regel her, jeg ender :-) Jeg har et sæt barylere på 5 år, og under jagten på noget andet her, faldt vi over denne tærte, som vi hurtigt blev enige om så SÅ lækker ud, at den bliver vi også nødt til at lave.
Menøøøh…. knust hørfrø? Er det noget du køber, eller laver du det selv? Og hvis det sidste – hvordan?
mvh. tina
Hej Tina,
Tusind tak, hvor er det da dejligt at høre :)
Dengang vi boede i Sverige kunne vi købe knust hørfrø i ICA, men jeg har ikke set det her i DK – så jeg knuser dem bare i en lille minihakker jeg bruger til min bamix blender. Du kan også sagtens bruge chiafrø, eller bare komme ekstra groft mel i istedet for.
God fornøjelse med den.
Kh AC
Så fik vi prøvet den – og den var godt nok god!
Min ret mad-selektive unge var med til at lave mad, og han syntes bestemt ikke, der skulle spinat i, så vi tog lidt dej fra og lavede en lille en kun med laks – og han skulle hilse og sige, at den var også helt fantastisk ;-)
mvh. tina
Hvor fin en ide, og dejligt at høre at den på den måde blev et hit hos alle :)
Hej. Prøvede din tærtedej i går (kun forbagt, resten laves i dag, så har endnu ikke smagt den), men spørgsmålet går egentlig på de knuste hørfrø. Jeg har også en bamix blender og minihakker (den helt lille på ca 10 cm i diameter), men frøene bliver overhovedet ikke knust, ligesom du skriver. Gør du noget specielt når du bruger din bamix minihakker?
Hej Lotte,
Jeg kommer dem blot i minihakkeren, synes det har fungeret fint og det bliver til helt fint smuld. Alternativt kan de stødes med en morter
Kh AC
Tak for en super inspirerende blok! :-) Jeg har en lille bøn om at mængderne på mel bliver angivet i gram, deciliter eller lignende for jeg synes sjældent jeg sjældent jeg kan få det til at stemme og at dejen enten bliver for våd eller for tør (der er jo også forskel på spiseske-størrelser og skal det så være med eller uden top osv :-))
Mvh Anne :-)
Hej Anne,
Tusind tak!
Og du har ret – gram er nemmest, men jeg glemmer det indimellem – er dog blevet lidt bedre til det i de nye opskrifter :)
Kh AC
Kan man fryse en spinattærte og varme den efter optøning??
Det er der lidt forskellige holdninger til … Jeg mener godt man kan hvis spinaten er varmet ordentligt igennem ved tilberedning, men prøv evt at google lidt på det fx ‘spinat levedmiddelsstyrelsen’ så får du en mere faglig vurdering af det :)
Tak for mange gode opskrifter ,det er sjovt at prøve noget andet.
Hilsen
Kirsten Emilie
Tusind tak, hvor er det skønt at høre :)
Hej :-) Skal laksen bare kommes ned i tærten rå?
Kh Sandra
Ja, så bliver den bagt i tærten
Hej Ann- Christine..
Jeg har friske spæde spinatblade i køleskabet. Tænker du ikke de kan bruges i stedet.
Mvh. Britt. Som er flittig bruger af din meget inspirerende side ☺
Hej Britt,
Jo det kan de sagtens.
Og mange tak, det er jeg glad for – det er så skønt at mine opskrifter kan bruges :)
Kh AC
Tak for en super blog
Selv tak :)
Hej.
Jeg har lige forsøgt mig med tærten. Dejen var meget våd i forhold til hvordan tærtedej plejer at være og det sejlede i olie, da jeg forsagte bunden, er det virkelig rigtigt med 6 spsk olie (90 ml/næsten 1 dl).
Tærten smagte dejligt : ) men jeg havde suget meget olie op med køkkenrulle under vejs… ; )
Hilsen Rie
Hej Rie,
Tusind tak for din feedback, jeg har lige rettet oliemængden fra 6 spsk til 3-6 spsk – det gik meget fint her med de 6 spsk, men der er nok forskel på størrelsen af skeen og så giver det egentlig god mening at skrue lidt ned, da den først samler dejen til sidst.
