Marimekko tekanden har stået på min ønskeseddel, siden jeg i september lavede en lille tekande research. Og jeg var så heldig, at den smukke tekande fra Marimekko lå under juletræet til mig! Den har allerede brygget mange gode kopper cool mint te til os herhjemme.
Morgenmaden i dag har ligesom i går fået grøn og rød topping i form af granatæble og pistacienødder. Sammen med en skefuld skyr, kan det virkelig få dagens havregrød-øllebrødskombination til at se indbydende ud. Julie foretrækker varm grød, helst havregrød, til morgenmad i hverdagen. Indimellem smuldrer jeg en skive groft rugbrød i gryden sammen med havregrøden, det smager skønt og gør lige grøden en anelse grovere.
Hej ?
Faldt lige over denne gamle, men dejlige, skrivelse, og bliver lige nødt til at spørge : Er den tekande god at hælde af ?
Jeg er på jagt efter en ny tekande. Den jeg har er dårlig at hælde af, så der kommer altid lidt vand ved siden af koppen eller det løber ned af tekanden lige bagefter.
Den fungere fint og jeg synes egentlig at teen i store træk kommer ret præcist derhen hvor den skal og ingen andre steder – men der kan da godt komme et dryp, men ikke mere end at det er acceptabelt ;) Vi er i alle tilfælde glade for den :)
Lyder godt.
Tak for svar ?
Hej Ann-Christine
Det er bare sådan nogle fine ting du viser på din blog.
Jeg bliver lige nødt til at spørge om tekanden er god at hælde af ? Kan man mon tage træhanken af, tænker lidt på rengøring af kanden…
Hej Lene,
Tusind tak :) Ja, det synes jeg at den er – den drypper ikke eller noget i den stil. Jeg skyller den ren under hanen, bare med lidt opvaskemiddel på en blød børste. Så bliver den fint ren efter brug. Man kan godt skrue træhanken af, men jeg tror ikke det er noget man skal gøre jævnligt.
Kh Ann-Christine
Hvor er din tekande fin :0) Jeg elsker kombinationen af træ og hvidt porcelæn og er selv meget glad for min tekande fra Höganäs. Og hvor ser grøden lækker ud :0) Den og Mia Luises opskrift må jeg prøve!
Tak! :)
Den fra Höganäs er også virkelig smuk med det fine træfad til. Jeg elsker også selv kombinationen af hvidt porcelæn og træ.
God weekend
Kh AC
Jeg elsker også bare den tekande – har den i sort/hvid. Det er rart med den indbyggede tesi, selvom den er meget varm at tage op med hænderne :-)
Jeg synes også det er super smart, da vi altid glemmer at købe teposer og jeg kan egentlig godt lide at der ikke skal smides unødige ting væk. Men den er lidt varm ja ;)
Den er også rigtig pæn i sort/hvid!
Sikke en smuk tekande!! Og perfekt te du drikker – cool mint er min absolutte favorit! Drikker næsten ikke andet ;)
Og jeg bliver da nødt til at prøve den morgenmad, den ser super lækker ud.
Rigtig god dag til dig, Ann-Christine! :)
Tak, jeg er også rigtig glad for den :)
Den er også helt fantastisk god, den te!
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine, lækker gave – kan godt forstå den stod på din ønskeseddel… grød er også en favorit her hos os – vi blander tit forskellige gryn og jeg lader det ofte stå i vand natten over så synes vi den bliver ekstra lækker… og den er lynhurtig at lave om morgenen. Granatæble og pistacie lyder som en skøn kombination – den må vi prøve.
TAK i øvrigt – for at være et skønt lyspunkt med din blog…
Tusind tak for din søde hilsen, Jette :) Det er efterhånden længe siden jeg har prøvet at lave grøden stå i blød natten over, inden den koges. Det tror jeg at jeg vil eksperimentere lidt med igen, tak for inspirationen!
Kh Ann-Christine
Hej. Jeg spiser pink grød herhjemme og måske kunne det også være et hit hos jer.
Forholdet: 1,5 del havregryn (evt grovvalsede), 2,5 dl vand, 0,5 dl. solbærsaftkoncentrat og 1 spsk hørfrø. Blandes og koges. Toppes med skyr, æble i tern og hindbær (evt. frysetørrede).
Hej Mia Luise
Ja, dét er jeg sikker på kunne være et hit. Jeg har jo en lille pige som er ellevild med alt lyserødt ;) Tusind tak for tippet, det skal prøves i næste uge!
Kh AC
Hej Ann-Christine
Fantastisk te du drikker, den elsker jeg også…
Hvordan holder du din te varm, jeg synes de te-varmere der finde er tynde og de fleste er for små til min tekande ????
Rigtig god dag.
VH. Joan
Hej Joan,
Jeg har ikke nogen tevarmer, men har haft lidt kig på dem fra By Nord, mest fordi jeg synes de er så pæne ;) Faktisk så nyder jeg lige så gerne min te sådan lidt halv lunken, som helt varm. Jeg foretrækker kamillete, cool mint, pebermynte og andre i samme stil og jeg synes de gør sig ganske godt kolde eller lunkne :)
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Okay – Tak for dit svar :-)