Speltsalat med peberfrugt
Denne nemme speltsalat med peberfrugt er ofte på middagsbordet herhjemme.
Den er nem, lækker og hurtigt at tilberede og så passer den godt til alt fra kylling til frikadeller og er også skøn som fyld i wraps.
Jeg lavede den til børnenes fødselsdag, hvor vi grillede i haven og var udenfor hele dagen i det skønneste sommervejr og flere spurgte efter opskrift, så nu måtte jeg hellere lige dele den.
Prøv også: min bedste opskrift på bønnesalat >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Speltsalat
- 2 dl speltkerner
- 2 rød peberfrugt, skåret i små tern
- 2 håndfulde bredbladet persille, grofthakket
- 1 rødløg, i små tern
- 100 g feta
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Dressing
- 1 spsk honning
- 2 spsk æblecidereddike
- 1 tsk dijon sennep
- 2 spsk olivenolie
- flagesalt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog speltkernerne efter anvisning på emballagen. Hæld vandet fra og lad kernerne køle lidt af.
Bland speltkernerne med peberfrugt, persille, rødløg og vinaigrette i en skål. Vend halvdelen af fetaosten i salaten, anret på et fad eller i en skål og drys det sidste feta over inden servering sammen med lidt salt og friskkværnet peber.
Vinaigrette
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen, til vinaigretten er ensartet i konsistensen.
Hej Ann-Christine,
Jeg skriver lidt i forlængelse af den sidste kommentar. Jeg har planlagt at lave perlespeltsalaten til en middag på lørdag med 18 prs.
Da vi skal have en del salater på køl, og vi skal have velkomstdrink en times tid inden vi går til bords, bliver jeg nødt til at have nogle salater til at stå ude i et lidt køligere rum, vi har i kælderen (men det er ikke meget køligere end almindelig stuetemperatur).
Jeg vil lave salaterne inkl denne speltsalat om formiddagen. Jeg kan vente med at blande det sidste af salaterne inden de arrangeres på fade og stilles i kælderen ved 15 tiden, men det er så også 3 t inden jeg planlægger at vi går til bords.
Hvad tænker du om det? og har du evt andre ideer til, hvordan jeg kan opbevare salaterne (som jeg gerne vil have arrangeret på fade senest ved 15 tiden)?
og ift speltsalaten læser jeg dit svar til den forrige kommentar sådan, at jeg fint kan blande alt sammen om formiddagen -altså ca 8 t inden servering?
på forhånd tak:-)
Mette
Hej Mette
Hvis muligt, så ville jeg bruge nogle store kølekasser (jeg gemmer ofte nogle i flamingo, hvis vi har fået leveret frostvarer online) og lægge et køleelement i bunden med et viskestykke over. Så kan fadene sættes der på og det holder fint køligt i 3-4 timer.
denne salat kan fint blandes sammen fra morgenstunden, det holder den sagtens til.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for mange spændende opskrifter.
Jeg skal lave denne salat til 8 personer til et sommerhus. Jeg vil gerne forberede så meget som muligt i forvejen.
Jeg koger speltet dagen før, og dressing, men hvor meget andet synes du at jeg skal tilberede hjemmefra?
Tak for din søde hilsen :)
Speltkorn kan koges 1-2 dage før, dressingen kan også laves 1-2 dage før, og så kan du snitte løg + persille og opbevarer dem i hver sin lufttætte beholder. Så mangler blot peberfrugten og at vende den sammen. Du kan fint vende den sammen fra morgenstunden og opbevarer den til servering tildækkes på køl.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Anne Christine
Din opskrift fik mig til at tænke på tabouleh, som min indgiftede syrisk famile har givet mig opskriften på. Her har vi så en dansk tabouleh med muligheder for variationer – herligt.
Tilsætter du af og til mynte til dine opskrifter med meget persille? Det synes jeg er godt.
I øvrigt har jeg fulgt dig i flere år. Du er virkelig god.
Beate
Hej Pia
mange tak for din søde hilsen.
– og ja, det er jo næsten som en dansk udgave af tabouleh, denne opskrift :) Den er super lækker med mynte også, så det kan du sagtens tilføje
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for altid dejlige opskrifter. Kan jeg erstatte spelt med perlebyg i denne opskrift?
Tak for din søde hilsen, ja det kan du fint :)
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg er ny men meget begejstret følger af din blog..
Jeg bruger ofte også Speltkerner og andre kerner i mine salater. Mit tip er at hælde dressing over kernerne mens de endnu er lidt varme og derved lade dem suge smagen til sig inden jeg blander resten af ingredienserne i..
Jeg laver ofte en dressing af olie, lime, honning, lidt hvidløg, salt og peber og det vækker stor begejstring.
Jeg glæder mig over den nye inspiration jeg får af dig, ikke blot smagsoplevelser, men anretninger mindst lige så meget – Tak <3
Kærligst Caja
Hej Caja,
TUsind tak for din søde hilsen, hvor er det dejligt at du fandt vej hertil :)
Og så lækkert et tip – det skal jeg da gøre næste gang!
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Jeg har nu prøvet flere forskellige af dine mange opskrifter og hver eneste gang, bliver det simpelthen så lækkert! Så tusinde tak for en fantastisk og meget inspirerende blog :) Her til aften har jeg brugt din speltsalat som inspiration og det blev uden tvivl en stor succes :) ! Den vil jeg helst sikkert bruge mere fremover, så tak for endnu en utrolig skøn opskrift!
Venlig hilsen Rikke
Hej Rikke,
Hvor er det altså dejligt at høre. Det er jeg virkelig glad for – og den speltsalat er virkelig bare altid et hit herhjemme også
Tak for dine søde ord.
Kh Ann-Christine
Jeg lavede din lækre salat idag og den var absolut et hit hos alle. Jeg kogte blot 2 dl kerner til samme mængde af de andre ingredienser og det fungerede fint.
Dejligt at høre. Den er også altid et hit når jeg laver den.
jeg har en hel madplan, der burde ha’ navnet ‘ann-christine’ :) tak for eviglækker inspiration.
Du er så sød, Linda! :) Tak for at du er dig! Jeg er vild med din blog og dine altid smilende kommentarer og ord
Det ser bare super lækkert ud. Dejlige farver, og lækre ingredienser (: Den opskrift hugger jeg!
Du skal være så hjertelig velkommen ;)
Uhm hvor lækkert, tror endda at mine drenge ville kunne spise det. Jeg laver noget lignende, men istedet for speltkerner bruger jeg kikærter. Blander man en dåse tunfisk i er det et helt måltid.
Super god ide med kikærter. Det vil jeg også prøve. Og måske med stykker af laks eller tun som du foreslår. Lyder lækkert
Dejlig salat, er også blevet helt vild glad for speltkerne men også perleyg. Ha en dejlig weekend og tak for inspirationen.
Perlebyg er også skønt. Korn i det hele taget er lækkert i mad, synes jeg :)
Umm, det lyder lækkert! Og sikke et dejligt lys på billedet :)
Ja, det er virkelig et skønt lys. Billedet er faktisk taget mens vi var i sommerhus, jeg har bare ikke fået skrevet indlægget før nu. Her hvor vi bor nu er også det mest fantastiske lys. Så fedt, når vi har været vant til at være i skyggen mellem en masse høje ejendomme ;)