Vi har haft venner og deres børn forbi til en hyggelig brunch hos os. Det er ikke længere så ofte at vi spiser weekendbrunch på Københavns cafeer, efter vi har fået Johan og Julie. Ikke at vi ikke kan have dem med, det kan vi godt. Men der er en potentiel risiko for at det bliver mere kaos end hygge – og så er det altså mere afslappende at være herhjemme.
Vi havde lavet en traditionel brunch med æg, bacon, pølser og hjemmebagte gulerodsboller, smoothie, kaffe og juice. Ret nemt og enkelt. Tophyggelig formiddag, med brunch og efterfølgende tur på legepladsen.
Det har været en vild uge på børnefronten … Tidligere på ugen hentede Johan i vuggestuen ved frokosttid for skynde os til tandlægen, fordi han havde “løbet stærkt” efter eget udsagn. Han havde drønet rundt på løbecykel i høj fart sammen med et par af vennerne fra stuen og havde styrtet på cyklen. Landet direkte på munden, fået et par skrammer, en hævet overlæbe og slået en fortand lidt løs. Av! Det med tanden er værst, men vi skal blot se tiden an nogle uger, holde lidt øje med den og så til kontrol om noget tid. Han er okay nu og synes vist nærmest det er helt hyggeligt med den ekstra opmærksomhed, tandlægebesøg osv.
Nu puster vi ud …
Ikke så meget efter brunchen, men bare ugen i det hele taget. Det første vi gjorde i morges var at tage siderne af Johan og Julies tremmesenge. Måske rent selvmål, men på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske. At det skulle være nu, blev besluttet i går aftes da Julie pludselig stod i stuen, efter at være blevet lagt i seng. Hun kravlet over siden på sengen, så hellere tage siden helt af, så der ikke er risiko for, at de falder ned og slår sig. Normalt tager det 1/2 minut for dem at falde i søvn af sig selv, når de skal sove til middag. I dag tog det lidt over 2 timer med fuld mandsopdækning, da de blev ved med at smutte ud af sengene og grine og pjatte. Og nu sover de endelig! Behøver jeg at fortælle ‘hvor meget jeg glæder mig’ til i aften og de næste mange, mange lange putteseancer?
Kan dejen til dine gulerodsboller laves dagen før ?
Sagtens, så kan du blot lade den koldhæve
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Brunch er bare den bedste måde at mødes på når man har små børn. Hyggeligt, uformelt og på et tidspunkt hvor børnene er glade.
Jeg er også stor tilhænger af den slags uformelle måltider, det er bare hyggeligt for alle :-)
Ja, det er altid lidt af en kamp (for forældrene) når børnene tager sådan et spring… Men hellere det end at de falder ud ved at kravle. Hvad med bare at lade dem drøne rundt bag lukket dør? Så er det ikke så interessant så længe…
Det kan jeg ikke gøre – de bliver simpelthen så kede af det og bange, hvis vi lukker døren. De er slet ikke vant til at sove for lukket dør nemlig. Men det går LANGSOMT bedre og bedre for hver dag nu ;)
:-) skønne unger!
Helt enig :-)
Ha ha der er krudt i de to ugler, kan godt forstille mig at de synes at det er en fest at tremmerne er væk ;-)
Ja, der var da også fest i går aftes ;-) Men der tog det ‘kun’ omkring en time …