Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/snart-paa-vej-til-paris-laekre-spisetips-modtages-med-glaede/

Snart på vej til Paris – lækre spisetips modtages med glæde

paris-tips-og-morgenmad

I næste uge står der Paris i vores kalender og vi  g l æ d e r  os!

Vi tager afsted alle fire fra tirsdag til fredag og forventningerne er høje, til både at gense byen og gå på opdagelse i den, dase i byens parker, spise croissanter til morgenmad, se de steder hvor smølferne og Gargamel var i filmen Smølferne 2 og ikke mindst til en masse lækre spiseoplevelser.

Martin og jeg var der sidst for omkring 10 år siden, i februar. Byen var betagende smuk, men der var hundekoldt og vi havde ikke forberedt os på den kulinariske del af vores ferie dengang – og vores spiseoplevelser var måske netop derfor ikke synderligt imponerende.

Vi er derfor i fuld gang med at planlægge vores måltider til næste uge! Ha. Jep, sådan er vi – for jeg synes virkelig, at det er en stor del af sådan en storbysrejse og Martin er helt enig. Jeg googler løs og håber, at I har nogle gode tips til gode spiseoplevelser i Paris. Jeg modtager med kyshånd tips om alt fra lækker og parisisk bistroer og brasserier til skønne steder med take out, som vi kan nyde i parker og på legepladser.

bananpandekager-og-koldskaal

Jeg glæder mig også meget til at fotografere byen og vores oplevelser, og ikke mindst til at dele det hele her på bloggen, med en guide eller to til Paris.  morgen-og-paris

Der bliver i øvrigt slet ikke stille her på bloggen i næste uge. Jeg har computer og kamera med mig – og har bl.a et indlæg om ‘kræsne’ børn til at ligge og et par opskrifter, som ikke nåede at komme på i denne uge og sandsynligvis kommer der også lidt glimt fra Paris. morgenmad-med-banan

53 kommentarer
  • Rikke Petersen skrev:
    17. juni 2014 kl. 21:03

    Buddha Bar er en storslået oplevelse – dejlig mad og skøn og unik stemning :-)

  • laila skrev:
    16. juni 2014 kl. 12:02

    Laudres det ældste konditori uhm de har gode macarons

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 19:27

      Det glæder jeg mig til at prøve :)

  • helga skrev:
    15. juni 2014 kl. 22:51

    Hov et andet sted er la closerie de Lila hved metro rer port royale. Her kommer der mange kunstnere og baren er legendarisk og hver aften er der klavermusik. Der bistroen og restoranten. Men sæt jer i bistroen da den er mere hyggelig og bed om begge menuer.

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:32

      Dét lyder som et hyggeligt sted og tak for tippet med bistroen :)

  • helga skrev:
    15. juni 2014 kl. 22:48

    Hej. Følger med på din side og laver tit dine opskrifter da min datter er lidt svær at lave mad til. Og tit så spiser hun dine opskrifter. Bro i paris på nu 10år og kender en masse steder. Men et rigtig godt fransk køkken med traditionel mad er i rue Christine på restoranten chez fernand. I det 6 arrondissement. Tit ser man tjerne ordne bønner og de er så søde og børne venlige. Plus menuen skifter fra dag til dag pga markede og saison. Hvis i tager derhen så hils fra mig af. Da vi kender dem godt og kommer tit. Mange venlige hilsner fra det franske
    I må have i dejligt ophold i paris.

