Fredag i sidste uge, startede min dejlige søster og jeg weekenden tidligt, med en skøn og luksuriøs forkælelsesdag. En spa i Vejle. En dejlig dag med intet andet end bare hygge, snak, spa og livsnydelse.
Det var fantastisk!
Jeg blev moster til den dejligste lille charmetrold af en niece for et halvt år siden, og det seneste halve år har min søsters liv været fyldt med lykke, baby, barsel, manglende søvn og hvad der ellers hører til at være nybagt mor. Selv om min søster og jeg taler sammen og ses flere gange ugentligt, så var det længe siden vi har haft en hel dag sammen, bare hende og jeg.
Vi ankomved 9.30 tiden og havde ikke booket nogle behandlinger inden. Vi fik tykke lækre badekåber, håndklæder, badetøfler, ansigtscreme og bodyscrub udleveret, da vi ankom. Der var frisk udskåret frugt, lækker Spirulina juice og kulrenset vand med lime til rådighed hele dagen. Frokosten var super lækker, enkel og af høj kvalitet.
Men ellers så synes jeg faktisk ikke, at man behøver ekstra behandling på sådan en dag. Det er glimrende for mig, bare at nyde de forskellige dampbade, saunaer, boblebad, kolde gys – bassin med 8 grader varmt (koldt!!!) vand, vi hoppede i knap 10 gange, sejt! – hot pools, kneipps fodbad og isterninger til massage.
Alt var simpelthen så perfekt og i orden, en spa i de smukkeste omgivelser. Jeg har aldrig været der før, men det er bestemt ikke sidste gang! At ligge der i boblebad med kig over Vejle Fjord kan godt være en smule vanedannende, er jeg bange for.
Jeps, det er bestemt vanedannede…jeg har været der flere gange og det er SKØNT! Det er bestemt godt med lidt selvforkælelse ind i mellem :-)
Hvis man overnatter får man også den lækreste morgenmadsbuffet…der er simpelhen alt (næsten!) ;-)
Det lyder virkelig dejligt!
Jeg drømmer også om at prøve en overnatning med middag og morgenmad – og mange flere timer i det lækre spa.
Simpelthen så lækkert!
Åhh hvor ser det lækkert ud og hvor skønt at dele det med sin søster :-)
Meget! Jeg bliver nødt til at have Martin med også, ja – det er vist langt fra sidste gang jeg er der :)
Det ser HERLIGT ud – hvilken dejlig gave!
Jeg er slet ikke misundelig ;-)
Man burde unde sig selv den slags oplevelser. Måske især os med børn og en travl hverdag, der kan man let glemme sig selv. Jeg håber, at I nød det rigtig meget.
Vi nød det fuldt ud, virkelig! Og jeg blev da også lige mindet om hvor vigtigt det er med de der små oplevelser, bare helt med fokus på at nyde og slappe af.
Jeg kan varmt anbefale det.
Åh jeg vil så gerne prøve at på Kellers. Min søster og jeg har et par gange været på et lækkert, lækkert spa her i Sverige som jeg også kan anbefale: Arken Garden Spa på Best Western i Göteborg
Det ser godt nok også super lækkert ud, tak for tippet!
Det er en skøn ramme om kvalitetssøstertid :-) Min søster og jeg laver årligt en søsterweekend, og et par gange er turen gået til Kellers Park – det kan anbefales at forlænge besøget med en overnatning – morgenbuffetten er skøn, og efter endnu nogle timer i spaafdelingen svæver man nærmest derfra, med batterierne helt ladet op :-)
Det drømmer vi også om :) Hvor er det dog en god ide at have en søster-weekend, det tror jeg vi skal have indført. Eller ihvertfald søsterdage med jævnlige mellemrum
Hvor fint af dig at invitere din søster med. Hun trængte sikkert!
Sanne
Hun nød det, og jeg tror vi begge trængte rigtig meget til en dag sammen – det var så rart!
Kh Ann-Christine
Årh… lækkert.
Jeg har tidligere været stuepige på stedet og drømte bare om et ophold, selv om det ikke er langt fra min nuværende bopæl.
Ser ud til at I havde en skøn weekend.
KH
– frk. sveske
Det kan varmt anbefales, og jeg synes jo faktisk prisen på 450 kr pr person for sådan en forkælelsesdag er mere end rigtig god :) også oplagt til fødselsdags- og juleønskesedlen
Kh AC
Det ser fantastisk hyggeligt ud :-)
Det var det også, kan du tro :)