– Vi mødte denne lille fyr på vej mod Koh Lanta Old Town –
Tænk sig, nu har vi allerede været her i Thailand og på Koh Lanta i over 16 dage. Det har i den grad været nogle afslappende dage uden de store planer, udflugter, ture og arrangementer – det har været dovne dage og langsomt ferietempo og vi har stornydt det! Og selv om vi faktisk ikke var lige så ellevilde med Koh Lanta, som vi havde været med Vietnam de første par dage her på øen, så vandt både Koh Lanta og mange af de søde mennesker her, vores hjerter efter lidt tid. I løbet at denne uge, skriver jeg bl.a en Koh Lanta mini guide med vores oplevelser her på øen – og et indlæg med tips til alle de skønneste steder, hvor vi har spist rigtig dejlig mad.
Nu går vores rejse i dag videre mod nye eventyr – mod Bali, Lombok og Gili øerne. Først to rejsedage og så lander vi på Bali snart, hvor vi sammen skal dele oplevelser på steder, hvor ingen af os har været før. Det bliver fantastisk.
– Badning i solnedgangen bliver vi bare aldrig rigtig træt af –
– Johan og Julie er blevet så gode til at lege med andre børn hernede, på tværs af sprogforskelle. Den søde pige var barnebarn af ejeren til en bungalow, vi boede i en nat her på Koh Lanta –
– Yatzy i børneudgave, farmer-yatzy, hitter stort i vores familie lige nu –
– Denne lille søde kattetype adopterede mig og min familie under vores ophold på Koh Lanta. Verdens mest kælne lille størrelse, som egentlig har hjemme hos frisøren 100 meter fra vores lejlighed, besluttede, at vi var dens familie for en periode –
Det farmer- yatzy spil er købt i Rema! Ikke en her og nu vare, for jeg fandt det imellem papir, kuverter og skriveredskaber!
Lyder dejligt med afslapning, rigtige gode billeder. Kan godt lide det der Yatsy, saadan et har jeg aldrig set foer. Er det fra DK?
Fortsat god ferie :-)
Veronica
Hej Veronica,
Ja, det er en gave fra min mor til Johan og Julie – jeg tror hun måske har fundet det i Fakta, Rema1000 eller Netto for længe siden
Kh AC
Johan og Julie må have sig en lille kattekilling, når I vender hjem til Dk
Dét tror jeg de vil være helt enig med dig i ;) Vi må lige få at se … det er en lidt stor beslutning :)
Hvor er det nogle dejlige billeder og hvor er det skønt at Johan og Julie finder nye venner overalt! Sikke en sød husven i havde fået jer :)
Ja, det er virkelig godt at se, at opleve ens børn lege på tværs af sprogbarriere og alder. De er også blevet helt skrappe til mange engelske ord her på rejsen :)
P.S. den kat er så kær – helt vemodigt at sige farvel til den lille størrelse.