Små glimt

Regnen siler ned lige nu og alt det grønne i haven gror ualmindeligt stærkt i disse dage. Selv om vi godt kunne drømme om lidt mere solskin, så ser det nu ud til at være en hel fin balance mellem vand, varme og solskin – når man er haveejer.

I lørdags var vi i haven det meste af dagen. Vi fjernede ukrudt, slog græs og gjorde højbede og mistbænk klar til at blive sået til.

Søndag blev der sået og plantet i højbede og krukker til den helt store guldmedalje.

Tjek på vejrudsigten og en risikovurdering af, om vi ville trodse den generelle tommelfingerregel, om ikke at plante frostfølsomme planter før efter grundlovsdag. Vi valgte at tage chancen (igen i år) og således er der nu tomatplanter, sommerblomster og alverdens andet godt i haven nu.

I morgen har mine børn fødselsdag. 10 år – mine børns første runde fødselsdag – tænk at det er 10 år siden jeg skrev dette indlæg … – og vi fejrer den store dag, i første omgang med pandekager til morgenmad, sushi og grøntsager i madpakken, talkage og kortspil efter skole og pizza til aftensmad – dertil en masse fine hyggestunder, kortspil, leg med fødselsdagsgaverne, fødselsdagssang og gode snakke.

I weekenden bliver de igen fejret med hele familien til fødselsdagsfest OG de har allerede spurgt, om jeg ikke vil bage præcis denne kage til fødselsdagsfesten i morgen ♡

Jeg vil tage jer med på en lille havetur i dag … ♡

Krydderurterne har fart på. Jeg klippede dem helt ned i marts og selv salvien, som er stedsegrøn, fik en ret hård nedklipning da den ellers bliver lidt grim med tiden. Så har jeg hængt et par altankasser på et par af højbedene. De var ellers ikke tænkt dertil, men det ser da helt fint ud.

Her har vi plantet persille, og så klarede vores lille spiselige laurbær vinteren så fint i højbedet. Blot dækket af lidt gran, mens der var koldest. Her er også en rosmarin, som prøver at klare det danske klima og så har vi plantet grønkål, bønner, rødbeder, gulerødder og andet godt.

I baggrunden ses tomatplanterne. Der er 4 planter af forskellige arter, som alle kan klare sig på friland. De skal bindes op af det nybyggede espalier på skuret efterhånden som de vokser sig store og jeg tror det bliver ret fint med en tomatvæg, der desuden får selskab af ærter og en agurk.

Syrenbusken er en af mine yndlings og vi har en enkelt i haven, som jeg forsøger mig med at opstamme, da der ikke er så meget plads. Den blomstrer hvert år til Johan og Julies fødselsdag og dufter himmelsk.

Pæonen, Sarah Bernhardt, stortrives og hver dag bliver de fine blomsterknopper større og er snart klar til at bryde i blomst. De bliver holdt på plads af små plante stativer, som efterhånden er helt skjult bag alt det grønne løv og jeg glæder mig til de springer ud for de er så overdådigt fine.

Den lille vin og jordbær rabarber. Jeg ved snart ikke hvad der er hvad, for vi har flyttet dem nogle gange, indtil de er placeret til der hvor de står nu. De skal have lov at komme sig og komme godt i vækst, så jeg tager kun en smule fra dem i år.

Staudebedet er ‘endelig’ vokset godt til. Den sidste tørre sommer var lidt hård ved flere af planterne, men mon ikke det trods alt har styrket rødderne at de har skullet kæmpe lidt … De er ihvertfald kommet efter det i år, hvor de har fået fart på og er vokset godt til. Jeg vil gerne have at der er helt tæt i bedet, så vi slipper for at luge ukrudt og blot kan nøjes med det nogle få gange om året.

I et lille bed står der efterårshindbær og jordbær (og et par brændenælder mv). De vokser også gevaldigt i disse dage. På den anden side af huset har vi et par store ribs og solbærbuske, som jeg var lidt bekymret for da det pludselige sneede og kom frost midt under blomstringen i april. Men det ser indtil videre ud til at de klarede den og der er masser grønne umodne bær i klaser på ribsbuskene, som jeg er gladest for.

Staudebedets fineste blomster er lige nu løjtnantshjerte og akelejer. Snart træder stjerneskærm og pæonerne ind på scenen og jeg kan så godt lide hvordan det hele skifter måned for måned, for det gør at man nyder de enkelte blomsters korte sæson så meget mere.

En af jer spurgte om jeg ville dele et billede af vores spiselige laurbærbusk. Den vokser her i højbedet og jeg oplever den som meget langsomt voksende (imodsætning til alt andet i min have). Det er helt som jeg kunne tænke mig, for den skal helst ikke tage for meget plads i højbedet.

Spiselig laurbær anbefales normalt at overvintre frostfrit. Vores har indtil videre klaret den ved at stå i midten af et højbed og bliver dækket godt af med granris og blade i efteråret. Måske dette forklarer den lidt langsommere vækst – at den sættes helt på pause i vinteren – men uanset, så ser den ud til at lykkedes fint.

Bag laurbærbusken står en lille overvintret rosmarin, som er lidt forpjusket og ligner, at den har forklædt sig som et bonsai træ …