Solbærsaft
Min opskrift på den skønneste solbærsaft, har jeg glædet mig til at dele med jer.
Vi har solbærbuske i haven og de mørke sort-røde bær er vidunderlige at bruge til saft og marmelade.
Jeg har allerede nydt flere glas hjemmelavet solbærsaft de seneste dage og det er både nemt og lækkert at lave sin egen solbærsaft og det smager dejligt, både blandet med vand, danskvand, cava eller med vodka og lemonsodavand til en skøn sommercocktail.
Prøv også: min opskrift på rabarbersaft >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 liter
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Solbærsaft
- 700 g solbær
- 7 dl vand
- 500 g sukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Vask solbærrene og kom dem i en gryde med vand og kog det op. Lad vand og bær småkoge under låg i omkring 20 minutter.
Si saften gennem et bomuldsklæde i en sigte. Kom den sigtede saft i en ren gryde og tilsæt sukker.
Kog op og lad saften koge i et kvarters tid uden låg. Hvis der dannes skum på toppen, så fjernes det med en ske.
Hæld den færdige saft på skoldede rene flasker.
Glæder mig til at smage – er i fuld gang med at koge bærrene. I din opskriftstekst står der blandingsforhold til ribssaft er 1:1. Er det også det for solbær.
Ja, eller efter smag – smag endelig til som du synes den bliver bedst :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg glemte min saft på komfuret, og det kogte derfor ind lidt ekstra… det tror jeg har resulteret i at min saft er blevet lidt gelé agtig og svær at blande helt med vand :)
Kan jeg koge det op og tilsætte lidt ekstra vand, eller rede det på anden måde?
Hej Camilla
Du kan fint komme tilpas med kogende vand i og give det et hurtigt opkog, så konsistensen bliver som du ønsker
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har du blandingsforhold i forhold til saft, vodka og lemonsodavand, hvis man vil lave en cocktail med solbærsaften? :)
Og tak for altid god inspiration og lækre opskrifter.
Hej
Jeg glæder mig til at prøve din opskrift på solbærsaft, men hvordan laver jeg marmelade af resten af bærerne?
Da jeg plukkede solbærrene var det uden stilken så det ville være fedt at kunne bruge det andet 😊
Så hvis du har en nem opskrift på resten vil det være så fedt 😊
Hej Sabine
Jeg ville lave kompot af resterne fra saften. Smag til med sukker så smagen passer til din smag og spis i løbet af 3-4 dage. Mega lækkert på alt fra ostemadder, koldskål, yoghurt, og i pandekager. Vil du have længere holdbarhed på kompotten, så kan den fryses ned.
Kh Ann-Christine
Synes man skal nippe stilkene af bærrene, for saften får en “brun” smag. Bagefter spæder jeg lidt friske bær til puplen og koger marmelade af det.
Kan saften fryses?
ja, det kan du også se på mine opskrifter, i selve opskriften – samme sted hvor der står tid, mængde osv.
Rigtig god fornøjelse med den lækre saft :)
Kh Ann-Christine
Det kan bruges som marmelade eller kompot. Kan fx røres i yoghurt eller ymer (eller i en vaniljeis.)
Har efterhånden afprøvet en del af dine opskrifter, som som vanligt er denne også et hit
Så skønt at høre ♡
Bomuldsklædet – kan det mon bare være et gammelt rent viskestykke eller bruger du noget specielt?
Det kan fint være et rent bomuldsviskestykke, som du ikke er øm over, et ostelærred eller lign.
Brug evt resterne af solbæren til at lave marmelade af, når du laver saft i år. Det gør jeg altid og resultatet er lige så himmelsk som saften og fantastisk ovenpå en god brie, hvis man ellers er til sådan en. Jeg koger også en kanelstang (kan ikke smages/lugtes, men giver alligevel noget ubeskrivelig) og minimum en vaniljestang med.
Skøn ide – jeg holder også meget af at bruge resterne fra saftproduktionen til fx at blande i yoghurt, men jeg må da lige prøve dit tip og specielt med kanelstang til solbær.