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:31

      Mange tak for dejligt tip, det skriver jeg på listen over skønne steder :)
      Og hvor er det skønt at høre at mine opskrifter også lige falder i din datters smag
      Kh AC

  • Katrine skrev:
    15. juni 2014 kl. 16:35

    Så lige den her artikel, og kom til at tænke på dig

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:29

      Tusind tak for at dele den :)

  • Johanne skrev:
    15. juni 2014 kl. 16:04

    Jeg var i Paris i påskeferien med mine forældre. Macarons fra Pierre Hermé er helt klart et must try til den lille søde sult! Han har så mange fine og anderledes smagskombinationer, som fungerer SÅ godt – specielt den med hindbær og pistacie var jeg helt vild med :-)
    Vi boede (og spiste) i Latinerkvarteret. Vi besøgte blot de restauranter, vi lige følte for, og de serverede alle fremragende fransk mad til rimelige priser, så hvis planlægningen ikke lykkes til fulde, så vil jeg mene, man sjældent går helt galt i byen :-)
    Hav en fantastisk tur! Og prøv også en is fra Amorino (der er i hvert fald en vogn i Tuilerierne foran Louvre), de laver de lækreste og flotteste is!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:29

      Mange tak for tips – jeg glæder mig meget til Pierre Hermé, det er et must! :)

  • Charlotte skrev:
    15. juni 2014 kl. 16:01

    Hej.

    Blot et lille tip, som ikke omhandler mad, men er møntet på børn :-)

    Butikken “Deyrolle” på Rue du Bac er fantastisk ! To etager spækket med udstoppede dyr (zebraer, næsehorn mv) – en pudsig oplevelse for både store og små. Måske er man heldig at se når de udstopper et dyr.

    God tur.

    Charlotte

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:28

      Det er fluks skrevet på listen! :)
      Tak for tippet

  • Susanne Bøjstrup skrev:
    15. juni 2014 kl. 13:34

    Godt tip til at se Eiffeltårnet med børn er at gå op via en trappe i tårnets sydvestlige ben. Det er langt billigere og hurtigere end elevatorkøen, og alene derfor børnevenligt… Børnene synes, det er sjovt selv at bestige tårnet, gøre ophold og nyde udsigten, efterhånden som man kommer opad, og man kan gå op til 2. sal, hvilket plejer at være rigeligt. Ellers kan man tage elevatoren herfra helt op til toppen. Efter besøget kan man gå ca halvvejs ned i parken mellem Eiffeltårnet og École Militaire – her findes en super legeplads med mange klatreredskaber, gynger, boldbane m mål, bordtennisborde mv, hvor man også kan picnic’e, mens børnene leger.
    Rigtig god tur!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:27

      Godt tip med Eiffeltårnet, må se om vi vil derop eller om det er rigeligt fint at se det udefra :)
      Jeg tjekker lige bloggen, tak for tippet!

  • Eeyorenyk skrev:
    15. juni 2014 kl. 13:19

    Jeg var i Paris sidste efterår, og der kom vi forbi caféen L Imperial der ligger på Rue de Rivoli 240 hele to gange. Den er vist ikke specielt fransk. Menukortet er i hvert fald ikke. Men maden var et stort hit for os, der var rigeligt af den, og betjeningen var virkelig, virkelig god. Vi oplevede en børnefamilie den ene gang vi var der, og der var vist heller intet at klage over overhovedet. Selv med de (rimelig utilpassede) børn de havde med, smilede tjenerne konstant, samlede mad op fra gulvet, kom med nye pommes frites og ekstra tallerkener etc. ;)

    Derudover ville vi have besøgt ismageriet Berthillon, der efter sigende har Paris’ bedste is og muligvis nok også det største udvalg med mere end 70 smage. Der var desvære lukket da vi var der, men jeg skal helt klart besøge isbutikken en dag jeg kommer tilbage!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:25

      Berthillon, står høj på min liste nu! og tak for tip til restaurant også:)

  • Sandra skrev:
    15. juni 2014 kl. 10:23

    Hejsa
    Jeg håber i får en helt fantastisk tur!
    Min kærstes chef, Jens Vestergaard, har udgivet en bog med sin kone, som hedder “Voilà Paris!”. Jens ejede restaurant Mêlée, hvis det siger dig noget. Det lækreste franske mad nogensnde! Han er især kendt for sin tartar.
    Bogen er den perfekte guide til Paris hvad angår mad og shopping. Derudover er der også guides til de dérsens mere turistede seværdigheder. Men især maddelen i bogen har virkelig ramt plet! :)

