Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sondag-morgen/

Søndag morgen

Lørdag morgen var det min tur til at sove længe – vi skiftes i weekenden – og jeg vågnede til lyden af familien i gang med at lave morgenmad. Sikke en dejlig lyd!

En helt klassisk omelet er ofte en del af vores morgenmad i weekenden. Sammen med en smoothie, lidt frisk frugt og en kop kaffe udgør den et glimrende morgenmåltid. Den er i øvrigt også skøn til frokost med en god salat til.

Efter morgenmaden ville vi have været en tur i skoven, men så øsregnede det hele formiddagen, så skovturen blev udskudt til om eftermiddagen, hvor vejret til gengæld var fantastisk. Der er simpelthen så smukt derude lige nu, hvor skoven er lige på nippet til efterår, men stadig grøn og med en eventyrlig sensommer stemning.

blommekage

Dagen i dag er også er startet med hyggelig morgenmad og snak om hvad vi skal finde på i dag. Vi har ikke de store planer, men det er bestemt også okay – de seneste uger er gået uden at vi helt har kunnet følge med, deraf også den mere eller mindre sporatiske blogaktivitet. Jeg håber I får en dejlig dag og at der i dag også lige bliver tid til at jeg kan kigge rundt på andre blogs, svare kommentarer og den slags hyggelige ting.

Vi bagte blommekage i går, en perfekt efterårskage og et perfekt eftermiddagshyggeprojekt til Julie og jeg. Julie er uden tvivl min partner in crime i køkkenet. Hun elsker at være med til at lave mad, at røre rundt, hælde op, vaske frugt, måle af og at smage sig igennem processen ‚at skabe et måltid‛. Det er tophyggeligt, når hun kigger på mig og spørger, „om vi skal lege sammen i køkkenet‟ aka „må jeg hjælpe med at lave mad, mor‟ Og selvfølgelig må hun det.

Det er faktisk lidt pudsigt, for Johan er så absolut den mest madglade af de to, når det kommer til at spise maden, men han gider sjældent at være med til at lave den – ikke så længe ad gangen ihvertfald. Han leger hellere lidt med tog og biler og fjoller rundt og hygger med alt muligt andet imens.

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Maiken Holm Nors:
    30. september 2011 kl. 23:10

    En stille start på dagen er også hårdt tiltrængt indimellem. :)

    Googlede efter gulerodsmuffins og havnede på dine fantastisk lækre gulerodsmuffins med hvid chokolade. De smager jo himmelsk! Og skal temmelig snart bages igen. Tak for opskrift.

    • Ann-Christine:
      3. oktober 2011 kl. 11:37

      Uh, dem er jeg også selv rigtig glad for – de skal vist også snart bages igen herhjemme :) -og selv tak

  • 27. september 2011 kl. 21:01

    Blødkogte æg om morgenen, er altså virkelig et hit :-) Vi får det alt for sjældent, og det er jo egentlig en skam.

    • Ann-Christine:
      3. oktober 2011 kl. 11:37

      Det er nemlig dejligt – og børnene elsker dem :)

  • Lene:
    25. september 2011 kl. 21:20

    Lavede din agurkesalat til kylling i dag, det smagte dejligt!
    Håber I har haft en god søndag.

    • Ann-Christine:
      26. september 2011 kl. 13:43

      Det er jeg glad for at høre, Lene
      Det var en rigtig god søndag – meget afslappende :)

  • Vis alle 12 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.