Kh AC
Tillykke med udgivelsen af din bog! Jeg savnede dit daglige indlæg på bloggen i går, men så var det jo dejligt at komme hjem til en hel bog med Valdemarsros univers. Det er en smuk bog og jeg glæder mig til at bladre mere i den og prøve opskrifterne.
Tusind tak, Helena og hvor var det dejligt at bogen nåede frem i går. Jeg er virkelig, virkelig glad for at du synes godt om den :)
-og ja, det var helt skørt, for jeg glemte simpelthen fuldstændig at blogge i torsdag, havde så travlt med forberedelserne til fredag.
Mange tak for din fine bog, som jeg modtog med posten i dag :-)
Mange tak – og tak for den fine anmeldelse.
Hej. Har lige “fundet” en skøn bog i postkassen ;). Virkelig en flot bog med skønne billeder og inspirerende og overskuelige opskrifter-den kan du godt være stolt af. Håber,at du får en dejlig dag på fredag.
Tusind tak, Hanne! Det er jeg virkelig glad for at du synes :)
Hej,
jeg har tænkt meget over, om du ikke vil tage billeder undervejs frem for kun billeder af den færdige ret?
Det ville hjælpe meget, når man skal lave maden. Så ved man, om det ser rigtigt ud.
VH, Mia.
Jeg er ellers meget glad for dine opskrifter, men denne her er… Well nem hverdagsmad, helt bestemt. Min blev dog uden meget smag og flad som en pandekage. Jeg var meget overrasket, da jeg ellers altid synes det er en sikker vinder, at følge dine opskrifter.
Jeg brugte frossen spinat, ka det have noget at sige?
Bruger du nogensinde bagepulver i dine tærter for at få dem til at hæve lidt?
Ellers tak for fantastisk inspirerende madopskrifter.
Hej Ginnie
Mange tak for din søde hilsen og feedback!
Jeg er rigtig glad for du har glæde af mine opskrifter.
Denne opskrift er en af mine helt tidlige opskrifter og jeg har lige noteret at den skal jeg snart gennemteste igen og måske have en opdatering i den forbindelse :)
Jeg plejer ikke at bruge bagepulver i tærtedej, men det kan du fint prøve at eksperimentere lidt med.
Kh Ann-Christine
Hej Mia,
Jeg gør det indimellem, men når det ikke altid. Jeg kan sagtens følge dig, men jeg har ofte Johan og/eller Julie med i køkkenet og så bliver det ikke så hyggeligt hvis jeg suser rundt med kameraet hele tiden ;)
Kh AC
Tillykke med bogen, den glæder jeg mig til at læse :)
Tærte er en rimelig sikker ret ja, og god til rester, og til at få rester af ;)
Dejligt at høre – og jeg er så enig mht tærten :)
Det er simpelthen også bare en god klassiker, som man bare altid kan spise. Mmmhh!
Husk nu at nyde dagen på fredag! Jeg glæder mig, til det bliver d. 1, så jeg også kan få lov til at bladre i din flotte bog :-)
Ja, det vil jeg huske at gøre – kunne godt forestille mig det er sådan en dag der kommer til at suse afsted ;)
Jeg håber du bliver glad for bogen!
Madtærter er kommet for at blive, helt sikkert. De er både lækre og velsmagende, næsten uanset hvad man kommer i:-)
Helt enig, jeg har så mange lækre varianter jeg skal have prøvet af :)
Jeg er også vild med lækre tærter. Jeg har forsøgt mig med en glutenfri tærtebund, som jeg også synes, er rigtig lækker. Grov, sprød og super sund :)
God dag til dig, og hav en dejlig dag på fredag – jeg glæder mig til at bladre i din bog.
Uhm, hvad kommer du i din version?
Og mange tak – jeg glæder mig meget :)
Tak for link :)