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:25

      Det lyder som en bog lige efter mit hjerte :)
      Jeg når den nok ikke i denne omgang, men det er nok ikke sidste gang vi er i Paris :)

  • Louise skrev:
    15. juni 2014 kl. 08:23

    Aldrig har jeg fået så lækker og velsmagende morgenmad/brunch, som jeg fik hos Twinkie Breakfast. Et super hyggeligt og karakteristisk sted. Kan varmt anbefale jer stedet. Det ligger i et lidt slum-agtigt kvarter, men lad jer ikke narre! Adresse: 167 Rue Saint-Denis

    Derudover er der mange muligheder i le Marais kvarterets små gader. Jeg husker i sær et sted, der ligger på samme gade som butikken ‘maje’. Restauranten/cafeen ligger på et hjørne når man går ud af ‘maje’ og til højre. Mener, at der er grønne frontpartier :) Her serverer de virkelig gode retter. Kan især anbefale deres honningstegtekylling med kartoffelmos (var der i februar – måske ikke sååå oplagt med kartoffelmos på denne årstid ;))

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:23

      Uhmm, det lyder dejligt! Både morgenmad og Marais!
      Tak for tips

  • Camilla H skrev:
    14. juni 2014 kl. 23:16

    Hej,
    Kan virkelig anbefale dig at tjekke bloggen “Mama loves Paris” ud førend I tager afsted – masser af gode tips også i “børnehøjde”.
    God tur!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:22

      Tak for tippet – den tjekker jeg lige :)

  • Elin skrev:
    14. juni 2014 kl. 17:54

    Når man er i Paris og vil smage alt godt fra havet så er det Webler Place de Clichy …..nær Montmantre ….Det er FANTASTISK ,her serv selvf.også kød . Håber i får en fantaskisk madoplevelse .Om søndagen er der stort marked nord for byen ,bestemt et besøg værd, go ferie .

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:22

      Det lyder skønt! Tak for dejlige tips :)

  • Camilla skrev:
    14. juni 2014 kl. 15:29

    Ønsker en dejlig tur – har selv lige været der med to børn på 3 og 5 – og det gik fantastisk! (Godt tip er at tage løbehjul med – så er det lidt sjovere at løbe rundt i Paris’ gader). Der ligger en skøn legeplads ved Louvre og tæt på ligger en fantastisk lille italiensk restaurant, Cibus, Rue Molière 5. Der er kun plads til 16, og menuen varierer fra dag til dag efter råvarer. Rigtig lækkert – og de to små kan sagtens være med. God tur!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:22

      Mange tak for tak for fine tips

  • Joan skrev:
    14. juni 2014 kl. 14:31

    Le Mediteranée, Place d’Odeon lige overfor teatret

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:21

      Mange tak :)

  • Louise skrev:
    14. juni 2014 kl. 13:31

    Jeg var i Paris i midten af maj, og jeg elsker simpelthen den by. Der er så mange fine, små og hyggelige oaser, der emmer af ægte pariserkultur!

    Jeg havde fået anbefalet morgenmadsstedET i Montmatre: Coquelicot. De serverer brunch, og min veninde og jeg fik både baguettes og briocher med hjemmelavet marmelade og smør. Dertil en balje af en kop latte – virkelig lækkert! De serverer også sort kaffe, varm kakao, friskpresset appelsinsaft, røræg, laks, crepes og hvad hjertet ellers kan begære. Det hyggeligste var dog selve stedet – småt og intimt og ikke overdænget med turister. Det var her de lokale spiste brunch i weekenden. I MÅ prøve det!
    Adressen er 24 Rue de Abesses, 75018

    Glæder mig til at høre om jeres tur :-)

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:21

      Uhmm, det lyder dejligt!
      Tak for et skønt tip :)

  • Emily skrev:
    14. juni 2014 kl. 13:27

    Min kæreste og jeg var i Paris i starten af maj og vi elsker byen! Og ikke mindst byens fine restauranter!

