Sommerruller med grønt og halloumi
Sprøde og friske sommerruller med grønt og halloumi er en let og lækker ret til sommermiddagen. Den cremede peanutsauce mætter godt og passer derfor perfekt til de grøntsagsspækkede ruller.
Jeg fylder dem med jordbær når det er sæson, og ellers er de også skønne med andre frugter og bær. Den lækre frugtrige smag giver så dejligt modspil til den salte halloumi – og du kan bruge opskriften her som base og ellers variere med andre krydderurter, grøntsager og frugter efter smag og sæson.
Prøv også: opskrift på sushi salat >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sommerruller med grønt og halloumi
- Peanutbutterdip
- 1 dl peanutbutter
- 3 spsk soja
- 100 ml kokosmælk
- 3 spsk hoisin sauce
- 3 lime, saften herfra
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 1 spsk sesamfrø
- Sommerruller med halloumi
- 250 g halloumi
- 2 avocado
- 1 agurk, i stængler
- 125 g baby spinat
- 0,50 spidskål, strimlet
- 3 gulerødder, i stænger
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1 bakke jordbær, skåret i kvarte
- 16 ark rispapir
- 2 spsk sesamolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Peanutdip
Rør alle ingredienserne sammen og juster konsistensen med kokosmælk. Smag godt til, om smagen er som du ønsker.
Sommerruller
Skær halloumi i skiver og derefter i stængler. Steg dem sprøde på en pande i olie.
Gør alle grøntsagerne klar.
Saml forårsrullerne
Kom vand i et stort fad, læg et stykke rispapir i og læg derefter det bløde rispapir på køkkenbordet.
Kom grøntsager, bær og halloumi på rispapiret, så det ligger i en stribe på midten og fold siderne omkring fyldet, og rul den sammen til en fast frisk forårsrulle.
Server med peanutdip og hvis der er overskud af grønt, så server det som tilbehør ved siden af.
Der står sesamolie i ingredienslisten. Hvad bruger du den til? Jeg kan umiddelbart ikke læse det i opskriften ☀️ Bruges den blot som en slags ‘dressing’?
Mvh Lea
Hej Lea
Jeg bruger den til stegning af halloumi, du kan også bruge anden madolie
Kh Ann-Christine
Du nævner salsa i fremgangsmetoden, men den står ikke i opskriften?
Det var en tastefejl, da jeg overvejede at tilføje hjemmelavet salsa – men det er rettet nu :)
Kh Ann-Christine