Sommersalat med bagte rabarber og halloumi
Sommersalat med bagte rabarber og sprød salt halloumi. Den er skøn til grillretter og havehyggestunder.
Jeg er blevet meget glad for at bruge de lækre rabarber fra haven i mit salte køkken. Lige så dejlige rabarber er i kager og desserter, lige så skønne er de som tilbehør og råvare i aftensmaden. Rabarber er faktisk en grøntsag og fyldt med både velsmag og sundhed, så at bruge den i salater er oplagt.
Prøv også: mange flere opskrifter med rabarber her >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sommersalat med bagte rabarber og halloumi
- 100 g rabarber, i tern a ca 1 cm
- 0,50 spsk honning
- 250 g halloumi, skåret i skiver
- 2 spsk boghvedekerner
- 1 hjertesalat
- 0,50 rødløg, skåret i halve ringe
- 1 spsk olivenolie
- Ingefærdressing
- 3 spsk olivenolie
- 0,50 citron, saften herfra
- 10 g ingefær, Fintrevet
- 0,50 tsk chiliflager
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Vend rabarbertern i honning og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter.
Skyl boghvedekernerne grundigt og sigt vandet fra. Rist boghvedekernerne på en varm tør pande, til de begynder at poppe.
Rist halloumi på en varm pande med olie i et par minutter på hver side, til de er gyldne og har sprøde kanter.
Vend salaten med ingefærdressing lige inden servering og fordel bagt rabarber, rødløg, sprød halloumi og et drys sprøde boghvedekerner og friskkværnet peber over salaten.
Ingefærdressing
Kom citronsaft i en skål og pisk det godt sammen med olie og lidt salt. Kom til sidst ingefær og chiliflager i og smag til med salt og peber.
Det er den skønneste salat. men jeg kan ikke få de boghvede kerne til at poppe har du et trick ?
Mange tak! Prøv evt at skrue lidt op for varmen men uden de brænder på dog :)
Kh Ann-Christine
Ingefær på hvilken form? Saft? Revet? Et stykke der ligger i og trækker?