    La societé er den mest fantastiske restaurant jeg har spist på. Og det ville være en skam hvis man ikke besøgte denne når man er i Paris.
    Desuden er hotel costes også et rigtig fint sted!
    Costes brødrene har generelt nogle af de bedste restauranter og barer i Paris. Må opleves!!!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:20

      Jeg synes også den lyder fantastisk! Måske Martin og jeg skal snuppe en kærestetur på et tidspunkt – Johan og Julie er egentlig super gode til at være på restaurant, men eftersom når det når hen omkring 3 restaurants/cafe på en dag, så begynder den fine tålmodighed at være opbrugt på den konto ;) Må lige se om vi kan flette det ind en enkelt aften :)

  • Mirjam skrev:
    14. juni 2014 kl. 12:59

    Mon hvor de flotte træfigurer er fra ☺️

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:18

      De er fra Muji :)

  • Natascha Nielsen skrev:
    14. juni 2014 kl. 11:11

    Kære Valdemarsro,
    Lige et hurtigt tak for at have reddet mine madkriser et par gange ;)

    Jeg har været i Paris 5 gange nu og ser det som mit andet hjem. Skøn by og skøn stemning. Skulle jeg dog anbefale én restaurant/café, må det være “La Timbale” som jeg tilfældigvis faldt over i novembers.

    Klokken var omkring 21 og vi var faret lidt vild i Montmatre-kvateret, eftersom det var meget koldt og meget mørkt. Jeg spurgte en lokal Pariseanne som stod på et hjørne med sin cigaret og sin øl, udenfor en smart bar, om hun kunne anbefale et lækkert spisested. “La Timbale! C’est magnifique!”

    La Timbale, 2 rue Versigny, 75018 Paris. Stedet er SÅ hyggeligt. En rolig, hjemlig stemning med et ægte “lokalt” fransk. Prisen er fin i forhold til hvad man får for pengene. Lækkert “nede-på-jorden”-mad og fantastisk service (de måtte oversætte hele deres menukort til engelsk, men de gjorde det gerne!)
    Et sted jeg uden tvivl skal tilbage til!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:15

      Kære Natascha,
      Der er bare ikke noget som de steder der bliver anbefales af de lokale – det er guld værd!
      Tusind tak for tippet :) Det håber jeg vi når at besøge
      Kh AC

  • Line skrev:
    14. juni 2014 kl. 10:59

    Jeg er netop begyndt at følge din blog, efter at jeg i sidste uge tilfældigt kom ind på den via en søgning efter rabarbersaft (som i øvrigt er blevet helt fantastisk!!) Jeg er virkelig imponerer over dine evner til at kigge alverdens billeder og inspiration ud på bloggen. Det hele ser så smukt ud, at man kun kan blive glad i låget af at være herinde :) Det lyder skønt med en tur til Paris, desværre har jeg kun været der som barn, så kan ikke komme med gode råd om spisesteder osv.
    Jeg kunne ikke lade være med at bemærke det smukke spisebord på billederne… Vi går selv med en ide om at lave et plankebord… Er det et I selv har lavet og i så fald hvordan?

  • Jane skrev:
    14. juni 2014 kl. 09:58

    Paris er en skøn, skøn by. Jeg har været der de seneste to somre, men kommer desværre ikke dertil i år. Du skulle tage at kigge på bloggen Mettes Paris. Hun har mange god tips. Rigtig god tur.

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:14

      Tak for tippet, det vil jeg lige gøre :)

  • Karen Olsen skrev:
    14. juni 2014 kl. 09:46

    Åh, rigtig rigtig god tur.

