Senere i denne uge starter årets fest i bøgeskovene ♡
Vi har sat stort kryds i kalenderen og glæder os til at starte festen på onsdag med forhåbentlig et brag af en fest med Rihanna på bøgescenen og til de efterfølgende dage, hvor vi ser frem til den skønneste kombination af musik, søde venner, kærestetid, hygge og ikke mindst ualmindelige gode og mangfoldige spise og drikkeoplevelser.
Det er naturligvis årets Smukfest i Skanderborg, som jeg taler om.
Det er tre år siden, Martin og jeg sidst var afsted, og vi glæder mig helt enormt meget til at opleve den skønne festival igen. Sådan en festival i bøgeskovene er god livsnydelse og jeg elsker, at vi kan få forkælet smagsløgene i en god kombination med musik, fest og hygge.
Nøj, hvor vi glæder os og jeg har naturligvis allerede været i gang med at lave research på de gode madoplevelser, som i mine øjne vægter mindst lige så højt som musikprogrammet – hvis ikke næsten mere … ;)
Her er nogle af de spiseoplevelser, som jeg glæder mig til i år:
- Hollændernes pommes frites – som eftersigende skulle være verdens bedste. Jeg mindes stadig de fantastiske fritter vi spiste i Bruxelles og glæder mig til at prøve disse! Hollænderne er en samling madvogne fra Holland, som danner en lille hyggekrog ved Sølundindgangen, hvor de byder på toast, wraps og de berømte pommes frites.
- Yuca Taco – lækre tacos. Uhm, hvor jeg glæder mig til at spise mexi-food på festivallen, og Tacos og fadøl er jo et glimrende match.
- Mucho Nachos – endnu mere godt fra det mexicanske køkken.
- Lé Lé – vietnamesisk gadekøkken … behøver jeg næsten sige mere? Elsker det vietnamesiske køkken, og drømmer om at Lé Lé starter op i Aarhus (og om at komme til Vietnam igen) Tør næsten godt love, at vi kommer til at spise der, mere en gang.
- Palæo – glæder mig til at se hvad de har på menuen i skovens stenalderbod.
- S´vinbar – jeg er godt gift med en vinkyndig mand, så mon ikke jeg snildt kan lokke ham med forbi her til et godt glas vin og spiselige lækkerier.
- The Organic Boho – selv om jeg elsker at spise god kød fra dyr der har levet på græs under åben himmel, så elsker jeg også et godt vegetarisk og vegansk måltid, og jeg glæder mig til at opleve dette sted og måske blive inspireret til nye retter i eget køkken også.
- CANblau – min bys bedste tapasrestaurant er også at finde på Smukfest, og mon da ikke lige vi når forbi til en runde lækre streettapas og måske et glas bobler
- Den Grønne Gren – Her byder Kokkeeleverne fra Silkeborg på god mad og jeg overvejer lidt om vi ikke skal prøve at spise brunch her om lørdagen.
- Meyers – Der er jo selvfølgelig den obligatoriske flæskestegssandwich med sprød svær, som næsten er et must … men jeg glæder mig altså også lidt til en kanelsnurre og en kop kaffe – tror det skal på mit spiseprogram lørdag eftermiddag, hvor hovedet måske er lidt tungt efter en festlig fredag.
Et lille pro tip for madnørder, er at dele stort set det hele med en sød festivalmakker – så er der nemlig plads til at smage dobbelt så meget, som man ellers ville ;)
I kan følge min festival på instagram og deler jeg glimt og gode (bla. spise-)oplevelser her på bloggen efter festen også.
Hej,
Hvis nu i ender med at trænge til en god omgang brunch så kom ned til søen og Danmarks største svinesti. Her finder man bacon baren der har den bedste brunch man kan finde på hele Skanderborg festival. Har selv prøvet den flere gange og den vinder hver gang.
Bare er tip ?
Kh Julie og god festival!
Hej Julie,
Tusind tak for tippet, det kan da være at det skal prøves af om fredagen (eller lørdag)
Glæder mig så meget til i morgen :)
Kh AC
Hey du glemmer helt den bedste sushi fra Yutaka. Super lækkert og frisklavet. Det må du prøve i år?????
God festival???☀️
Uii, det var da et skønt tip – uhh, der er meget godt der skal prøves af. Godt jeg har nogle at dele portionerne med ;)
Tak for tippet
Kh AC
Hej AC
Ihh det lyder fantastisk. God musik og god mad – skønt ?
Vi overvejer at tá afsted næste år og bor også i Århus. Hvad gør I med overnatning? Tager I frem og tilbage til Århus?
Go festival ??
BH Stine
Hej Stine,
Tusind tak, vi glæder os også rigtig meget :)
Vi tager hjem og sover, for der er så gode busforbindelser direkte fra Smukfest til Aarhus – og så er det bare skønt at komme hjem i egen seng, få et bad osv ;) Festival på luksus måden ;)
Kh AC
Ihhh, bliver helt misundelig! Var på Smukfest i 2012, og drømmer mig tilbage ❤️ Min kæreste har i mange år haft en af vodka-juice barene, men stoppede sidste år. Meeeen han skal da lige derop en dag eller to i år (jeg bliver hjemme med vores datter på 2 og Lillebror på 3uger).
Du må endelig snuppe dig en Amazona Burger fredag aften når fadøllene skal skylles ned. De er bare gode!
Tak for tippet med Amazona burger, det må jeg da prøve :)
Tænk, hvis man bare kunne nøjes med at komme og spise på Smuk! Suk…
Lele er det bedste take away jeg nogensinde har fået! Jeg forstår ikke at vi ikke har en thai restaurant her i Ry hvor jeg bor – eller bare i Skanderborg…
Haha, ja ik´ :) Der er så meget god mad på programmet, som jeg glæder mig til.
Og ja, jeg er helt enig mht det vietnamesiske køkken. Tror der er kommet et par gode nye steder i Aarhus, jeg har tilgode, men ellers er der altså langt mellem autentisk vietnamesisk mad og det er lidt synd, for det er jo virkelig helt enormt lækkert!
Kh AC
Brain-breakdown… Jeg mener selvfølgelig vietnamesisk.