Åh, hvor jeg altså elsker at rejse!
Martin og jeg har altid rejst en del sammen i løbet af de efterhånden 12-13 år vi har været kærester. Da vi så fik Johan og Julie havde det lige et – for os – naturligt stop i rejseaktiviteterne. Jeg har før skrevet om, at vi bare ikke var til tvillingeklapvogne og synkroniseret søvn i kombination med rejseaktivitet, og da Johan og Julie blev tre år, solgte vi så tvillingevognen og tog afsted på den første tur, som var til Berlin. Hvis vi fik en lille baby igen (det gør vi dog ikke) så ville jeg ikke være så bekymret for at tage afsted med en lille størrelse på tur, men vi trak altså tvillingekortet i de første par år ;)
Efterfølgende har der både været rejser til Kreta, Frankrig, Hamburg, Sverige, Belgien og så den helt store tur, som vi i øjeblikket har begivet os ud i. Vi elsker det! At rejse er både oplevelse, frihed, eventyr, samvær på nye måder og inspirationskick af de helt store.
Selve friheden var en af vores store prioriteringer, da vi valgte at flytte fra en dyr lejlighed midt på Østerbro og i stedet købe vores lille hyggelige (billige) rækkehus i udkanten af Aarhus. Det har både givet mulighed for, at jeg kunne have is i maven i det første år som selvstændig og samtidig også betale fornuftigt til realkreditlån, pensionsordninger og spise god mad – og at vi kan rejse en hel del.
Hej Ann-Christine.
Hvor er det bare spændende at følge med i jeres skønne rejse. Fantastiske beskrivelser og skønne billeder.
Jeg har et lille tip til jeres rejse til juni til Disneyland Paris cvi har nu været der for 3. gang – og jeg må sige, Disneyland har ændret sig kolossalt siden vi var der første gang – både til det bedre og det værre. Det er blevet meget kommercielt, hvor tydeligheden i at trække penge ud af folk nu er kommet øverst på listen og det hyggelige med Disneyfigurer på Main Street er kommet meget langt ned på listen.
Vi har boet på 3 forskellige Disney hoteller – henholdsvis New York (4 stjernet og pivedyrt) Seaqoia Lodge (3 stjernet og rigtig godt/hyggeligt med swimmingpool område) og Santa Fee (2 stjernet og ekstrem skrabet budgethotel) – vælg endelig Seaqoia Lodge. Det ligger i kort gåafstand til Disney Parkerne – der kan tilkøbes et “Golden pas”, så man kan få gratis kaffe/the og kolde drikke stort set døgnet rundt. Det kan godt betale dig, da drikkevarer er usansynlig dyre i Disneyparkerne og på hotellerne. Det sidste man skal have med er TÅLMODIGHED.
Jeg er ikke færdig med at komme i Disneyland – jeg ELSKER det, det er for alle aldre og en kæmpe oplevelse.
Fortsat rigtig god rejse – jeg ser frem til at læse om jeres videre færd.
Hilsen Mai Kristiansen
Hej Mai,
Åh, hvor er det skønt at høre – for vi skal nemlig lige præcis bo på Seaqoia Lodge :) Jeg glæder mig helt vildt, var i Disneyland LA for lidt over 15 år siden. Det var eventyrligt! Jeg kan sagtens forestille mig at det, som du er inde på, er blevet væsentligt mere kommercielt, men skønt at høre at det stadig er den eventyrlige oplevelse :)
Kh AC
Jeg nyder virkelig at læse dine beretninger og føler næsten jeg er der selv :-) Jeg har også tvillinger – en dreng og en pige på nu 7, og jeg kender alt til med at stoppe rejseaktiviteterne for en stund når de er små. Vi har dog taget revance siden og har været afsted med dem mange gange, dog primært kør-selv, og disneyland har vi også prøvet, det var et hit. Elsker at give dem de oplevelser, og elsker at drømme om næste ferie. Vi har altid en ferie i “pipeline”, så vi har noget at glæde os til. Vi skal have børnene med ud at flyve for første gang i påsken. Hvis det går godt, så tror jeg vi skal til at planlægge en tur til USA. Tror jeg kunne blive helt forgabt i det land når først jeg får det prøvet. Nå, vil bare lige tilkendegive at jeg læser med og nyder at følge jeres rejse. God tur!
Nøj, hvor det lyder spændende med planer om USA, der drømmer jeg også om at rejse hen med familien og opleve engang.
Har kun lige haft 3 dage på en mellemlanding mod Australien i LA for mange, mange år siden, så det er kun en micro bid af USA jeg har oplevet.
Og tusind tak for din søde hilsen. Det er jeg virkelig glad for, for det er så hyggeligt at høre fra jer der læser med.
Kh Ann-Christine
Hov, ja -det beklager jeg. Den giver en rabat på 300 kr.
Hvor er det fedt, at i flyttede til noget billigere for at nå jeres drømme i stedet for at blive i ræset og knokle som alle andre og så ende med at splitte op, pga. en stresser hverdag.
THUMBS OP FOR JER!
Dét kan du også tro at vi er glade for at vi gjorde :)
Kh Ann-Christine
At rejse er skønt, men sidder med en stor trang til at kommentere at i har taget en økonomisk beslutning om, at sætte jer i et billigere hus, så i har en økonomisk frihed, der giver jer mulighed for at rejse, leve karrieredrømme ud og stadig spise god mad. Det synes jeg er virkelig coolt af jer.
Tusind tak, Rikke – det har også været en stor beslutningen og én som vi er rigtig glade for.
Ha´ en rigtig dejlig dag
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
ih hvor kan jeg følge dig:-) Er også helt pjattet med at rejse og dybt afhængig af det. Jeg får et helt kick af at følge med i jeres tur og nyder de dejlige beretninger og billeder du ligger ind:-):-):-) Vi har selv rejst meget, men kun i Europa efter vi fik børn. Har længe drømt at tage mine børn med på en længere oversøisk rejse så er bare så inspirerende at læse din blog, og får endnu mere lyst til bare at komme afsted:-)
Fortsat god tur til jer
Kh Helene
Kære Helene,
Tusind tak! Hvor er det altså fantastisk at rejseglæde og rejseberetninger kan smitte og jeg er så glad for at høre at du følger med og selv får lyst til en rejse til disse smukke lande også
Kh Ann-Christine
Rejsedrømme og rejser er så skønt og jeg nyder også at rejse med mine børn. Vi har været afsted fra alle ungerne var i babystadiet og generelt altid været gode til at tage på småudflugter og rejser med dem. Til tider hårdt, ja, men også fedt med disse oplevelser i fællesskab (også selvom de ikke kan huske det nu :-)) og de er super dygtige til det. Her til sommer holder vi os nok til en uge i Tyskland eller i sommerhus med mindre vi pludselig får andre sjove idéer. Kram herfra
I er seje! Og jeg er helt enige, børn er virkelig gode at rejse med – helt sikkert også når de er små, der er det nok mest forældrene der sætter begrænsningerne ;) – det var i hvertfald i vores tilfælde.
Lyder fantastisk med tyskland eller i sommerhus. Jeg kan i øvrigt også varmt anbefale Belgien og Bruxelles om sommeren, hvis I ikke har været der – vi var der sidste sommer, og det var helt vildt hyggeligt, billigt og skønt.
Kh AC