    Paris er bestemt en af mine yndlingsbyer. Jeg har et lille sted, jeg VARMT kan anbefale. Min kæreste og jeg var i Paris i November 2012 og der faldt vi tilfældigvis over dette lille sted. Jeg kan desværre ikke huske præcist, hvor det lå – kun, at det var i nærheden af det gode shoppeområde og meget tæt på COSbutikken (COS, 4 rue des rosiers, Rue des Rosiers, 75004 Paris, Frankrig). Stedet hedder: Les Rosiers og det er ikke fordi mad-oplevelsen er i 5 stjernes klassen, men stedet har SÅ meget charme, personlighed og de to ejere (et ægtepar) er helt igennem vidunderlige. De lavede gedigen fransk mad – som jeg forestiller mig kun en fransk mor ville kunne. Desuden havde de, de mest fantastiske kager. Stedet er lille og utrolig intimt – husker de måtte trække bordene ud for at man kunne komme ind og sidde. Det var bare så hyggeligt også med børn!

    Rigtig god tur til den dejligste storby!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:13

      Det lyder virkelig smadderhyggeligt!
      Tak for tip – det er skrevet på min liste :)

  • Dorte Braae skrev:
    14. juni 2014 kl. 09:41

    Kære Valdemarsro

    L’As Du Fallafel, 32-34 Rue des Rosiers, 75004 Paris – en fantastisk lille biks i det hyggelige Marais kvarter, som serverer de lækreste falafler i lune pitabrød. Stedet ser ikke ud af så meget, men lad det ikke skræmme jer – ej heller den lange kø, der ofte er. Det går hurtigt!

    Ellers er det super hyggeligt at gå ind i et af de mange parisiske boulangeries, købe en nybagt baguette, købe lidt forskelligt ost, pålæg og drikkelse i et supermarked og så slå sig ned i en af byens mange smukke parker.

    Ej at forglemme de mange små boder rundt omkring, som sælger store bløde og lune crepes med alverdens fyld såsom nutella, banan, kokos, sukker og citron.
    Det er guf for både børn og voksne:0)

    Ellers har jeg hørt meget godt om Ferdi Bar, som ligger tæt på Place Vendome. Jeg har aldrig selv spist der, men de skulle vist have nogle fabelagtige burgere.

    Hav en fantastisk dejlig tur.

    Kh Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:13

      Tusind tak, Dorte! Sikke mange dejlig tips!

  • Marianne skrev:
    14. juni 2014 kl. 09:31

    Uh der er mange steder. Chez Papa ikke så langt fra Madeleine har nogle skønne salater (og andet godt fra det sydøstlige Frankrig bla foid gras hvis man er til det). Ellers er PAUL bagerierne der ligger spredt over hele byen et must! Skønne croissanter om morgenen og senere gode sandwich og kagerne (I må prøve en hindbær tærte!).
    Rigtig god tur!

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:12

      Uhmm, det lyder dejligt!
      Mange tak for at dele :)

  • Marie-Louise skrev:
    14. juni 2014 kl. 09:04

    Cafe constant ude omkring eiffeltårnet, virkelig lækker mad til virkelig fair priser. Meget fransk og virkelig hyggelig stemning er sikker på du vil elske de AC

    • Ann-Christine skrev:
      16. juni 2014 kl. 10:12

      Det vil jeg glæde mig til, den er skrevet på listen :)
      Tak!

  • 14. juni 2014 kl. 08:49

    I skulle prøve at spise på Hotel du Nord – et tidligere hotel for gamle filmstjerner og nu den hyggeligste restaurant med lækker mad. Go’ tur!

    • Ann-Christine skrev:
      14. juni 2014 kl. 08:54

      Mange tak – den må jeg lige tjekke ud. Tak for tippet :)

  • Catrine skrev:
    14. juni 2014 kl. 08:48

    Jeg har aldrig været i Paris, så derfor har jeg ingen tips.
    Men vil ønske jer alle en skøn rejse.
    Jeg glæder mig til at komme til byernes by, via dig ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      14. juni 2014 kl. 08:53

      Mange tak, Catrine – jeg glæder mig til at vise byen gennem mit kamera :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.