Tak for at dele ♡
Ynglings side uden tvivl! Tak for alt inspiration :)
Tænkte om man vil få en kraftigere saft hvis det var 1 kg. Bær til en liter?
Vh. Allan
Tusind tak for din søde hilsen! Det er dejligt at høre :)
Ja, saften vil blive væsentlig kraftigere hvis der bruges et kg bær og det kan du sagtens gøre.
Kh AC
Jeg laver en solbærtrifli med solbærgrød.
Markroner i bunden dryppet med hindbærbrændevin, og så ellers grød og markroner i lag som gl dags æblekage. På toppen en blanding af flødeskum, og fromaichefrais vendt med vannille ig flormelis, og til sidst hakket hvid chokolade på toppen
Øj, det lyder fantastisk! Tak for et super dejligt tip
Har lige lavet en solbærsaft med lidt kirsebær og mynthe i. Super nem opskrift og saften smagte fantastisk
Tak for opskrift
Hvor lyder det som en lækker kombination – jeg skal forbi mine svigerforældres have i dag og plukke kirsebær, så jeg overvejer meget at prøve den også ;)
Så skulle du lige prøve at lave solbærgrød, gerne med mandelsplitter op toppen. Da mange ikke bryder sig om kernerne, laver jeg solbærgelé, som er en sikker vinder.
Hej.
Jeg er ny læser af din skønne blog. Kiggede lidt på indlægget fra Berlin. Hold nu op dine børn er dejlige-har altid ønsket mig tvillinger..;)
Må I få en herlig tur.Pas på hinanden.
Kh. Grethe.
Tak for din søde hilsen, Grethe :) Du kan tro at vi nyder det her i Hamborg og Johan og Julie er vilde med at være lidt væk på ferie. -de er dejlige de to, et par rigtig skønne krudtugler.
Kh Ann-Christine
Jeg kom lige hjem fra Hamburg igår. Har godt nok ikke været afsted med børn, men vil alligevel anbefale jer at tage i Hamburger Dom. Et kæmpe stort tivoli som er i byen lige nu og nogle uger frem. Der er også mange børne ting og det er klart billigere end i Danmark. Det ligger i nærheden af Reeberbahn og Skt. Pauli stadion. Kan også anbefale Miniatur Wunderland. Der er virkelig imponerende og jeg tror at Johan og Julie har en alder hvor de vil synes at der er meget spændende at kigge på. Tag derhen tidligt på dagen, så er der ikke så mange mennesker og de åbner allerede 7.30 i disse feriedage. Ellers er området omkring gaden Schulterblatt hyggeligt med små butikker og cafeer. God tur!
Vi har været i Miniatur Wunderland hele formiddagen – det var fantastisk! Virkelig imponerende. Vi var alle fire vilde med det.
Nu har vi lige siesta på hotellet (som heldigvis har en pool i kælderen) her er drønvarmt sommervejr i Hamborg lige nu. Senere i eftermiddag smutter vi forbi Hamburger Dom. Tak for de fine anbefalinger
Åhh vi lavede også årets ration af solbærsaft i går. Jeg har det lige som dig, at solbær er den mindst attraktivebærsort at spise i sin rå form – til gengæld synes jeg, at saft og marmelade bliver forrygende. Vi lavede vores saft i min svigermors virkelig gamle Tutti Frutti. Årets bær er enormt søde og lækre, så årets saft smager som en drøm.
Min gamle mormor på 86 år leverede også lige +6 kg jordbær til vores fryser, hvoraf en del i følge hende kun egner sig til saft eller syltetøj. Uhmm, jeg glæder mig allerede til jordbærsaft!
Jeg bliver vist nødt til at lave marmelade også, det smager jo så skønt :)
Hvor er det dog fantastisk med sådan en sød mormor som levere kilovis af jordbær til fryseren! Rigtig god fornøjelse – og prøv evt også at lave jordbærsirup af noget af saften: http://www.valdemarsro.dk/jordbaersirup/ Det er fantastisk