Spinat Pizzasnegle
Spinat Pizzasnegle er så lækre til madpakken og som skønne madbrød der serveres som tilbehør til aftensmaden til en salat, suppe eller til den lette eftermiddagssult.
De lækre spinatsnegle er dejligt mættende og man kan jo fint gøre dem endnu grønnere ved også at komme en håndfund af den kogte finthakkede spinat i dejen (vrid den godt for væde først)
Prøv også: min bedste opskrift på pølsehorn >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 18 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spinat Pizzasnegle
- 25 g gær
- 2 dl vand
- 1,50 dl yoghurt naturel
- 2 æg
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 1 dl olivenolie
- 500 g hvedemel
- 150 g fuldkornshvedemel
- 0,50 æg, til at pensle med
- Spinat
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 200 g spinat, finthakket
- 100 g naturel flødeost
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- salt
- sort peber
- Derudover
- 125 g frisk mozzarella, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Dej
Rør gær ud i en skål med vand. Tilsæt olie, yoghurt, sukker, æg, salt, fuldkornsmel og rør det godt sammen.
Rør og ælt hvedemel i lidt efter lidt, til dejen er smidig, blød og nem at arbejde med. Stil dejen til hævning med et klæde over og lad den hæve i to timer på køkkenbordet.
Spinatfyld
Kom løg og hvidløg på en pande med olie og sauter til løgene er bløde.
Kom frisk eller frossen spinat på panden og rør rundt til det spinaten er tøet eller er fladet sammen. Hæld overskydende væde fra gennem en sigte og kom tilbage på panden. Rør flødeost i og smag til med salt og peber.
Samle pizzasneglene
Rul dejen ud på et meldrysset bord i en stor retangel.
Fordel spinatfyld og mozzarella på og rul sammen, skær sneglene ud i 2 cm tykkelse med en skarp kniv og placer dem på en bageplade med bagepapir. Form dem så de er pæne runde og lad spinatsneglene efterhæve i 45 minutter.
Pensl med sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka i 18-20 minutter
Lækker opskrift. Har lavet den før, og den smagte så godt. Vil du tro man kan erstatte flødeosten med feta? Har nemlig en rest feta som skal bruges.
Ja, det vil helt sikkert være lækkert :)
Kh Ann-Christine
Hej- Jeg bliver en lille smule forvirret ifh til tiden. Der står at samlet tid tager 2 timer og 30 min, men dejen skal hæve i 2 timer og efterhæve i 45 minutter, kan det passe?
Vh. Lærke
Det er mig der har tastet forkert i den samlede tid, det er rettet nu :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Ved tidsnød – kan jeg da bruge færdigkøbt butterdej??
TAK for mange gode opskrifter 🙏🏻✌️
Ja, det vil jeg fint tro du kan
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej :-)
Kan jeg erstatte yoghurt (surmælksprodukter) med noget andet? Vi bruger ikke mange mælkeprodukter herhjemme, men har dog altid lidt minimælk og havremælk i køleskabet.
Hej Carina
Du kan godt bruge minimælk eller vand i stedet
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hejsa.
Opskriften så bare for lækker ud. Står nu og venter på at de bliver færdige i ovnen.
Har smagt lidt af fyldet…. mums😋 Kan næsten ikke vente🙂
Kh
Mette
Hvor er det dejligt at høre.
Håber de blev gode
Kh AC
Hej, jeg vil gerne vide hvordan jeg gemmer opskrifter i favoritter?
mvh. Susan
Hej Susan
Du kan læse mere her: https://www.valdemarsro.dk/valdemarsro-premium/ hvis man har premium abonnement på Valdemarsro så kan man logge ind og markere hjertet på det øverste opskriftsbillede på yndlingsopskrifterne og samle favoritterne på sin egen favoritside, som kan findes i menuen under ‘Premium’ øverst i højre hjørne.
Du kan prøve premium gratis i 7 dage og se om det er noget for dig.
Kh AC
De ser lækre ud. Jeg har en rest ymer stående i køleskabet. Kan den bruges i stedet for yoghurt naturel?
Vh Julie
ja, sagtens – det kan altid erstatte hinanden i mine opskrifter :)
God fornøjelse
Kh AC
Håber du kan hjælpe! Jeg har bagt en rabarberkage og toppet med hakkede mandler. Synes dog ikke mandlerne er ristede nok. Kan jeg sætte kagen under grill i ovnen kortvarigt? Tak for alle dine vidunderlige opskrifter. Du er en kæmpe inspiration!
Ja, det vil jeg fint tro du kan.
Tusind tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre og super sødt af dig at skrive :)
Kh AC
Tusind tak for svar og god søndag aften! :-)
Mums – disse snegle lyder lækre. De skal da vidst afprøves i weekenden ?.
Tak for en god blog ?
Hej Mette
Rigtig god fornøjelse med opskriften og tusind tak for din søde hilsen
Skøn weekend til dig
Kh AC