Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaakager-med-marmelade/ Afternoon tea Cookies og Småkager, Juleopskrifter, Julesmåkager, Kager og søde sager

Småkager med marmelade

De små lækre småkager med marmelade er et sikkert julehit hjemme hos os og de er virkelig også særligt skønne. Julemandensknapper kalder Johan og Julie dem – og de ligner jo faktisk også helt nogle små fine knapper som snildt kunne sidde på julemandens røde frakke.

Jeg kommer hindbær- eller jordbærsyltetøj i – det smager skønt og giver en smuk farve. Men prøv endelig også med enten brombær, blåbær eller andre variantere. Marmeladesmåkager er hyggelige for børnene at lave selv og så er de festlige på konfektbordet her i juletiden.

Prøv også: opskrift på de lækreste brunkager >>

Småkager med marmelade
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT15M100
Ingredienser
  • 125 g smør, blødt og stuetempereret
  • 125 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,50 tsk vaniljepulver
  • 1 knivspids stødt kardemomme
  • 0,50 dl piskefløde
  • 3 spsk hindbærmarmelade
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker sammen til det er luftigt.

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål for sig og rør derefter i smør/sukker blandingen til det er helt smuldret sammen.

Saml dejen med piskefløden og ælt dejen kortvarigt til den er helt ensartet.

Tril ca. 100 kugler på ca. 1 cm i diameter, som sættes på 1-2 bageplader med bagepapir.

Brug enden af en grydeske med rundt skaft til at lave en fin fordybning ned i alle kuglerne.

Fyld lidt marmelade i hver og bag marmeladesmåkagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter – hold endelig lidt øje med dem, de blot lige blive gyldne i kanten.

Tip
den ubagte dejen kan fryses ned til senere brug eller den kan laves dagen i forvejen og opbevares på køl i en beholder med låg.