Ahh, sommerferie … bare ordet, sommerferie er lækkert og giver så gode associationer til alt hvad der hører med til en afslappende ferie.
Jeg har planer om at fylde mine dage med familiehygge, langsommelighed, stangtennis, morgenbadning ved stranden med mine børn, masser af rare små ting, hygge, jordbær, koldskål, gode bøger, kram, gode snakke, gode venner og ikke mindst skønne grillaftener med de allerbedste.
Fra i morgen og de næste par uger holder jeg helt offline sommerferie. Min madplan er planlagt , så I der er tilmeldt den vil modtage den, som I plejer.
Det er helt nyt for mig at holde ferie på denne måde, helt væk fra min blog og sociale medier – jeg prøvede det en uges tid i påsken og det var virkelig rart og en skøn energiindsprøjtning, så det er en lille ting, som jeg vil gøre et par gange om året fremover. Lade op, koble helt af – og vende tilbage med masser nye ideer og energi til at dele ny inspiration med jer søde læsere af Valdemarsro.
Jeg glæder mig til at ses igen her på Valdemarsro efter ferien ♡
Her er lidt at gå på opdagelse i, til vi ses igen efter ferien.
- Kender du mit råvareindeks? Her kan du søge på fx de grøntsager eller frugter, som du har i køleskabet eller i haven og ud fra råvarerne få ideer og inspiration til nye indlæg.
- Nogle retter hører bare til om sommeren – og her har jeg listet alle mine favoritter inden for sommermad.
- Tag en digital detox sammen med mig her den næste uge eller to. Det kan også blot være en eller flere dage … Jeg kan varmt anbefale at gå all in og slå online fra i minimum 5 dage, det er en tankevækkende oplevelse.
- Læs skønne bøger – her er mine bedste bog anbefalinger.
- Spis jordbær, kirsebær og alle de dejlige råvarer der er lige nu. NYD det og tank op på langsom sommerstemning.
- Går turen sydpå med børnene i bil, så er her 15 tips til at få en hyggelig rejse undervejs på bilferien.
- Skal I til Aarhus til sommer, så slå et smut forbi et af disse steder og drik byens bedste kaffe
- Sov under åben himmel – det er magisk og man sover virkelig godt i den friske luft.
- Selv om man ikke har sommerferie, så kan man snildt lege sommerferie for en eftermiddag med disse små tricks.
Hej! I de her dage hvor man ikke må grille i de mange skønne parker, vi har i København, har jeg spist en masse lækker thai mad udenfor i stedet. Noget jeg især er vild med for tiden er pad thai! Kunne du finde på at lave en opskrift på det? Du er den eneste madblog, jeg bruger, for du har bare en opskrift på alt og de har aldrig fejlet! Men jeg MÅ lære at lave pad thai selv, før jeg ruinerer mig selv ?
God sommer! Kh Mathilde
Sikke en skøn opfordring! Jeg er også meget begejstret for pad thai og må da snart få taget billeder til at dele min opskrift på den skønne ret.
Skøn sommer til dig
Kh AC
Rigtig god sommerferie!!! Det lyder som en sund og fornuftigt prioritering,som jeg af egen erfaring ved ikke altid er nem som selvstændig. Selv om jeg er i en helt anden branche.
Jeg glæder mig til du er tilbage efter ferien. Nyder dine opskrifter og boganmeldelser og al den inspiration du deler.
Tusind tak, Mette ♡ Jeg har sådan nydt det! – og er helt fyldt op med arbejdsglæde og inspiration på ny.
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg virkelig glad for at høre.
Håber også du får en dejlig sommer(ferie)
Kh AC
Tak for din skønne blog. Du har inspireret mig til selv at lave en blog – og selvom min blog ikke er på dit niveau vil jeg alligevel takke dig for god inspiration.
Skønt at høre; Karina.
God fornøjelse med din blog og tak for din søde hilsen ♡
Super sommer ferie til dig og dine!
Tusind tak ♡ Det har været pragtfuldt
Rigtig god beslutning om offline ferie. Det er bare nødvendigt i en hektisk hverdag. Rigtig god ferie.
Ja, det tror jeg faktisk også det er ♡
Rigtig skøn sommer til dig
Kh AC
Fantastisk tip med underholdning på køreturen, den er printet som tjek liste til sommerens tur i spanien :)
Skønt den kan bruges!
Rigtig dejlig tur og sommerferie til jer ♡
Hej AC.
Tak for alle de ting, du har listet op til at gå på opdagelse i. Jeg ønsker dig fortsat god sommer og ikke mindst også offline perioden.
Kh Lis
Tusind tak, Lis – jeg glæder mig også rigtig meget ♡
Rigtig dejlig sommer til dig også.
Kærlig hilsen
Ann-Christine