Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-der-goer-mig-glad-lige-nu/

Små glimt

juice-bog
De der små lykke glimt i hverdagen er værd at gemme i hjertet.

De der små øjeblikke, hvor man bare er tilstede lige her og nu.

Der hvor der bliver sagt et eller andet særligt sjovt, en lille varm hånd tager ens egen hånd, smagen af en særlig god kaffe, duften efter regnvejr, et kærligt smil, små skridt der kommer trippende ind i soveværelset og en lille forsovet skat der putter sig under dynen, nybagte boller, et kram, høj musik og fjollet dans, at læse historier højt fra et Anders And blad mandag morgen under et varmt tæppe, kys, at tænde stearinlys, en buket smukke blomster …

Så mange små rare, fine og fuldkomne små glimt af lykke.

Det er vitaminer, det er hverdagslykke, det er alt der der gør det hele særligt dejligt! – da jeg startede min blog for lidt over 8 år siden, opdagede jeg hurtigt at en fin sidegevinst var, at ved skrive om, fotografere og ‘gemme’ alle de små fine glimt her på bloggen, fik jeg skærpet mine sanser, blev bedre til at lægge mærke til alle de helt små ting, og blev understøttet i valget af et positivt livssyn. (det behøver man selvfølgelig ikke en blog for, der er jo mange måder man kan skærpe sin bevidsthed på)

Selv om jeg tager nok så lyserøde briller på, så vasker alt tøjet jo ikke sig selv, der er stadig trætte nystartede skolebørn som indimellem konflikter, der er stadig legetøj der roder, ukrudt mellem fliserne i haven og alt det der. Men der er rigtig meget at være taknemmelig for – her i blandt en hverdag fyldt af alle de små fine stunder og øjeblikke.

Her er nogle af de små og store glimt, der har gjort mig særligt glad i den sidste uges tid: 

Når nu sommervejret er så skønt i dag, så skal vi da have is i eftermiddag, når Johan og Julie er kommet hjem fra skole. Så kan vi jo passende fejre, at Julie tabte sin første rokketand i går. Hun var så stolt og glad, så da Martin kom hjem fra arbejde, løb hun ham i møde for at vise tanden, men lige inden hun nåede ham tabte hun tanden i græsset og var dybt ulykkelig! For hvad nu med tandfeen … og hun ville jo så gerne have beholdt den tand, så hun kunne vise den til vennerne og familien.

Totalt krise i det lille hjem. Vi brugte lige nogle timer med at lede på fortove og græs efter mikrobitte tandstump, uden held. Så tegnede Julie og Martin i stedet et billede af tanden, som vi satte på et glas. Og sørme om ikke tandfeen kom alligevel i nat med en guldmønt, et lillebitte fint brev og tilmed havde tabt lidt guldglimmerstøv over både brev og mønt. Pyyh, så var alt godt igen ♡

strik-uld-silkeVejret er lidt skiftende og på en rigtig kold dag for nogle uger siden, da varmede det i mere end én forstand at modtage en pakke med posten fyldt med de lækreste bløde, delikate og lune uldsilke lækkerier. Jeg er fan! Og glæder mig nærmest til køligere dage i blødt uldsvøb inderst.

Johan og Julie fik et par lækre uldsokker hver, og især Johan synes, de er noget så hyggelige og lune om tæerne – så han har allerede snuppet dem op af skuffen og taget dem på flere gange, også selv om det var været lige varmt nok til uldsokker. (Julie går allerhelst med bare tæer og sommertøj året rundt)

A14_4776

Fine guldsmykker med små historier og minder knyttet til hver og den smukkeste bog – en nyoptrykt udgave af Stolthed og fordom af Jane Austen.

Og med alle de bøger jeg har læst gennem årene, så kan det undre mig at jeg først for nyligt har fået læst Jane Austen. Jeg er så godt underholdt og glæder mig til snart at dele min oplevelse med bogen med jer.

sovevaer

Sneakpeak fra soveværelsesindretningsprocessen – ny sengegavl er i hus og der er mere på vej. Det bliver så dejligt og jeg glæder mig til det er færdigt og til at vise mere …

I løbet af dagen er vores seng et hyggested og stillested, hvor vi indimellem søger hen med en bog, en stak Anders And blade og læser – enten højt af en historie eller bare læser sammen i hver sin bog. Vi har fået en stor stak gamle Anders And blade foræret fra bedsteforældre og oldefar – det hitter stort!

kortEt lille kort som minder mig om at alt det der gør mig glad, det skal jeg gøre meget mere af. Slet ikke så dumt, indimellem at tage sig lidt tid til at tænke over prioriteringerne i forhold til alt det der skaber glæde.

6 kommentarer
  • Susanne skrev:
    25. august 2015 kl. 10:09

    Dejligt indlæg, men det er de jo altid ;-) De uldsokker er bare skønne, min datter på 13år, bor nærmest i dem når efteråret nærmer sig. Jeg vil benytte mig af den siden du køber fra, da vi ikke kan få de store str her i byen. Jeres sengegavl er den hjemmelavet eller købt?

    • Ann-Christine skrev:
      25. august 2015 kl. 13:23

      De er nemlig skønne, jeg tror også vi må have fat i nogle flere til vinteren :)
      Sengegavlen er hjemmelavet og jeg viser snart mere og fortæller hvordan
      Kh AC

  • malene skrev:
    25. august 2015 kl. 09:45

    Jeg har vist ikke kommenteret før, men har læst med i et par år og det er vist på tide at fortælle at det er netop dine små glimt og alle de andre positive indlæg der hjælper mig til at holde et positivt fokus i min hverdag.
    Mange tak for alt det gode du deler
    Venlig hilsen Malene

    • Ann-Christine skrev:
      25. august 2015 kl. 13:23

      Hej Malene,
      Hvor er det altså dejligt at høre! Tusind tak, det er så skønt at vi kan inspirere hinanden i hverdagen :)
      Tak for din søde hilsen, det er dejligt motiverende for at blive ved med at lave lignende indlæg og mange andre også
      Kh AC

  • 24. august 2015 kl. 17:47

    Paa den ene side taenker jeg: Har du aldrig laest Jane Austen?!!! Og saa paa den anden side: Hvor er du heldig at du har dem til gode (for de er de bedste – hver og en) ;-)
    Veronica

    • Ann-Christine skrev:
      25. august 2015 kl. 13:19

      Haha, ja jeg føler mig også ret så heldig der :) Og du har helt ret, det er skørt at jeg aldrig har læst Jane Austen før nu!
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.