Dadelkonfektkugler med pebernøddesmag


Dadelkonfektkugler med en dejlig pebernøddesmag, som er skønne på julens konfektbord.
Jeg mikser en rigtig lækker julet krydderiblanding, som kan udvides med stødt nellike, allehånde, fintrevet appelsinskal, alt efter smag og behag. Skønne krydderier som går igen i julens konfekt og julebag.
Hasselnødder giver en dejlig smag og hvis du har lyst kan du også komme en god finthakket mørk chokolade i.
Prøv også: alle mine dejligste opskrifter på konfekt >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 25 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Daddelkugler med pebernøddesmag
- 50 g hasselnødder
- 25 g mandler
- 1 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk stødt ingefær
- 0,50 tsk sort peber, friskkværnet
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 2 spsk usødet kakao
- 150 g medjool dadler, uden sten
- Til drys
- 40 g hasselnødder, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rist hasselnødderne i ovnen ved 150 grader i cirka 10 minutter, til skallen løsner sig. Kom hasselnødderne i et rent klæde og gnid hinderne af.
Hak hasselnødder og mandler fint i en foodprocessor. Kom krydderier, kakao og dadler i og kør til en ensartet masse.
Tril mundrette dadelkonfektkugler og vend dem i finthakkede hasselnødder.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Vildt lækre og de bliver ved med at smage længe efter de er sunket. Jeg supplerede med en cl rom, men så er de ikke helt børnevenlige. Det kostede en minihakker, så det blev håndskårne dadler og håndæltet grundigt.
Hej Jørgen
Det lyder også virkelig lækkert. Et godt trick til dadler i minihakkeren er at komme de tørre ingredienser i først, og derefter halvdelen af dadlerne. Så kan man hakke dem og derefter tage halvdelen af portionen tilside inden den sidste halvdel dadler hakkes. Lyder lidt omstændigt, men det er ikke så galt når man står med det og det kan de fleste minihakkere godt klare på den måde :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Tak for en fantastisk blog! Jeg er i gang med de her lækre daddelkugler, men mine dadler var knastørre, så jeg hældte kogende vand over dem et øjeblik for at ‘genoplive’ dem. Resultatet var fint – bortset fra at min daddelmasse er blevet så blød, at jeg nu ikke kan forme den til kugler…
Hvad kan jeg tilføje for at gøre den mere fast, uden at det går ud over smagen?
Kh Anne Mette
Hej Anne Mette,
Tusind tak for din hilsen og de søde ord om bloggen. Jeg ville kværne lidt mandler til mandelmel og blande det i, eller blot en smule havregryn til at suge væsken, så tror jeg de bliver super fine
Kh Ann-Christine
Hov,der skulle stå “de tøede hurtigt op…”