Søndagsbrunch

Vi har haft venner og deres børn forbi til en hyggelig brunch hos os. Det er ikke længere så ofte at vi spiser weekendbrunch på Københavns cafeer, efter vi har fået Johan og Julie. Ikke at vi ikke kan have dem med, det kan vi godt. Men der er en potentiel risiko for at det bliver mere kaos end hygge – og så er det altså mere afslappende at være herhjemme.

Vi havde lavet en traditionel brunch med æg, bacon, pølser og hjemmebagte gulerodsboller, smoothie, kaffe og juice. Ret nemt og enkelt. Tophyggelig formiddag, med brunch og efterfølgende tur på legepladsen.

Det har været en vild uge på børnefronten … Tidligere på ugen hentede Johan i vuggestuen ved frokosttid for skynde os til tandlægen, fordi han havde “løbet stærkt” efter eget udsagn. Han havde drønet rundt på løbecykel i høj fart sammen med et par af vennerne fra stuen og havde styrtet på cyklen. Landet direkte på munden, fået et par skrammer, en hævet overlæbe og slået en fortand lidt løs. Av! Det med tanden er værst, men vi skal blot se tiden an nogle uger, holde lidt øje med den og så til kontrol om noget tid. Han er okay nu og synes vist nærmest det er helt hyggeligt med den ekstra opmærksomhed, tandlægebesøg osv.

Nu puster vi ud …

Ikke så meget efter brunchen, men bare ugen i det hele taget. Det første vi gjorde i morges var at tage siderne af Johan og Julies tremmesenge. Måske rent selvmål, men på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske. At det skulle være nu, blev besluttet i går aftes da Julie pludselig stod i stuen, efter at være blevet lagt i seng. Hun kravlet over siden på sengen, så hellere tage siden helt af, så  der ikke er risiko for, at de falder ned og slår sig. Normalt tager det 1/2 minut for dem at falde i søvn af sig selv, når de skal sove til middag. I dag tog det lidt over 2 timer med fuld mandsopdækning, da de blev ved med at smutte ud af sengene og grine og pjatte. Og nu sover de endelig! Behøver jeg at fortælle ‘hvor meget jeg glæder mig’ til i aften og de næste mange, mange lange putteseancer?